Danskere blev ti procent rigere i 2007

På trods af faldende boligpriser, finansuro og kreditkrise blev danskerne rigere i 2007. Det er imidlertid ikke længere mursten – men pensionsopsparing, der giver os ekstra smør på brødet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På de 365 dage i 2007 steg danskernes samlede formue fra 3.630 milliard kroner til 3.968 milliarder kroner – en stigning på 9,3 procent. Tidligere har det været de stigende huspriser, der har gjort os rigere, men nu er det aktier og pensionsopsparinger, der trækker læsset.

 

Danskernes samlede pensionsformue er steget med 6,9 procent i 2007 fra 1.375 milliarder kroner til 1.470 milliarder kroner efter skat. Dermed er der efterhånden ikke langt op til danskernes samlede boligformue på 1.766 milliarder kroner.

Selv om 2007 har været et turbulent år på de internationale aktiemarkeder, har befolkningen alligevel øget deres aktieformue fra 278 milliarder kroner til forventede 340 milliarder kroner – en stigning på 22,3 procent. Stigningen er dog i høj grad et udtryk for, at danskerne sætter flere penge i aktier, end det er et udtryk for, at aktieinvesteringer i 2007 gav et godt afkast, hvilket absolut ikke var tilfældet. Faktisk faldt det overordnede verdensaktieindeks med et par procentpoint.

Boligmarkedet har mistet pusten

Den nye udvikling med aktier og pensionsopsparing i den gule førertrøje får Danske Banks privatøkonom til at råde danskerne til at flytte fokus fra boliglån til pensions opsparing:

»Det er blevet helt almindeligt at sidde rundt om et veldækket spisebord en fredag aften sammen med gode venner og tale om boliglån. Hvilket et er det bedste, og hvad kan bedst betale sig? Men faktisk burde det i højere grad være aktieinvesteringer og pensionsopsparinger, der er den foretrukne dinnertalk. Det er nemlig det, der gør os rigere og ikke murstenene,« siger Danske Banks privatøkonom, Las Olsen.

En opgørelse fra Danske Bank viser, at mens danskernes boligformue er faldet fra 1.769 milliarder kroner til 1.766 milliarder kroner fra 2006 til 2007 – altså praktisk talt uændret – er aktieformuen, pensionsformuen og formuen placeret i investeringsforeninger steget fra 1.961 milliarder kroner til 2.160 milliarder kroner – en stigning på over ti procent:

»Det er helt tydeligt, at boligmarkedet har tabt pusten, og aktier og pensionsopsparing har taget teten. Danskernes samlede pen sionsopsparing haler kraftigt ind på den samlede boligformue og vil inden for en overskuelig fremtid overhale den og udgøre den største del af danskernes samlede formue,« siger Danske Banks privatøkonom.

Fokuser på pensionsopsparingen

I mange år har meget handlet om boliglån og friværdier, og selv om det rigtige boliglån er vigtigt, er der al mulig grund til at bruge mere energi på pensionsopsparingen:

»Opfordringen må lyde: Fokuser nu på pensionsopsparingen. Det har store økonomiske konsekvenser, om man vælger den ene eller den anden pensionsløsning. I sidste ende kan det give en afkastforskel på flere procentpoint eller op mod en million kroner. Så stor forskel er der sjældent på det ene eller det andet boliglån. Der er med andre ord væsentligt mere at hente på en rigtig pensionsopsparing end et rigtigt boliglån,« siger Las Olsen.

En rigtig pensionsopsparing bør indeholde så mange aktier som muligt, hvis man stadig er ung, og der er mange år til pensionisttilværelsen, mens det modsatte gør sig gældende, hvis tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet ligger lige om hjørnet.

I gennemsnit har hver dansker – fra vugge til grav – en nettoformue på 725.000 kroner. de såkaldte frie midler medregnet – det vil sige penge i banken, aktier, obligationer mv., samt værdien af ejerbolig minus gæld og den samlede pensionsopsparing korrigeret for, at pensionsmidlerne bliver beskattet ved udbetaling. I denne beregning er der trukket 40 procent fra i skat.

Det er især Vestdanmark, der er blevet rigere. Eksempelvis har husejere i Svendborg og Middelfart hver især øget deres formue med 110.000 kroner. Samlet set er husejere i og omkring København dog stadig i en formueklasse for sig i forhold til resten af landet.