Danske husejere bliver 182.000 kroner rigere de næste år

En gennemsnitslig bolig på 140 kvadratmeter vil blive 182.000 kroner dyrere frem mod 2020, hvis Nationalbanken får ret i sin nye prognose. Det viser beregninger fra Nordea.

Boligpriserne i de store byer vil sætte tempoet lidt ned, men stadig vokse i de kommende år, vurderer økonom Søren V. Kristensen fra Sydbank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

De danske husejere kan se frem til en pæn stigning i deres friværdi de næste tre år.

I hvert fald hvis Nationalbanken får ret i sin netop offentliggjorte prognose for huspriserne i Danmark. Nationalbanken forventer, at priserne på huse i Danmark vil stige med 3,1 pct. i 2017, 2,9 pct. i 2018 og 2,8 pct. i 2019, fremgår det af analysen »Udsigter for Dansk Økonomi.«

Det vil betyde, at en gennemsnitslig boligejer bliver 182.000 kr. rigere på murstenspenge frem mod 2020, viser beregninger foretaget af Nordea Kredit.

Et gennemsnitsligt hus på 140 kvadratmeter kostede ifølge Realkreditrådets og Realkreditforeningens boligmarkedsstatistik 1.752.000 kr. ved begyndelsen af 2017. Får Nationalbanken ret i sin prognose, betyder det, at huset kan sælges for 1.934.000 kr. den 1. januar 2020.

»Nationalbankes nye husprisprognose er opløftende læsning for boligejerne. Den understreger, at boligmarkedet har det godt, og at udviklingen ser ud til at fortsætte i de kommende år,« skriver Lise Nytoft Bergmann, cheføkonom i Nordea Kredit, i en kommentar.

Nordea  er endda endnu mere optimistiske på boligejernes vegne end Nationalbanken. Nordea forventer, at det gennemsnitslige hus vil stige med 200.000 kr. frem mod 2020.

Nationalbanken har ikke regnet på, hvor i landet boligpriserne vil stige mest og mindst. Men i analysen fremgår det, at prisstigningerne vil gælde hele landet.

»Boligpriserne fortsætter med at stige de kommende år, men mere geografisk balanceret end hidtil under opsvinget,« skriver Nationalbanken.

Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, vurderer dog, at det især er velhavende byboere, som vil opleve den største fremgang.

»Omvendt er der nogen, der næsten får ingenting, fordi de sidder i et meget lille og billigt hus i et yderområde,« siger Curt Liliegreen.

Han påpeger, at de yngre boligejere, der ikke har velhavende forældre, i højere grad vil blive skubbet ud af boligmarkedet i Aarhus og København. Det skyldes blandt andet, at Finanstilsynet har indført strammere regler, såsom at folk skal kreditvurderes efter at kunne betale et fastforrentet lån med afdrag på minimum 4 pct.

Samtidig vil mange boligkøbere få sværere ved at få adgang til lejlighedsmarkedet i Aarhus og København, når nye låneregler træder i kraft 1. oktober 2018. Reglerne betyder, at der ikke længere er frit valg på alle lånehylder, når boligejere skal vælge realkreditlån i de to storbyer.

Ifølge Curt Liliegreen er der ikke noget til hinder for, at priserne på huse og lejligheder kan blive med at stige i de kommende år. Det er først, når Den Europæiske Centralbank begynder at hæve den rekordlave rente, vi vil se større prisdyk, vurderer han.

»På et eller andet tidspunkt vil der selvfølgelig komme en opbremsning, hvis renten begynder at stige markant. Men det er der ikke nogen tegn i sol og måne på,« siger Curt Liliegreen.