Danske boliglån vejrer morgenluft

Kampen for de danske realkreditlåns fremtid har taget et lille skridt fremad. Men frontkæmperne i EU er uenige om fremskridtet.

Foto: Modelfoto: Colourbox

De står ellers last og brast om kampen for de særlige danske realkreditlån, de danske EU-parlamentarikere. Men efter afstemningen om nogle ændringsforslag mandag aften læser de teksten forskelligt.

Mens Bendt Bendtsen (K) er godt tilfreds med den vedtagne tekst og vurderer, at første slag er vundet, så læser Anne E. Jensen den anderledes.

"Det er vi nok ikke så mange andre, der mener," siger Anne E. Jensen, som blandt andet bider mærke i, at de særlige danske rentetilpasningslån - også kaldet flekslån - ikke er nævnt i teksten.

Samtidig er socialdemokraten Dan Jørgensen moderat tilfreds, og både han og Bendt Bendtsen hænger deres tilfredshed på nogle formuleringer om, at de kommende regler skal tage hensyn til de enkelte landes særlige forhold.

"Jeg tager den positive vinkel på det. Men jeg er da også bekymret," siger Bendt Bendtsen, som har mest fokus på en katastrofal ændring af de danske realkreditobligationers status, så de ikke tæller så meget som statsobligationer i opgørelsen af kapitalstyrke hos ejeren af papirerne.

Og netop dét punkt er nævnt i den vedtagne rapport.

"I de afgørende afsnit om likviditet kom det med i rapporten, at lande og aktiver ikke skal skæres over en kam. Forretningsmodellerne varierer, og det må kravene til bankerne derfor også gøre. Det understreges også, at der ikke skal være koncentration af en særlig aktivklasse - så som statsobligationer. Det er en klar indikation af, at realkreditobligationer skal kunne indgå som del af likviditetsopgørelsen," siger Dan Jørgensen.

Dermed lysner det for den del af de kommende regler fra den såkaldte Baselkomité, der handler om realkreditobligationernes status.

Anne E. Jensen vurderer dog, at de omtalte sætninger i rapporten ikke er nye.

"Det, Bendt Bendtsen hænger sig op på, er, at der er sætninger, som pointerer, at der skal tages højde for særlige forhold i særlige lande," siger Anne E. Jensen og understreger, at disse sætninger hele tiden har været i initiativrapporten, som i går aftes med ændringer gik igennem i Europa-Parlamentets økonomiske udvalg: 

Og rapporten omtaler slet ikke det, der kan være nådesstødet for de danske flekslån, kortløbende realkreditlån med variabel rente. Baselkomitéen lægger nemlig op til, at udstedere af flekslån skal stille med en sikkerhedskapital inden udstedelsen, som vil gøre dem dyrere for låntagerne. Det kan betyde, at de forsvinder i den form, vi kender dem i dag.

”Vi er ikke i nærheden af en redning af flekslånene. Det her handler kun om likviditeten, og der er vi så heldige, at vi har allierede i Tyskland, Sverige og andre steder, så det skal såmænd nok falde på plads på et tidspunkt. Men når det kommer til spørgsmålet om flekslån, så er vi virkelig på den – for der står vi alene," siger Anne E. Jensen.

Indtil videre har Baselkomitéen accepteret at sænke overdækningen i forhold til flekslån fra 100 til 65 procent. Men det vil stadig fordyre lånene voldsomt for låntager, som må forventes at skulle finansiere overdækningen.

"Det er ikke rimeligt, at de ikke tæller fuldt ud i opgørelsen af aktiver," siger Bendt Bendtsen.

Baselkomitéen har accepteret at følge obligationerne bag de danske flekslån frem til 2018, før der tages beslutning om overdækningens størrelse. Men som Realkreditrådet har påpeget, så har markedet formentlig tage livet af de populære danske lån længe inden da, fordi deres fremtid er usikker.

”Kun én ting kan vi sige med stor sikkerhed: Der er slet ikke taget stilling til de regler, som generer vores rentetilpasningslån. Det forslag er sådan set stadig på bordet,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.