Danske boligejere får næstlaveste renter nogensinde

På trods af et par uger med stigende renter kan titusindvis af danske boligejere alligevel se frem til at få en ny rente på deres lån, der ser ud til at blive den næstlaveste nogensinde.

Danske boligejere kan se frem til en særdeles lav rente på deres boliglån. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Efter amerikanernes valg af Donald J. Trump som ny præsident er de lange renter steget de seneste uger, men det ser ikke ud til at kunne spolere rentefesten for de danske boligejere.

Mandag er obligationsauktionerne sat i gang i den danske realkreditsektor, hvor titusindvis af låntagere får fastsat en ny rente på deres rentetilpasningslån såsom F1- og F3-lånet.

Og de første pejlemærker for, hvor renteniveauet ender, ligger nu klar; F1-renten kryber lige akkurat over 0 procent, og det ser ud til at blive de næstlaveste auktionsrenter nogensinde. Det oplyser Jeppe Borre, der er seniorøkonom hos Nykredit.

»F1 og F3 har været på auktion i dag, og der begynder at tegne sig et billede af nye renter, som træder ind blandt podiepladserne over de laveste auktionsrenter nogensinde – i øjeblikket på en andenplads. Dagens kontantlånsrenter lyder på henholdsvis 0,01 procent og 0,09 procent for F1 og F3. F1-låntagere kender den endelige rente på onsdag, mens boligejere med F3 får vished om den kommende rente en dag før,« skriver Jeppe Borre i en kommentar.

Sammenlignet med den ydelse, som boligejerne sidder med i dag, ser F1-låntagere ud til at få omkring 50 kroner mere mellem hænderne pr. lånte million kroner om måneden. F3-låntagere kan se frem til lidt mere end det dobbelte fald i ydelsen på omkring 120 kroner, oplyser Nykredit.

Særligt for F5-låntagerne er der udsigt til store rentefald. Nykredit skriver, at boligejere kommer fra en rente over 2 procent til en rente, som der er en god sandsynlighed for ender under 0,50 procent. Det vil betyde, at boligejeren får næsten 400 kroner mere at gøre godt med hver måned for hver lånte million kroner.

Resultatet af dagens auktioner viser, at de korte renter stort set er gået fri af rentestigningerne efter det amerikanske præsidentvalg, hvorimod de lange renter – og dermed de fastforrentede lån – er blevet påvirket, således at 2,5 procent-lånet igen er kommet i spil.