Dankort varsler om dyk i privat forbrug

Et dramatisk fald i omsætningen på Dankortet varsler en stor nedgang i det private forbrug. Tallene øger behovet for at få en ny vækstpakke, mener én økonom, mens en anden siger, at vi skal se tiden an.  

Nedgangen i brug af Dankort er et varsel om nedgang i forbruget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Linda Henriksen

Danskernes lyst til at bruge penge på nye biler, møbler, tøj, restauranter, rejser og andre forbrugsvarer rasler ned. Endda med en fart og styrke, som aldrig før er set større. Det kan ses på omsætningen på Dankortet, som i februar i år lå hele ti procent lavere end samme måned året før. Det viser nye tal fra PBS.

Et fald af den størrelse er aldrig før og kan varsle en hidtil uset nedgang i det private forbrug i år, eftersom brugen af de tre millioner Dankort går for at være en yderst sikker strømpil for, hvordan det samlede forbrug udvikler sig.

»Det er et historisk stort fald og viser, at danske husholdninger holder på deres penge, selv om skatten er sat ned, og den lave inflation øger folks købekraft. Det viser, at lavere skatter er en dårlig måde at stimulere økonomien på, når fremtiden er usikker,« siger økonom Frederik I. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Professor i økonomi ved Handelshøjskolen i København (CBS) Jesper Rangvid betegner faldet i omsætningen på Dankortet på hele ti procent som »et meget stort og helt enestående fald.«

»Det er et varsel om, at også det samlede forbrug vil falde ganske meget i år,« siger han.

Mærker ikke skattelettelser

At forbruget falder, selvom skatterne ved indgangen til 2009 er sat ned med hele ni milliarder kroner, skyldes den stigende frygt for fremtiden, og især fordi mange er blevet bange for at miste deres arbejde.

»Men de lettelser i skatten, som folk har fået i år, er nok også så små, at de færreste kan mærke dem. Men de SP-penge, der slippes løs til sommer, og den faldende rente, bør øge det private forbrug. Men vi undgå næppe, at det samlede forbrug i 2009 bliver lavere end 2008,« siger Jesper Rangvid.

Frederik I. Pedersen er enig og peger på, at også eksporten er under massivt pres, hvilket truer med at skabe den største samlede nedgang i dansk økonomi siden Anden Verdenskrig, hvorfor der er brug for en ny vækstpakke, som øger de offentlige investeringer.

2009 bliver værre end 2008

»Vi venter, på baggrund af de indikatorer vi allerede nu har for starten af 2009, at bruttonationalproduktet (BNP) fortsætter med at falde. Alt peger på, at 2009 bliver et væsentligt dårligere år end 2008. Vores foreløbige vurdering er, at velstanden i år falder med 2,25 procent, men der er bestemt risiko for, at det kan gå værre, hvis den stigende arbejdsløshed smitter negativt af på forbrugslysten, og den økonomiske afmatning i udlandet samtidig bliver endnu mere udtalt. De historisk dårlige vækstudsigter vil, sammen med en historisk dårlig produktivitet, sende arbejdsløsheden kraftigt i vejret. Det er i det lys, at vi efterlyser en vækstpakke med nye offentlige investeringer, hvor man er helt sikker på effekten,« siger Frederik I. Pedersen.

Jesper Rangvid vurderer dog, at det bedste for dansk økonomi er at se tiden lidt an. For på det sidste er der vedtaget ganske meget, som på sigt vil stimulere økonomien, siger professoren.

Han peger på, at skatten er sat ned med ni milliarder i år. Det er blandt andet sket ved at hæve grænsen for, hvornår mellemskatten træder i kraft. Samtidig vokser det offentlige forbrug. Snart slippes SP-ordningen også fri. Så er der vedtaget en renoveringspulje til private boligejere på 1,5 milliarder kroner og et løfte i de kommunale investeringer for andre to milliarder kroner. Oven i det kommer flere bankpakker plus en kredit til virksomheder, der kan vente længere end ellers med at betale skat og moms.

Der er også lavere skatter på vej fra og med 2010, hvor bundskatten sænkes, mellemskatten fjernes, og jobfradraget øges. Endelig har regeringen med den nye transportaftale også rykket en række investeringer i ny infrastruktur frem.

»Så det mest fornuftige lige nu er nok, at se tiden lidt an. Renten er nemlig også faldet ganske meget. Den korte rente er nærmest halveret. Det er noget, som kommer en del boligejere med lån med variable renter til gode nu eller senere på året,« siger professor Jesper Rangvid.

På vej mod 100.000 ledige

Også Danmarks Nationalbank og de økonomiske vismænd har anbefalet, at man nu venter med stimulere økonomien yderligere, men især fagbevægelsen har efterlyst, at regeringen gør endnu mere for at bremse den hastige vækst, som ledigheden er inde på.

De sidste nye tal for ledigheden hedder 66.200 arbejdsløse, hvilket svarer til 2,3 procent af arbejdsstyrken. Men stort set alle økonomer herhjemme er enige om, at ledigheden med fuld fart er på vej mod 100.000 personer, og runder dette niveau inden året er omme, også selv om der er gjort ganske meget for at stimulere økonomien og øge danskernes lyst til at bruge penge.