Brugbar vinforstand

Mange synes, at vinens verden er uoverskuelig. De har prøvet at sætte sig ind i grundstoffet, men opdager gang på

gang, at der er flere undtagelser end regler. Jeg har fortalt i en eller andet sammenhæng, at man på franske vinetiketter

kan læse sig til, om det er en Vin de Table, en Vin de Pays, en VDQS eller en appellation controlée.



Og at man ud

fra det hurtigt kan slå op i relevante bøger og få passende viden. Er det en af de tre første kategorier,

er det, hvis ikke prisen indikerer noget helt anden, en simpel konsumvin eller en lokalvin, der er lavet for at blive nydt her og

nu.



Er det en appellation controlee, vil der altid stå, hvilken oprindelse vinen har. Er der en regional-appellation, en

distriktsappellation, en skråning, en kommune eller en enkel mark? Det kan man læse sig til og dermed få en ganske

god fornemmelse af, hvad man står med i hånden.

Mystisk etikette

En af deltagerne i ErhvervsBladets smagepanel

havde en flaske Pinossimo med. (Se foto). For-etiketten fortæller ikke så meget, men nok til, at alle han havde spurgt

mente, at det var en Bourgogne.



Så har udstyrs-designerne opnået, hvad de ville. Bouchard Ainé & Fils

er jo et af de gode gamle Bourgognehuse. Øverst på flaskehalsen er det også Bouchards Bourgogne-domicil, der er

afbilledet. Pinot Noir er Bourgogne-druen. Det hele lugter af Bourgogne.



Vi må om og se på bagetiketten. Her er det

fremtrædende endnu engang Bouchards navn og druen Pinot Noir.



Med myreskrift står der neden under "vin de pays

d''''Oc". Det var det, vi ledte efter på for-etiketten.



Det er altså Pinot Noir, groet og høstet i det sydfranske

Languedoc område. Det er da udmærket. Det skal man ikke prøve at skjule.



Men det prøver man alligevel

med følgeteksten: "En vin lavet udelukkende på Pinot Noir-druen.



Vinen er gæret i henholdt til de traditionelle

Bourgogne-metoder og delvist i egetræsfade" - og så ellers den almindelige lovprisning af vinens kvaliteter. Der

er ikke noget ulovligt i dette udstyrsstykke, men det understreget vanskelighederne i at tilegne sig brugbar vinviden.