BRF: Vækst i befolkning giver prishop på boliger

Realkreditinstitut gør endnu et behjertet forsøg på at tale boligpriserne op. Boligøkonom mener, analysen er for forenklet.

Københavnsområdet og Midtjylland er de regioner, hvor befolkningstilvæksten ventes at blive størst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Sigrid Nygaard

Befolkningstallet vil de næste 40 år stige så meget, at Danmark på sigt vil opleve stor efterspørgsel efter boliger med kraftige boligprisstigninger til følge, mener Realkreditinstituttet BRFs presse- og økonomiske sekretariat, som nu gør endnu et forsøg på at tale danskernes optimisme om boligpriserne op. BRF slår ned på, at antallet af danske husstande på 2,5 millioner vil stige til 2,9 millioner husstande.

Stigningen i antallet skyldes blandt andet den fremherskende singlekultur. Det betyder, at der i 2040 skal bruges 358.000 ekstra boliger i forhold til i dag, vurderer BRF.

»Denne udvikling kan indikere, at vi på sigt atter kommer i en situation som i begyndelsen af årtiet, hvor der vil være en stor efterspørgsel efter boliger med kraftige boligprisstigninger til følge,« skriver BRF.

Denne for boligprisudviklingen positive udvikling vil dog langtfra ske jævnt over hele landet, mener BRF. Region Hovedstaden vil i de kommende år skulle finde plads til knap 80.000 ekstra familier sammenlignet med i dag, mens Region Nordjylland kan nøjes med at finde 30.000 ekstra boliger.

Største stigning vil overraskende ske i Midtjylland, hvor antallet af husstande stiger med 100.000 på grund af en forventning om en positiv nettotilflytning.

Ifølge BRF er det de store byer, der vil trække folk til. Københavns Kommune kan allerede i 2015 forvente en stigning i efterspørgslen efter boliger på 3,5 pct. sammenlignet med i dag. Det svarer til 9.400 boliger.

Særligt i byområderne

»Antager vi, at den øgede efterspørsel sker efter samme fordeling på boligtyper, som vi har i dag, vil der allerede i 2014 være et underskud af enfamiliehuse, mens det for ejerlejligheder først vil ske i 2018,« skriver BRF, som mener, at den generelle søgning mod storbyen vil betyde stigende efterspørgsel efter boliger i byområderne.

Det er imidlertid ikke alle kommuner, der vil opleve stigninger i befolkningstallet. Ifølge Danmarks Statistik vil 27 ud af de nuværende 98 kommuner opleve faldende befolkningstal. De kan således forvente aftagende efterspørgsel efter boliger, selv om singlekulturen vil medføre, at det samme antal personer fremover vil aftage flere boliger end i dag. Det er generelt i randområder, at befolkningen vil aftage. Det betyder, at BRF forventer, at kilen mellem ejendomspriserne i eksempelvis København sammenlignet med Vestjylland og Lolland-Falster vil stige.

Boligøkonom og lektor Jens Lunde fra CBS har ikke læst BRFs analyse, men han mener bestemt ikke, at befolkningsudviklingen hverken på kort eller længere sigt kan stå alene som eneste faktor, hvis man ønsker at vurdere boligprisernes udvikling i fremtiden:

»På kort sigt har udviklingen i befolkningens størrelse og struktur nærmest ingen virkning. På lang sigt er det ikke kun et spørgsmål om, at vi bliver flere danskere. Det har i høj grad betydning, hvor stor indkomst efter skat danskere har at købe boliger for. En anden faktor, som har meget stor betydning for den fremtidige efterspørgsel efter boliger, er renteudviklingen. En høj rente vil lægge en dæmper på efterspørgslen, uanset at antallet af husstande stiger,« siger han.

Jens Lunde peger også på, at udviklingen i singlekulturen kan vende i en tid, hvis der kommer stigende fokus på kernefamilien og familieværdier, og hvis kvinderne begynder at få flere børn.