Brevkassen: Kan vi give mursten i arveforskud?

Der kommer et særdeles klart svar i denne uges brevkasse til det ældre ægtepar, der gerne vil give mursten i arveforskud.

Et ældre ægtepar spørger i denne uges brevkasse til arveafgiften og mulige forsøg på at omgå den. De advares dog om, at Skat i dag er meget på vagt over for omgåelsesforsøg på arveafgiften. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund

Kære brevkasse

Vi har et spørgsmål i forbindelse med arveafgift, nu hvor arveafgiften tilsyneladende ikke afskaffes.

Vi er et ægtepar på 74 år, der bor i et dobbelthus. Vi har ingen gæld i huset, der er vurderet til 2,5 mio. kroner - eller anden gæld i øvrigt. Vi har to voksne fællesbørn, der skal arve os. Vi har med interesse fulgt med i jeres tidligere besvarelser med hensyn til en minimering af arveafgiften.

På baggrund af jeres besvarelse i Berlingske fra 28. juli 2018 dukker spørgsmålet om tinglysning op. Er det muligt, at vi hvert år kan tinglyse et beløb svarende til den afgiftsfri gave – p.t. 63.400 kr. – så vi i stedet for at »krympe« os giver mursten i »arveforskud«?

Med venlig hilsen

B og J

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Jeg har tit skrevet, at jura er ikke en eksakt videnskab, så advokater har nogle gange svært ved at svare klart ja eller nej. I jeres tilfælde er mit svar: Lad være med det.

Indtil 1. juli 1995 fandtes der en regel i arveafgiftslovens § 5 b, hvorefter du ikke kunne give afgiftspligtige gaver, hvis du som giver forbeholdt dig renten eller brugen af det bortgivne. Denne regel medførte, at rente- og afdragsfrie gavegældsbreve og gavepantebreve ikke kunne benyttes ved ydelsen af årlige afgiftsfrie gaver.

Den omtalte regel er ikke gentaget i den nugældende lov om boafgift og gaveafgift, men der er fortsat i § 13, stk. 3 i loven en regel om, at gæld til afdødes nærmeste arvinger ikke kan anerkendes ved boafgiftsberegningen, hvis der ikke er tale om virkeligt ydede lån. Ifølge forarbejderne skal det ikke være muligt i boets aktiver at fradrage gældsforpligtelser, som afdøde kun har påtaget sig over for sine nærmeste pårørende med henblik på at undgå betaling af afgift.

Ordene »virkeligt ydede lån eller andre præstationer« kunne tyde på, at alene gælden ifølge en gensidigt bebyrdende kontrakt kan anerkendes. Imidlertid kan gavegæld efter nogle juristers opfattelse holdes uden for bestemmelsen, når gaveløftet anses som en afgiftspligtig livsgave, f.eks. et gavegældsbrev, som straks fra udstedelsen forrentes og afdrages.

Et eksempel fra retspraksis: En kvinde døde som 91-årig. Hun havde i fem år i træk hvert år ydet gaver til sine tre børn på 58.700 kr. til hver. Børnene havde umiddelbart efter ydet hende et lån på de samme beløb, således at hun skyldte børnene 880.500 kr. Skifteretten i Aalborg fandt på baggrund af måden, hvorpå dispositionerne var foretaget, formålet med bestemmelsen samt under hensyn til afdødes høje alder, at det ikke var godtgjort, at aftalerne havde haft andet formål end at spare boafgift, og der var derfor ikke tale om virkeligt ydede lån. Der skulle derfor ved beregning af boafgift i afdødes bo tillægges arvebeholdningen et beløb på 880.500 kr. svarende til gældsbrevenes samlede størrelse. Vestre Landsret var enig (TFA 2014.320).

I en anden sag havde en kvinde i over 30 år hvert år givet datteren gaver svarende til det afgiftsfri bundbeløb, således at hun nu skyldte datteren 845.057 kr. Gaverne var alene sket ved påtegning på parternes selvangivelser. Der var ikke udfærdiget gavebreve eller gældsbreve. Da opskrivningen af gælden alene var foregået ved regnskabsmæssige posteringer og ikke modsvaredes af reelle transaktioner, kunne skifteretten i Mariager ikke godkende gælden ved beregningen af boafgiften, jf. BAL § 13, stk. 3. Vestre Landsret var enig. (TFA 2006.334).

I en tredje sag var der udstedt gavepantebreve. Retten anså ikke gaven effektueret inden dødsfaldet, og gælden var ikke udtryk for en virkeligt ydet gave, hvorfor de påtagne gældsforpligtelser ikke kunne fratrækkes i boets aktiver (Tfs 2001.854).

Hvis et gavegældsbrev er større end det afgiftsfri beløb, skal der indsendes gaveanmeldelse, og der skal betales gaveafgift med 15 pct. af den del, der overstiger det afgiftspligtige beløb. Hvis der er betalt gaveafgift af gavegældsbrevet/gavepantebrevet. Dette skal formentlig anerkendes som en livsgave, således at der ikke senere skal betales boafgift af den restgæld, som måtte være tilbage, når indfrielse bliver aktuel. Men sikkert er det altså ikke.

Hvis der er et reelt behov hos jeres børn for at få likviditet nu, så ville jeg undersøge mulighederne for at fremskaffe dette via belåning. Har jeres børn en gæld, er det sådan, at långiver gyldigt kan nedskrive restgælden med det afgiftspligtige beløb, men det må ikke være lovet forlods. Denne øvelse er ved at blive så populær, at Skat begynder at se på, om der nu foreligger et gaveløfte ved ydelsen af lånet, og gør der det, så forfalder gaveafgift af hele beløbet. Gaveafgiften er af samme størrelse som boafgiften.

Mange spørger om mulighederne for at lempe på arveafgiften (som i dag hedder boafgift), og jeg har set mange sindrige konstruktioner. Skat er i dag meget på vagt over for omgåelsesforsøg, og jeg tilråder forsigtighed. Jeg ville ikke selv anbefale den fremgangsmåde, I spørger ind til.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk