Brevkassen: Kan min mand virkelig sælge vores fælles hus hen over hovedet på mig?

Den fælles bolig er som hovedregel beskyttet, og der er lige kommet nye regler på området.

Illustration: IRIS
Læs mere
Fold sammen

?

Min ægtemand står som ejer af vores hus, og nu taler han om at sælge det, så vi skal flytte.

Da jeg mener, at det er urimeligt, nytteløst og dumt, og da jeg samtidig har et kronisk helbredsproblem, der nedsætter mit fysiske virke kraftigt, kan jeg ikke være aktivt medvirkende til en flytning.

Har han ret til at sælge vores bolig uden mit samtykke?

Med venlig hilsen P.

!

Nej, din mand kan ikke sælge jeres fælles bolig hen over hovedet på dig.

Der er kommet nye lovregler om det her fra årsskiftet, men også tidligere var der beskyttelsesregler. Disse er nu ændret på en række områder, men for dit vedkommende er der ikke grund til nervøsitet – forudsat at jeg tolker din situation rigtigt. Jeg breder emnet lidt ud, så flere læsere forhåbentlig kan få gavn af svaret. Brevkassen skal jo gerne hjælpe flest muligt af den trofaste læserskare.

I ægtefællelovens paragraf 6 står der: »En ægtefælle må ikke uden den anden ægtefælles samtykke indgå aftale om at overdrage, pantsætte, udleje eller bortforpagte familiens helårsbolig eller en bolig, der er bestemt til familiens helårsbolig, når boligen helt eller delvist indgår i ligedelingen efter paragraf 5, stk. 1, 1. pkt.«

Det afgørende i din situation er, at der er tale om jeres fælles helårsbolig. Hvis det havde været jeres sommerhus, da ville du ikke være beskyttet på samme måde (med mindre sommer­huset tjente som jeres fællesbolig).

Paragraf 6 omfatter i modsætning til den tidligere gældende retsvirkningslovens paragraf 18 også helårsboliger, selv om de ikke er fast ejendom i juridisk terminologi, f.eks. andelslejligheder, aktielejligheder, anpartslejligheder, interessentskabslejligheder m.v., campingvogne eller husbåde.

Hvis der var tale om en erhvervsejendom, ville du heller ikke være beskyttet.

Paragraf 6 omfatter også en samejeanpart i en helårsbolig, hvad enten der er tale om sameje med ægtefællen eller med en tredjemand. Der kræves ikke ægtefællesamtykke ved disposi- tioner over helårsboliger i udlandet, hvilket følger af ægtefællelovens paragraf 9.

Den nævnte regel er ny og finder ikke anvendelse på dispositioner over familiens helårsbolig, der er foretaget før 1. januar 2018.

Skulle din mand have solgt før 1. januar, vil du dog i dit tilfælde være beskyttet også af de gamle regler (her er tale om lov om ægteskabets rets­virkninger).

Reglen beskytter kun selve helårs­boligen. Det er således fortsat tilladt uden samtykke at f.eks. frasælge eller bortforpagte et jordstykke fra en ejen­dom. Det afgørende for, om salg af en del af en ejendom kræver samtykke, vil være, om den del, der ønskes frasolgt, udgør en naturlig bestanddel af den faste ejendom – og dermed om ejendommen efter afhændelsen af en del af den stadig kan anvendes til familiens bolig.

Reglen i paragraf 6 omfatter i øvrigt ikke køb af fast ejendom og ikke pantsætning i naturlig forbindelse med erhvervelse af fast ejendom. Der kræves heller ikke samtykke til omprioritering af fast ejendom, hvor den reelle forpligtelse ikke forøges, eller til pantsætning af et ejerpantebrev, der allerede er tinglyst.

Mit svar forudsætter, at I har fælleseje (som nu hedder delingsformue). Hvis I har en form for særeje, afhænger beskyttelsen af særejeformen, men det bliver for komplekst at omtale her.

Endelig skal jeg nævne, at reglen i paragraf 6 ikke omfatter boliger, der er erhvervet med en udbetaling, der udelukkende hidrører fra en rimelig alders- og kapitalpension, supplerende engangssum og supplerende engangsydelse, der er udbetalt ordinært.

Jeg gætter på, at det ikke er tilfældet i din sag. Den gælder heller ikke, hvis boligen er købt for en erstatning brugt til udbetalingen, og ejendommen ikke siden er steget i værdi.

Du kan godt se, at det hele er en smule komplekst. Det er en af problematikkerne ved jura: Den er snørklet og firkantet, og så skal den løse 68-kantede problemer. Derfor går det ofte galt, når der er opstået et problem. Juraen favner ikke den virkelige verden tilstrækkeligt nuanceret. Derfor er det godt at spørge og at indrette sig, før det går galt.

Jeg har nævnt hovedtrækkene og mener altså ikke, at du i dit tilfælde skal være nervøs. Andre læsere kan i svaret finde tip, der måske kan føre til, at de vil undersøge tingene nærmere.

Må jeg så til sidst sige til dig, at jeg jo er ked af, at du går rundt og er nervøs.

Det bedste ville da være, om du og din mand kunne tale om det.

Hvis der skal sælges, så går jeg da ud fra, at I fortsat vil være sammen, og derfor bør I begge deltage i beslutningsprocessen. Uanset om vi tager juraen i brug, eller om vi bare ser på det rent principielle i det at være gift og bo sammen.

Få en snak om det. Inddrag even­tuelt jeres voksne børn eller tag en samtale med jeres advokat. Held og lykke dermed.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H),

www.ForumAdvokater.dk