Sådan skrev Nationalbanken for 4 måneder siden i en analyse, skrev Politiken søndag.
I Nyt fra Nationalbanken gennemgik Nationalbankens eksperter først ejendomsværdiskatten, der blev låst fast i 2001 og derfor er faldet som andel af ejendomsværdien. Derefter konkluderede Nationalbanken, at grundskylden, som betales af grundens værdi, "heller ikke følger prisudviklingen".
Tilsammen betyder det, at selv om boligpriserne er steget betydeligt, er "boligskatterne ikke fulgt med op", hvilket ifølge Nationalbanken øger risikoen for en ny boligboble.
Sådan har advarslerne lydt fra Nationalbankens direktør, Lars Rohde, på pressemøder gennem flere år. Men nu viser en omfattende opgørelse fra Skatteministeriet, at det ikke forholder sig sådan. Det er nærmest modsat, viser opgørelsen, der punkterer en af de helt afgørende opfattelser af boligbeskatningen i Danmark, skriver Politiken.
Opgørelsen viser, at husejernes samlede betaling af boligskat i 2015 var højere end i 2000 før skattestoppet.
Husejerne betaler ikke blot i kroner og øre et beløb i boligskatter, der er næsten fordoblet fra 2000 til 2015. Deres boligskat udgør også en større del af ejendommens samlede værdi. Fra 2000 til 2015 steg parcelhusejernes boligskat fra 1,2 til 1,3 procent af ejendomsværdien.
- Det er overraskende, siger Morten Skak, der er lektor og boligøkonom på Syddansk Universitet, til Politiken søndag.
Politiken har i flere uger forsøgt at få en kommentar fra Nationalbanken eller et interview med bankens direktør, Lars Rohde, men han ønsker ikke at lade sig interviewe. Nationalbanken meddeler, at den "ikke ønsker at kommentere opgørelsen".
Skatteministeriets opgørelse viser, at ejeren af et gennemsnitligt parcelhus i dag betaler 20.300 kr. i ejendomsværdiskat og grundskyld mod 11.700 kr. i 2000.
