Boligmarkedet understøttes af den generelle økonomiske fremgang, stigende indkomster og meget lave renter. Disse faktorer vil fortsætte med at drive priserne i vejret i prognoseperioden, om end prisstigningerne ventes at blive mere afdæmpede, navnlig i 2019, skriver banken.
Her vil de lange renter nemlig stige, mens nye regler for brugen af risikable lån, vil sætte tempoet i prisstigningerne ned. Det betyder dog ikke, at det er slut med højere boligpriser.
Konkret venter banken, at huspriserne i 2017 vil været steget 3,9 pct., og i år ventes en stigning på 4,0 pct., mens stigningen året efter - i 2019 - ventes at blive 2,5 pct.
»Vi venter, at priserne fortsætter med at stige hurtigere end den generelle prisudvikling både i 2018 og 2019.«
Usikkerheden om boligpriserne vokser dog i 2019 og årene efter, hvilket skyldes nye ejendomsvurderinger i 2019 og indførelsen af et nyt boligskattesystem i 2021.