Boligpriser endnu et stykke fra toppen

Prisen på lejligheder især i København er suset i vejret med stor fart de senere år. De fleste steder er priserne steget med tæt ved 30 procent på tre år. Men de er endnu ikke oppe på det niveau, de havde tilbage i 2006, hvor priserne toppede, hvis det måles i faste priser.

Foto: Linda Kastrup

Boligmarkedet er igen i hopla. Der er flere handler, stigende priser og en sådan optimisme, at mange nok begynder at tænke tilbage på de glade dage i 2005 og 2006, hvor lejligheder i København steg hele 32 procent det ene år og 19 procent et næste. For derefter at indlede en brat nedtur med massive prisfald.

Men priserne på lejligheder i København er endnu et godt stykke fra toppen. De seneste kvadratmeterpriser på lejligheder hedder således lige 34.578 kroner per kvadratmeter i København by. Det er en del mindre, end da de toppede i slutningen af 2006, hvor prisen var 38.370 kroner per kvadratmeter, eller tæt ved 11 procent højere end nu.

Men siden dengang er både priser og lønninger også steget ganske betydeligt, hvilket retfærdigvis bør tælles med. Siden efteråret 2006 er forbrugerpriserne herhjemme eksempelvis steget med helt præcist 15,0 procent. Lønningerne, som normalt altid stiger lidt mere end priserne, er steget med endnu mere og omkring 20,4 procent for ansatte i den private sektor, viser de sidste nye tal fra Danmarks Statistik.

Det er med andre ord blevet økonomisk mere overkommeligt at købe en bolig alene som følge af de stigende priser og lønninger.

Renten er historisk lav

Men oven i det er renten så også raslet ned. Tilbage i 2006 var det mest almindelige lån med en pålydende rente på hele fem procent, hvis man ønskede et fastrentelån. Renten på F1-lån var oppe på typisk 2,5 procent i 2006, men ligger nu på tæt ved 0,0 procent. På F3-lån, hvor renten er fast tre år ud i fremtiden, er renten lige nu på sølle 0,17 procent.

»Priserne på lejligheder er hverken i løbende eller faste priser højere, end de var i 2006, når der ses på hele København,« lyder det da også fra chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Boligøkonom Joachim Borg Kristensen fra Nykredit er enig.

»I København K, København V og på Frederiksberg C er lejligheder nu højere i løbende priser, end de var tilbage i 2006, da de toppede. Men i alle bydele i København er priserne lavere, hvis der tages højde for inflationen. Det sted, hvor priserne er tættest på toppen, er Frederiksberg C, hvor der er tæt ved seks procent op til toppen målt i faste priser,« siger Joachim Borg Kristensen.

Da priserne toppede hen over sommeren 2006 på Frederiksberg C, skulle der betales 39.300 kroner per kvadratmeter, eller tæt ved 3,2 millioner for en typisk lejlighed på 80 kvadratmeter. Rekorden i København er dog fra indre by, altså København K, hvor priserne var oppe på 44.100 kroner per kvadratmeter omregnet til nutidspriser. Det svarer til 3,53 millioner for typiske 80 kvadratmeter – og altså en del over den aktuelle kvadratmeterpris, som i København K hedder 39.300 kroner per kvadratmeter eller 3,14 millioner for 80 kvadratmeter.

Boligbyrden er faldet

Joachim Borg Kristensen peger også på, at i og med renten er faldet, og lønnen er steget mere end inflationen de sidste mange år, så er den såkaldte boligbyrde også faldet.

Boligbyrden viser, hvor stor del af en typisk løn efter skat, der sluges af boligudgifter, hvor både realkreditlån, banklån, boligskatter, varme, forsikringer med videre er talt med. Der tages tilmed udgangspunkt i en ung familie, som skal låne det hele, og som derfor har 80 procent realkreditbelåning og banklån for resten. Denne typiske familie skal lige nu bruge 37 procent af sin disponible lån på boligen.

»Det er markant mindre end i 2006, hvor boligbyrden var oppe på 53 procent for lejligheder i København,« siger Joachim Borg Kristensen.

Boligbyrden for huse i hele landet er helt nede på 31 procent, hvilket er noget af det laveste i mange år, især takket være de senere års markante rentefald.

»Så det er forkert at tale om en boligboble nu. Det er fundamentale økonomiske forhold, så som rentefald og stigende realløn, som kan forklare de senere års prisstigninger på boliger. Men derfor kan priserne godt begynde at falde alligevel, hvis renten stiger eller der kommer et politisk indgreb rettet mod boligejerne,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Faktisk har det flere gange været politiske indgreb, som har sat fart på en nedtur på boligmarkedet herhjemme. Sådan var det dog ikke i 2006, hvor først lejligheder og siden også huse begyndte en større nedtur, fordi tusindvis af danskere pludselig blev arbejdsløse og finanskrisen var i sin spæde start.

Læs mere