Boligøkonomer: Frie andelspriser kan få flere til at vælge ejerboliger

Hvis andelsboligejerne får frit spil til at sælge til markedspris frem for den lovbestemte maksimalpris, vil det sandsynligvis få flere til at gå efter en ejerlejlighed i stedet, påpeger boligøkonomer. For hvorfor købe en andel, hvis det er billigere at eje.

Foto: Axel Schütt. Frie priser på andelsmarkedet vil sandsynligvis få flere til at købe en ejerbolig, mener to boligøkonomer.
Læs mere
Fold sammen

Frie priser på andelsboliger lyder som en drøm for andelshavere, der måske har fulgt misundeligt med i, hvordan naboens friværdi bare er tordnet i vejret. Men hvis Venstre og Konservatives kommer igennem med deres forslag om en liberalisering af markedet, kan drømmen blive realitet.

Og der kan være mange penge at hente for andelshaverne. I hvert fald hvis den nuværende regering får ret i sine forudsigelser om, hvor meget det vil hæve priserne. Som man kunne læse i Berlingske onsdag, har Boligministeriet beregnet, at en gennemsnitlig andelslejlighed på landsplan vil stige med 66 pct.

For de københavnske andelshavere vil der være endnu mere at komme efter. Her lyder stigningen i gennemsnit på 75 pct., men i områder som f.eks. Østerbro kan der lægges helt op til 89 pct. oven i prisen i forhold til den nuværende kvadratmeterpris, konkluderer ministeriets undersøgelse.

Ifølge boligøkonomerne Las Olsen fra Danske Bank og Joachim Borg Kristensen fra Nykredit vil prisstigninger i den størrelsesorden sandsynligvis få den konsekvens, at folk fravælger andelsboligerne til fordel for ejerboliger, hvis priserne nærmer sig hinanden for meget - eller det ligefrem bliver dyrere at købe en andel.

Hvor meget en gennemsnitlig andelsbolig koster sammenlignet med en ejerbolig, er vanskeligt at beregne, da mange forskellige faktorer spiller ind og der ikke findes særligt præcise tal for andelsboligmarkedet, påpeger de to økonomer.

Las Olsen henviser dog til en analyse udarbejdet af det Danske Bank-ejede Realkredit Danmark (RD) i maj sidste år, som giver et indtryk af prisforskellen mellem de to boligformer er.

»Vores analyse viser, at der er en lille rabat ved at købe andel frem for en ejerbolig. Det er klart, at den rabat er i gang med at blive større, fordi ejerlejlighedspriserne stiger så meget, som de gør i øjeblikket,« siger han.

I analysen har RD regnet på, hvad en gennemsnitlig andelsbolig på 79 kvm i København vil koste sammenlignet med en tilsvarende ejerlejlighed. Der er taget udgangspunkt i et andelsindskud på 845.000 kr. og en boligafgift på 4.200 kr. Omregnet til en teoretisk pris vil det svare til ca. 1.730.000 kr., mens en ejerlejlighed på det givne tidspunkt ville koste 1.875.000 kr.

Man kunne med andre ord spare omkring 145.000 kr. svarende til knap otte pct. på at købe en andel frem for en ejerlejlighed for et år siden. Men stiger priserne i det omfang, ministeriet spår, vil den økonomiske fordel ved at bo i andelslejlighed altså forsvinde.

Eksempelvis viser ministeriets tal, at kvadratmeterprisen på en andelslejlighed i København by vil stige fra 16.000 kr. til 28.000 kr. (75 pct.). Det svarer til, at en andelsbolig på 100 kvm bliver 1,2 mio. kr. dyrere. Til sammenligning viser Realkreditrådets Boligmarkedsstatistik, at kvadratmeterprisen for en ejerlejlighed i København by i fjerde kvartal 2014 var på 28.807 kr. - eller 2.880.700 kr. for en lejlighed på 100 kvm.

»Det er svært at se, hvorfor nogle skulle ønske at betale mere for en andel end for en ejerlejlighed,« siger Las Olsen.

Joachim Borg Kristensen er enig i, at en liberalisering vil få priserne på andelsboliger til at stige så meget, at mange vil finde det mere attraktivt at købe en ejerbolig.

 

»Som det er nu, virker andelsboligmarkedet som en form for ventil for ejerboligmarkedet. Når der er rigtig stort pres på ejerboligerne, er der som regel mange, der søger over mod andelsboliger. Hvis man går ind og liberalisere det, kan det også få nogle konsekvenser for ejerboligmarkedet,« siger han.

De to boligøkonomer er enige i, at det er vanskeligt at forudsige, hvilken effekt det kan få for priserne på ejerboligmarkedet, da det kan gå begge veje.

»Ser man på København, er der ikke så forfærdelig mange ejerlejligheder. Og der er rift om dem, der er. Hvis en liberalisering medfører, at udbuddet bliver større, kunne man godt forestille sig, at priserne ville blive lavere. Omvendt vil det betyde, at der ikke er så mange billige andelsboliger at vælge mellem, hvilket vil gøre ejerlejlighederne mere attraktive og måske presse priserne op,« siger Las Olsen.