Boligejerne plages af tårnhøje gebyrer

Renten falder og falder, men samtidig er gebyrsatsen hos realkreditinstitutterne steget med 58 procent over de seneste fem år. Gebyrskruen er blevet strammet for meget, mener Forbrugerrådet.

Foto: Thomas Lekfeldt

Det er ikke gratis at være herre i eget hus. Mens renten falder og falder, er gebyret til realkreditten eksploderet, og det koster danske boligejere tusindvis af kroner, rapporterer Radio24syv. I mange tilfælde er gebyret nu højere end den årlige rente.

En stigning på 58 procent over de seneste fem år betyder, at det i dag er over 7.000 kroner dyrere om året at have et boliglån på 2,5 millioner kroner, viser Radio24syvs beregninger.

»Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi kunder skal være med til at polstre realkreditinstitutionernes pengetank med stigende gebyrer,« siger Rasmus Visby, der er boligejer på Amager i København og låntager hos landets suverænt største realkreditinstitut. Nykredit/Totalkredit.

Han er hovedmand bag foreningen Consum.dk, hvor utilfredse boligejere vil forsøge at blive valgt ind i Nykredits forening, så de kan ændre systemet indefra - netop fordi de er vrede over de voldsomme gebyrstigninger.

»Der er massiv interesse for det her. Jeg er lige begyndt på projektet, og der er allerede 200, der har meldt sig,« siger Rasmus Visby til Radio24syv.

Gebyret hedder egentlig bidragssatsen og er det beløb, du betaler til realkreditinstituttet, for at de formidler dit boliglån. I 2009 var gebyret i gennemsnit 0,5 procent af lånesummen - i dag er det steget til 0,79 procent. Det svarer til en stigning på 58 procent på fem år.

Derfor er der grund til at gøre noget, mener Forbrugerrådet.

»Realkreditinstitutterne har strammet gebyrskruen for meget. Der er ikke ret mange andre erhverv, hvor man kan sætte priserne op med 100 procent, som man har gjort med bidragssatsen, når det gælder F1-lånet. Problemet er, at der kun er fire-fem udbydere, som følges ad prismæssigt, så vi mangler konkurrence i denne sektor,« siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet til Radio24syv.

Realkreditinstitutterne Nykredit/Totalkredit, Realkredit Danmark, Nordea Kredit, BRF kredit og DLR-kredit begrunder de høje bidragssatser med, at de skal leve op til nye EU-krav om større kapitaldækning. Altså at realkreditinstitutionerne skal have flere penge i baghånden til at dække eventuelle tab.

»Vi fik en stor regning fra EU efter finanskrisen om, at vi skal øge vores egenkapital - og det koster penge. Vi skal ligge inde med langt flere penge, end vi skulle før krisen,« siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet, der repræsenterer Nykredit/Totalkredit, BFR-kredit og DLR-kredit.

Men den forklaring holder ikke hele vejen, påpeger Morten W. Langer, der er chefredaktør på Økonomisk Ugebrev. For det er ikke alle realkreditinstitutter, der mangler penge i forhold til at leve op til EUs krav.

»Nykredit er pressede på økonomien, men det skyldes, at de har tabt penge på andre ting end kerneforretningen. De har købt Forstædernes Bank, tabt penge på renteswaps og mange andre forretninger. Derfor har de skruet op for bidragssatserne og altså hentet kapital hos boligejerne. De andre realkreditinstitutter er så bare fulgt efter. Ikke fordi de har problemer, men fordi de gerne vil have flere penge på bundlinjen,« forklarer Morten W. Langer.

Han vurderer, at realkreditinstitutionerne tjener op mod 10 milliarder kroner ekstra om året på de forhøjede bidragssatser.

Også regeringen har blikket rettet mod de stigende bidragssatser. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) sagde for et par måneder siden ved en tale hos Realkreditrådet, at han forventer, at bidragssatserne bliver sat ned igen, når realkreditinstitutterne har fået tilstrækkelig med kapital.

»Og skulle det ske, at I ikke selv kan finde jeres konkurrencegen frem, så vil en frisk socialdemokrat gerne hjælpe jer på vej,« lød det fra Henrik Sass Larsen.

For visse lånetyper er gebyret blevet sat endnu mere i vejret - eksempelvis når det gælder lån med variabel rente og lån uden afdrag. Her er gebyret skruet i vejret med over 100 procent.

Låner man for eksempel 2,5 millioner kroner hos BRF-kredit med et F1-lån uden afdrag, vil den årlige renteudgift være 13.271 kroner, mens bidraget vil være 27.427 kroner.