Boligejere udskyder afdrag for 20 milliarder

Stadigt flere boligejere betaler ikke afdrag. Regningen kommer senere.

Foto: Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Boliglån uden afdrag fortsætter med at buldre frem og er nu oppe på at udgøre 54 procent af hele realkredittens 1.700 milliarder kroner store udlån til danske boligejere, viser nye tal fra Danmarks Nationalbank.

Det betyder, at danske boligejere lige nu, endda forsigtigt sat, slipper for at betale intet mindre end 20 mia. kr. i afdrag på deres lån i år – og at de har udskudt betaling af afdrag på deres lån for mere end 60 mia. kr., siden låneformen blev sluppet løs herhjemme i 2003 .

Ifølge Karsten Beltoft, adm. direktør i Realkreditforeningen, betales der typisk mellem 2 og 2,5 procent i afdrag på et boliglån, alt efter om det er med en fast eller variabel rente.

»Så det er op mod 20 milliarder kroner, danskerne slipper for at betale i afdrag i år, på realkredittens samlede afdragsfrie udlån på 920 mia. kr,« siger han.

Mikkel Høegh, seniorøkonom i BRFkredit, peger på, at der oven i dette så også kommer en kæmpe besparelse fra den historisk lave rente:

»Det er noget, som er med til at give et betydelig løft til dansk økonomi lige nu, hvor der er behov for at få sat lidt mere fart i det private forbrug. Men en meget betydelig del af de ikke betalte afdrag bruges til anden opsparing og afdrag på andre lån,« siger Karsten Beltoft.

Han tilføjer, at der også er en del, som tager lån uden afdrag for at holde orlov fra jobbet for at passe børn, rejse jorden rundt eller bare slappe af. Så det er langt fra alle de 20 mia. kr., der ikke betales i afdrag i år, der går til forbrug.

Boligejerne har også sparet store summer på de senere års rentefald. Hertil kommer penge delt ud i form af lidt lavere personskatter og frigivelse af SP-tvangsopsparingen.

»Så dansk økonomi havde været i en betydeligt værre forfatning nu, hvis der ikke havde været afdragsfrie lån på markedet herhjemme. Havde der heller ikke været rentetilpasningslån, så alle skulle have fastrentelån med afdrag, så ville de skulle betale ti milliarder kroner mere i ydelse på deres lån efter skat, hvilket er et kæmpe tal, der ville have øget arbejdsløsheden og svækket væksten,« siger Mikkel Høegh.

For realkreditten giver de afdragsfrie lån en ekstra indtjening på mange millioner kroner om året. Realkredit Danmark, Nykredit, BRFkredit og Nordea Kredit kan således løbende opkræve bidrag af de mange milliarder af kroner, der ikke er betalt i afdrag.

De bidrag, som alle boligejere betaler til realkreditten, er typisk på 0,5 procent, og hvis der ikke er betalt afdrag af lån for 20 mia.kr. alene i år, giver det realkreditten 90 mio. kr. mere i kassen. Dertil skal så lægges en tilsvarende stor indtægt i tidligere år.

Afdragsfrie lån blev sluppet løs i 2003, og langt hovedparten af dem har »kun« en afdragsfri periode i ti år. Så i 2013 skal mange til at betale afdrag på deres lån, hvilket kan sætte privatøkonomien under et ganske betydeligt pres. Det gælder især, hvis man har indrettet sin økonomi efter billige lån uden afdrag.