Boligejere sparer stadig på skattestop

Skattestoppet, som har låst ejendomsværdiskatten fast på 2002 eller 2001-niveau plus fem procent, giver stadig boligejerne en pæn besparelse.

Foto: Claus Bech

Havde skattestoppet ikke været i spil, ville ejendomsværdiskatten have fulgt den almindelige prisudvikling på boligmarkedet. Da huspriserne på landsplan i dag er mere end 40 procent højere end i begyndelsen af 2001, betyder det, at den effektive ejendomsværdibeskatning er faldet fra omkring én procent af husets værdi tilbage i 2001 til nu tæt ved 0,65 procent.

I alt har det medført, at ejeren af et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter sparer omkring 4.000 kroner om året i ejendomsværdiskat i forhold til en situation, hvor skattestoppet ikke havde eksisteret.

Det viser beregninger som cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark har udarbejdet.

Gevinsten af skattestoppet har dog været på skrump gennem de senere år i takt med at priserne på boliger er faldet betydeligt. I sommeren 2007 var den gennemsnitlige årlige besparelse på næsten 7.500 kr. på ejendomsværdiskatten. Det svarer til et fald i »gevinsten« på 45 procent.

Målt i kroner og øre er der store forskelle i den gennemsnitlige besparelse på tværs af landet ved et parcelhus på 140 kvadratmeter. Desto dyrere boligen er, og desto kraftigere prisstigningerne har været siden 2001, desto større er gevinsten af skattestoppet på ejendomsværdiskatten.

Størst besparelse finder man på Frederiksberg, hvor der aktuelt spares cirka 36.500 kroner om året. Derefter følger Gentofte med en gennemsnitlig besparelse på små 19.000 kroner, mens der i København, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal typisk er besparelser i niveauet 11.000 til 13.000 kroner om året.