Boligejere kan blive låst

Stramninger hos banker og realkredit kan indebære, at boligejere med rentetilpasningslån og stor gæld ikke kan være sikre på at komme over i fastforrentede lån, når tid er.

Hvis boligen er faldet i værdi, kan realkreditten sige nej til at omlægge lånet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Colourbox

Når renterne stiger, kan boligejere med rentetilpasningslån få problemer med at komme i sikker havn i fastforrentede lån. Det skyldes, at realkreditinstitutterne begynder at bruge deres gode ret til at afvise låneomlægninger krone for krone.

»Det kan få meget stor betydning for de mange, der har optaget rentetilpasningslån. De forventer tilsyneladende bare at kunne lægge om til fast forrentede lån, når renterne begynder at stige,« siger lektor ved CBS Jens Lunde.

Problemet berører boligejere, som er tæt på 80 procent-grænsen for realkreditlån, og som ikke har meget friværdi tilbage, fordi resten af boligen er belånt andre steder. Når de ønsker at lægge deres lån om, så kan realkreditinstituttet afvise at give et nyt lån i samme størrelse.

»Jeg har set eksempler på kunder, der kun har kunnet få 80 procent af den ny ejendomsvurdering, når de skulle omlægge deres lån. De kunne vælge at beholde deres gamle lån, men hvis de ville have et nyt, blev realkreditlånet reduceret, og de måtte finde resten af finansieringen et andet sted,« siger Susanne Arvad, der er uafhængig økonomisk rådgiver.

Hans Peter Christensen, der er rådgiver hos uafhængige.dk, kan berette om tilsvarende sager og advarer boligejerne mod at opsige deres gamle lån, før de ved, hvad de har med at gøre:

»Den gode rådgiver vil sige, at man skal få vurderet huset, før man går til realkreditinstituttet og opsiger det gamle lån. Man risikerer ikke at kunne få så stort et lån igen, eller det kan være, at instituttet siger, man ikke længere kan få afdragsfrihed,« fortæller Hans Peter Christensen.

Læs også: Mæglere: Banker er stadig stopklods

Juridisk gør realkreditinstitutterne ikke noget forkert. Kunden beder om at ændre en låneaftale, og det kan instituttet afvise:

»Man har ikke noget krav på at få ændret sine eksisterende låneforhold,« siger kontorchef i Finanstilsynet, Jørn Andersen.

Udviklingen bekymrer lektor Jens Lunde, der især frygter for rentetilpasningslånenes fremtid.

»Vi har et boligmarked, hvor det allermest sandsynlige er et fortsat dybt boligprisfald. Det kan meget let føre til, at realkreditinstitutterne må undlade at gå op over 80 procent lånegrænsen ved omlægning af lån til andre lånetyper. Med Finanstilsynets klarificering af reglerne står disse låntagere med stor risiko for, at de slet ikke vil kunne komme ud af deres rentetilpasningslån, når den nuværende lav-rente-politik forlades,« siger Jens Lunde og tilføjer, at Nationalbanken har gjort det helt klart, at boligejerne ikke skal vente støtte i form af rentesænkninger.

Ingen af de store realkreditinstittutter vil erkende, at de har strammet kravene.

»Vi har ikke nedbragt et låns størrelse i forbindelse med omlægninger. Jeg kan ikke udelukke, kunden har oplevet det, hvis han vælger at skifte til et andet institut,« siger kreditchef hos BRFkredit, Torben Hansen.

Hos Nordea afviser underdirektør Henning Bonde også at have nedbragt lån ved omlægninger.

#embed#

Læs også: 140.000 boligejere er nu insolvente