Boligboble? Så se de svenske og norske priser

Internationale økonomer har advaret Danmark om en boligboble som den, der væltede boligmarkedet for ti år siden. Men de danske priser er langt lavere end i andre nordiske hovedstæder.

Foto: Bax Lindhardt. Nybyggerier i København. Her er det lejligheder i Sydhavnen. Havneholmen.
Læs mere
Fold sammen

Enhver snak om en dansk boligboble får økonomer og boligejere op i det røde felt. Senest advarede den internationale valutafond IMF om risiko for en dansk boligboble, som især har været en risiko i de centrale områder i hovedstaden.

Men hvis man sammenligner lejlighedspriser i København med de tilsvarende priser i Oslo og Stockholm, så halter de danske priser langt bagefter, påpeger
Niels Rønholt, seniorøkonom i Jyske Bank.

Han tager udgangspunkt i de senest opgjorte pristal for ejerlejligheder, som for området København by er på 29.142 kr. per kvadratmeter. Til sammenligning koster lejlighedernes kvadratmeter i henholdsvis Oslo og Stockholm 37.402 kr. og  45.342 kr. og altså langt mere end i København.

Alligevel er Niels Rønholt lidt bekymret.

»Det er vigtigt at gøre sig klart, at en boligboble herhjemme er et lokalt fænomen - en lokal problematik i København primært. Som helhed ser jeg ingen tendens til bobler overhovedet. Boligpriserne i starten af året lå generelt en halv procent over et år siden - det vil sige en vandret tendens for huspriser over et år. Men det giver anledning til lidt bekymring, at ejerlejligheder er begyndt at stige til nye rekorder - målt på det samlede ejerlejlighedsindeks, som er domineret af København,« siger han.

Økonomen henviser dog også til, at de lave renter skal tages i betragtning.

»Så er priserne jo ikke uhyrligt høje. Renteniveauet er jo langt under niveauet i 2005,« siger han.

I forhold til IMFs advarsel peger han på, at Danmark allerede har strammet op bl. a. ved at forlange egenbetaling af boligkøbere på fem pct. Dertil kommer reglerne om ekstra krav fra institutterne til køberes rådighedsbeløb, når de kigger på områder med store prisstigninger.

»Netop det sidste er et godt eksempel på, at man har målrettet reguleringen til de områder, hvor priserne stiger mest. Hvis man give den samme medicin til hele landet, så skader man boligmarkedet. Og økonomien ville have godt af, at priserne steg mere ude i landet. Opsparingslysten er stor, og prisstigninger ville være med til at begrænse opsparingslysten. Mange sidder tilbage med skrammer, efter priserne steg rigtig meget,« siger Niels Rønholt.