Boligadvokat: For svært at klage

Det kan være så svært at klage til forskellige ankenævn, at der er brug for advokathjælp. Ellers risikerer mange at tabe sagen på procedurefejl.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er et kæmpeproblem, at forsikringer ikke dækker retshjælp, når folk klager til et af de offentlige ankenævn, fordi de er kommet galt af sted i forbindelse med en bolighandel, har fået en gal rådgivning i banken, eller er blevet uheldigt behandlet i forbindelse med en charterrejse.

Det mener formanden for Danske Boligadvokater, Henrik Höpner. Han siger, at alene det at formulere en ordentlig klage og sætte ord på, hvorfor et eller andet gik galt, er meget vanskeligt for almindelige mennesker. Især hvis de ikke kender til jura og ved præcis, hvad der er vigtigt at fremhæve og undlade.

Det kan også være, at der er fortilfælde inden for samme område, som man med fordel kan sætte sig ind i, inden man formulerer sin klage, men også det kræver ofte juridisk hjælp.

»Kommer der klager mod eksempelvis banker, ejendomsmæglere eller realkredit, så hyrer de lynhurtigt eksperter til at hjælpe sig, hvis de da ikke har dem ansat i forvejen. Det vil sige, at forbrugeren er alene oppe mod stærke kræfter, hvis de står uden en rådgiver. Der er også mange klagesager, der ender som en retssag, og har forbrugerne i den situation ikke en rådgiver, så de kan være på forkant med udviklingen, er de bagud fra start,« siger Henrik Höpner.

Han vurderer samlet set, at forbrugerne ville vinde langt flere sager i de forskellige ankenævn, hvis de gjorde mere brug af rådgivere, men det afholder mange sig fra, fordi det ikke er dækket af retshjælpen på almindelige forsikringer.

En ny klagekultur

Generelt mener Henrik Höpner dog, at der har udviklet sig en »klagekultur« i Danmark, hvor folk klager over selv de mindste ting.

»Der klages nok lidt for meget over småting. Professionelle rådgivere hverken skal eller kan tage højde for alt. Folk har også selv et ansvar. Men det er de senere år blevet meget nemmere at klage, blandt andet fordi man hurtigt kan finde generelle klageformularer på internettet. Det får flere til at klage over flere ting,« siger han.

Forbrugerrådets administrerende direktør, Rasmus Kjeldahl, mener, at vi generelt har et velfungerende klagesystem herhjemme:

»Sammenlignet med andre landet har vi i hvert fald,« siger han.

Samtidig mener han ikke, at man skal lægge alt for meget i statistikkerne, der viser, hvor få der får medhold i klagerne:

»I eksempelvis Pengeinstitutankenævnet vil mange af sagerne ende med et forlig, hvor klageren får ret, fordi banken ikke ønsker at tabe sagen i sidste instans. Dermed får flere faktisk ret, end det umiddelbart fremgår af statistikken,« siger Rasmus Kjeldahl.