Boblen er endnu ikke blæst op

Selv om alle ingredienserne som ekstrem lav rente og unormalt hurtige prisstigninger er til stede, er boligboblen endnu ikke begyndt at vokse.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som den forrige nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen påpegede, er det lettest at få øje på en boligboble, når den springer. Det er straks sværere at få øje på den i tide til at forhindre den.

Men lige nu er der i teorien forudsætninger for at opbygge en boligprisboble i hovedstaden med rekordlave renter og prisstigninger på især lejligheder – men også huse – der kan give boligkøbere grund til at tro på en skattefri gevinst ved yderligere prisstigninger. Renterne er så lave, at de er blevet en mindre del af den månedlige ydelse på en ejerbolig end vand og varme. Men økonomerne vurderer, at en boligboble endnu ikke er blæst op.

»Jeg vil ikke sige, at vi har en boligboble endnu, men hvis man køber med variabel rente, så skal man passe på. Den holder måske i halvandet år endnu,« siger lektor i boligkøkonomi ved Syddansk Universitet Morten Skak.Han påpeger, at der med den meget lave rente og afdragsfrihed ikke er stor forskel på at købe en bolig til en million mere eller mindre. Og det kan være en del af forklaringen på, at prisstigningen på ejerlejligheder har tangeret tocifrede procenter i de senere år, ligesom prisstigningen på huse over det seneste år har ligget over inflationen.

»Men vi ser også en tendens til, at folk samler sig og vil betale mere for at bo sammen med de rige. Sammen med stigende indkomstforskelle forstærker det tendensen,« siger han.

Lektor ved CBS og specialist i boligøkoniomi Jens Lunde advarer kraftigt mod at købe fast ejendom med en forventning om en gevinst, som det skete op til finanskrisen.

»Historisk vendte priserne, fordi de var kommet for højt op. Der kom flere og flere boliger til salg, og de blev ikke solgt. De blev sat til salg med en forventning om fortsat stigende priser, så derfor blev priserne sat over de aktuelle markedspriser,« siger Jens Lunde.

Generelt ligger boligbyrden, betaling af lån og skatter, på niveau med 2004, som både Morten Skak og cheføkonom Lone Kjærgaard fra Arbejdernes Landsbank vurderer som ligevægt. Men efter Jens Lundes mening skal man tilbage til slutningen af 1990erne for at finde ligevægt på boligmarkedet og dermed tilbage til et noget lavere prisniveau.

Både antallet af solgte boliger og mængden af nybyggeri toppede i 2005, og desuden opstod afdragsfrie lån i oktober 2003.

»Det pressede priserne op. Dem, der gik fra hinanden, kunne tage et afdragsfrit lån og blive siddende. Folk, der egentlig ikke havde råd til at blive boende, kunne lægge deres lån om til afdragsfrihed og så klare skærene. Det gav et mindre udbud af boliger til salg, samtidig med at efterspørgslen steg. Det skulle presse priserne op, og så havde vi jo et lavt renteniveau,« siger Jens Lunde.