»Bobestyreren har tømt boet for formuen!«

Et langt livs værdier bliver spist op af bobehandlingen - er det rimeligt?

En arving sidder tilbage med oplevelsen af, at et langt livs værdier er gået til den advokat, der bestyrede boet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

? Hvem tror du arver dig? Det gør boadvokaten!

Vi mistede en nær slægtning, som ikke var konkurs, men afviklingen af boet var nøjagtigt den samme. Skifteretten pressede en arving blandt flere til at bede om en bobestyrer. Herefter følger alle arvinger lovgivningen og deltager positivt i bobestyrerens arbejde, omend de kontrollerer ham, da han oplyser, at honoraret efter fire måneder - hvor ingenting er sket - er på 114.000 kroner plus moms.

Ved boets afslutning mener han, at han skal have 800.000 kroner i et almindeligt bo med en bolig og et lille firma, hvor alt er solvent. Efter overvejelse, og fordi pengene ikke er der, skriver han 553.000 kroner plus auktionssalær på opgørelsen, som ingen kan læse, fordi udgifter og indtægter er blandet godt sammen.

En ejendom blev sat væsentligt ned i pris for en halvårig periode, men i stedet for at afvente mulige købere til den meget nedsatte pris blev ejendommen sat på tvangsauktion. Da alle udgifter er betalt, og der er over 100.000 kroner på kontoen, sætter bobestyreren sig selv ind som kreditor og kører også selv auktionen på trods af to ud af tre arvingers ønske om at afvente effekten af prisnedsættelsen.

Bobestyreren har afleveret det meste af sagen til en sekretær og en kurator i firmaet, som forsøger at sælge til venner og bekendte uden om ejendomsmægler og offentlighed. Kurator, som er bobestyrerens partner, har været fire gange på ejendommen og tager 153.000 kroner for det.

Når arvinger i sådanne forhold protesterer, trues de af boadvokaten med fængselsstraf. Klagevejen virker ikke, de er afprøvet fra skifteretten til justitsministeren. Anmeldelse til politiet bliver stoppet på grund af mangel på ressourcer.

Det er ikke altid arvingerne, der er uenige. De kan være meget enige om afviklingen af et bo, som et driftigt menneske har samlet. Men når de værdier går lige i bobestyrerens lommer, hvad gør man så? Vi har tilbudt 100.000 kroner plus moms for opgaven - det er da pænt!

To arvinger fik 68.000 kr. hver, den tredje arving fik 14.000 kr. plus nogle møbler. Vores familiemedlems værdier tjent gennem arbejde i et helt liv går lige ned i advokaternes lommer. Det gør ondt. Vil I som stand være dette bekendt? Desværre virker vores retssystem ikke på grund af dem, som varetager det.

Med venlig hilsen fru Pedersen

! Jeg har forkortet dit spørgsmål og har kun medtaget det, der er af almen interesse. Det er tydeligt, at du har haft en dårlig oplevelse, men det ligger uden for brevkassens ramme at gå ind i detaljer, som kræver nærmere undersøgelser og gennemgang af dokumenter med videre.

Jeg er nødt til at sige, at min fantasi ikke rækker til at tro, at det kan forholde sig, som du anfører. Hvis jeg tager fejl, bør du gå til en advokat, for så er der noget galt. Alternativt bør du klage til Advokatnævnet og skifteretten. Nytter det ikke at klage til retten, må du klage over det – se »Sådan klager du« på www.domstol.dk.



Dit brev giver en levende beskrivelse af, at tingene med både skifterettens og bobestyrerens medvirken kan foregå nogenlunde efter de nævntes forgodtbefindende. Sådan forholder det sig heldigvis ikke.

Dit indlæg bærer ved til et bål, der er tændt for nogle år siden, hvor et par TV-udsendelser satte fokus på, hvad visse bobestyrere beregnede i salær for behandling af boer. Tilbage fra disse udsendelser står desværre fortsat en voldsom bekymring hos mange om, at bobehandling er nærmest ubetalelig.

I dag er reglerne ændret, så en bobestyrer ved begyndelsen af behandlingen af et dødsbo skal anslå salærets størrelse, og hvis det senere viser sig, at overslaget ikke ser ud til at holde, skal dette begrundes hurtigst muligt, og ellers kan bobestyreren ikke forhøje salæret. Hertil kommer, at hver gang bobestyrer får en krone, mister staten afgift på 15 øre, så derfor skal skifteretten uopfordret se på bosalærets størrelse. Skifteretten har mulighed for at nedsætte salæret, hvis det efter rettens mening er sat for højt.

Udfordringen om salærspørgsmålet ligger i høj grad i, at det er svært gennemskueligt, hvor meget arbejde der skal udføres. Den bedste afklaring af det spørgsmål – og af andre uoverensstemmelser – er dialog med bobestyrer og skifteret. Nytter det ikke, så må I udnytte klagemulighederne og eventuelt søge rådgivning. Husk på at bobestyrer er boets advokat og ikke arvingernes advokat.

Du spørger, hvad du skal gøre, når skifteretten »presser en arving blandt flere« til at bede om en bobestyrer. Mit svar er, at skifteretten jo naturligvis ikke må presse, men skal følge dødsboskifteloven, som i § 36 fortæller, hvornår der skal være bobestyrer i et dødsbo. Det er muligt, du har følt et pres, men skifteretten skal træffe afgørelse ud fra foranstående bestemmelse, og hvis du er utilfreds, kan du bede om en kendelse, som kan indbringes for landsretten.

Bobestyreren skal tegne kautionsforsikring, før boet udleveres. Bobestyreren kan undervejs træffe afgørelser, men væsentlige spørgsmål skal forelægges arvingerne, og når bobestyrer træffer afgørelse, skal der gives vejledning om, at afgørelsen kan påklages til skifteretten inden for fire uger.

Bobestyreren skal fremme boets behandling, og arvingerne kan undervejs bede skifteretten tage stilling til, om det sker godt nok, og der kan eventuelt gives pålæg til bobestyrer, eller denne kan afsættes. Klager over bobestyrer afgøres af skifteretten, og de kan indbringes for landsretten.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk