Blog: Er påskeægget en påskeboble?

Man ser for sig, at horder af forventningsfulde og glade boligkøbere strømmer ud i solskinnet til åbent hus-arrangementer. Lommen er fuld af lån til stort set nul i rente. Men træd varsomt.

Som potentiel boligkøber risikerer man at blive mødt af påskebobler i stedet for påskeæg i de kommende helligdage. Foto: Bax Lindhardt og Liselotte Sabroe
Læs mere
Fold sammen

Så har startskuddet lydt for påskeugen, som ikke alene er en kristen højtid. Ferieugen er også højtid for bolighandel, og tusinder af boliger over hele landet, der står til salg, slår i dag hoveddøren op til åbent hus.

Men startskuddet har også lydt for en af de mest pressede situationer for boligkøbere og -sælgere. Boligen er typisk den største investering i livet; ovenikøbet for lånte penge. Så risikoen består ikke alene i at købe for dyrt, men også i at få finansieret for dyrt eller forkert – hvilket både er dyrt og besværligt at lave om på. Det koster femcifrede beløb at lægge et realkreditlån om.

Især det københavnske lejlighedsmarked minder i øjeblikket om en tændt kogeplade, hvor købere kan være tvunget til at tage store beslutninger i en meget presset situation. Da vi selv kiggede lidt på lejligheder for et lille års tid siden, oplevede vi et velbesøgt åbent hus-arrangement, hvor blandt andre en mor med to meget støjende børn nærmest forsøgte at besætte lejligheden. Dels gjorde hun højlydt de andre købere opmærksomme på, at hun nærmest havde købt boligen, dels lod hun sine børn indtage samtlige kvadratmeter, så det nærmest var umuligt for de øvrige interesserede at besigtige boligen.

I denne situation er risikoen for at købe for dyrt blevet meget nærværende i hovedstadsområdet. Mistanken om en såkaldt boligboble opstod allerede i 2014, men boligbobler er notorisk svære at få øje på – indtil de brister. Der findes ingen konkrete økonomiske redskaber til at definere en boligboble under opbygning. Men begrebet betyder, at boligpriserne stiger kraftigere, end den øvrige økonomiske udvikling i samfundet kan forklare – og at baggrunden er en forventning om og spekulation i en gevinst ved at købe og sælge dyrere senere.

I værste fald brager priserne brat ned og efterlader købere insolvente, så deres gæld ikke modsvares af prisen på boligen.

I denne omgang var det en af de mest rutinerede bankøkonomer, Danske Banks Steen Bocian, der første gang brugte ordet »boligboble« i en analyse. Han advarede dog kun om, at det ville skabe en boligboble, hvis priserne på lejligheder fortsatte opad i samme nærmest utrolige tempo som i 2013 og 2014.

Ifølge bankkoncernens tal er ejerlejlighederne i København blevet 42 procent dyrere siden begyndelsen af 2009 med ekstra turbo på priserne på 26 procent over de seneste tre år.

Men landets økonomer er delt i to stort set lige store lejre af dem, der ser en boligboble, og dem, der ikke ser en boligboble. Men der er ingen, der modsiger, at forudsætningerne for en boligboble er lette at få øje på.

Først og fremmest er renten så lav, at det stort set er gratis at låne penge til fast ejendom. Det er et tilbud, det er svært at sige nej til, og det sætter i sig selv gang i en bevægelse mod dyrere helårsboliger og måske en fritidsbolig.

Dernæst ville man lyve, hvis man benægtede, at prisstigninger som de nævnte på lejligheder ikke sætter gang i tanker om en mulig gevinst, hvis de fortsætter.

Og endelig er der udsigt til en bedring i økonomien. Fredag offentliggjorde regeringen en ny og bedre prognose for landets økonomiske tilstand frem mod 2020, og især bedre beskæftigelse og mere lyst til at bruge penge blandt privatpersoner understøtter sammen med de ekstreme renter prisen på boliger.

Men spørgsmålet er alligevel, om boligpriserne er ved at overhale de gode økonomiske fakta, så der i år bliver tale om en påskeboble frem for et påskeæg.