Billige livrenter presser pensions-selskaber

Et forældet beregningsgrundlag kan sende flere pensionsselskaber i tovene, hvis deres kunder kaster sig over livrenter, vurderer ekspert. Vores levetid og dermed udbetalingerne på en livrente vokser nemlig kraftigere, end selskaberne regner med.  

Prisen på en livrente er baseret på en kortere levetid, end den du har udsigt til. Vi lever længere, og dermed vokser udbetalingerne på en livrente. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pensionsselskabernes pengekasser, der i forvejen har fået tæsk af finanskrisen, risikerer at blive yderligere udhulet, hvis danskerne lever så længe, som eksperterne forudsiger - nemlig 22,5 år, efter vi er fyldt 65 år.

De fleste af selskaberne beregner nemlig deres livrente - som er blevet ekstra populær, efter regeringen med skattereformen indførte et loft over indbetalinger på rate- og kapitalpensioner på 100.000 kroner - ud fra, at vi lever mellem 17 og 20 år efter vores 65-års fødselsdag.

Men det er mellem 5 og 2,5 år for lidt, og det kan føre til et stort, fremtidig hul i kassen på flere milliarder kroner, vurderer en af landets førende pensionseksperter.

»Hvis samtlige selskaber ændrede regnskabsgrundlaget, så de forventede, at deres kunder levede i gennemsnit 22,5 år i stedet for som nu i gennemsnit 19-20 år efter det fyldte 65. år, ville SEB Pension, Danica Pension, Nordea Liv & Pension, PFA Pension og AP Pension skulle hensætte ni milliarder kroner ekstra.

Det ville få mange af dem til at gå i minus - og tvinge de selskaber, som endnu ikke har indført kursværn, til at gøre det,« siger aktuar og pensionsekspert, Jørgen Svendsen.

Et kursværn betyder, at en pensionskunde mister penge, hvis han eller hun flytter sine opsparede penge til et andet selskab.

Skæve modeller

Det er særligt Nordea Liv & Pension, som ligger skævt. Mens eksempelvis PFA Pension og Danica Pension senest opdaterede deres beregningsmodel i 2008, har Nordea Liv & Pension sidst opdateret i 2006. Selskabet beregner således deres fremtidige forpligtelser til livrenter ud fra en vægtet gennemsnitsalder for mænd og kvinder samlet på 17,7 år efter det 65. år. Til sammenligning regner Danica Pension med 20,2 år ekstra.

Hvis Nordea Liv & Pension anvendte samme beregningsmodel som Danica Pension, skulle de ifølge Jørgen Svendsen hensætte yderligere 1,25 milliarder kroner til de fremtidige forpligtelser:

»Men da der er lavvande i pengekassen på grund af finanskrisen, er det lig med indførelsen af kursværn,« siger pensionseksperten.

Men hvorfor afviger Nordea Liv & Pensions tal for dødeligheden i regnskabet så markant fra andre selskabers?

»Vi kan umuligt sige noget om konkurrerende selskabers dødelighed og tariffer, da vi ikke kender deres bestande eller deres prognoseforudsætninger. Vores egen dødelighed er retvisende og giver et rigtigt billede af risikoen i vores bestand. Vi vurderer løbende vores dødelighedsgrundlag, hvilket jeg er sikker på, at andre selskaber også gør,« siger chefaktuar Jens Lind.

Forældet grundlag

Pensionsekspert og aktuar Jørgen Svendsen undrer sig:

»Det kan selvfølgelig godt være, at Nordeas kunder dør mere flittigt end eksempelvis Danicas, men det er nok mere sandsynligt, at Nordea har været for lang tid om at gøre regnskabsgrundlaget mere retvisende – eller betryggende, som det hedder i pensionsbranchen,« siger Jørgen Svendsen.

Hvis Nordea Liv & Pension hævede den forventede, gennemsnitlige levealder for 65-årige i 2039 til konsensusestimatet på 22,5 år fra det nuværende niveau på 17,7 år, skulle selskabet ifølge Jørgen Svendsen hensætte yderligere 2,5 milliarder kroner.

Danica Pension mangler næsten 2,5 år for at komme op på konsensus, og det er lig med 3 milliarder kroner ekstra på hensættelseskontoen – penge, som selskabet ikke har, fordi det allerede har underskud og har indført kursværn.

PFA Pension, SEB Pension og AP Pension skulle hensætte henholdsvis 2,5, 0,8 og 0,4 milliarder kroner ekstra, hvis de opdaterede beregningsgrundlaget til 22,5 år – og det ville også presse selskaberne økonomisk.

Men hvad gør selskaberne ved livrente-underskuddet?

»Alle selskaber har hidtil brugt af bonusreserverne til at dække det voksende underskud på kundernes livrenter. De har kun dækket op til den observerede historiske dødelighed, men den fremtidige stigning i levealderen skal også dækkes,« siger Jørgen Svendsen.

Krav om fornyelse

Pensionsselskaberne presses yderligere af, at danskere i job – som typisk er dem med en pensionsordning – har en højere middellevealder end befolkningsgennemsnittet, som også omfatter de syge og handicappede.

»Jeg forventer derfor, at resten af pensionsselskaberne vil indføre nye prisgrundlag snarligt. Det bør faktisk være et krav fra Finanstilsynet, som skal sikre selskabernes soliditet,« siger Jørgen Svendsen.

Kontorchef Per Plougmand Bærtelsen fra Finanstilsynet vil ikke kommentere direkte på selskabernes beregningsgrundlag. Men han oplyser, at selskaberne skal bruge deres data indtil nu samt deres bedste skøn for fremtiden.

»Hvis der er store forskelle blandt selskaberne, så kan det hænge sammen med, at der er store forskelle mellem deres kundebestande,« siger han.

Han påpeger, at det centrale ord i lovgivningen er, at det skal foregå »betryggende«.

»Men kravet til forsigtighed kan være mindre i nogle selskaber end i andre,« siger han.