Beskatning af udlandsdanskere stritter i alle retninger

Uklart. En gennemgang af 13 sager om udlandsdanskeres skattepligt giver ifølge skatteretseksperter et billede af en uklar linje i Skat.

Debatten om udlandsdanskeres skattepligt har fået stor opmærksomhed i medierne på grund af en række spektakulære sager om den tidligere fotomodel Camilla Vest og statsminister Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnock. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er så godt som umuligt at finde en klar linje i Skats afgørelser om udlandsdanskeres skattepligt i de seneste fire-fem år. Det er konklusionen fra flere skatteretseksperter, der har vurderet 13 offentliggjorte afgørelser fra Skat.

Afgørelserne fordeler sig over en længere periode, men det er især de seneste fire-fem år, der giver et broget billede af Skats praksis. I nogle sager har få dages arbejde resulteret i dansk skattepligt, mens man i andre sager kan have både familiemæssig tilknytning i Danmark og flere arbejdsdage på dansk jord uden at skulle betale skat.

»Gennemgangen af sagerne viser, at de seneste års afgørelser fra Skat stritter i vidt forskellige retninger,« siger erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen fra den borgerlige tænketank CEPOS, der har gennemgået de 13 sager for Berlingske Business.

Sagerne er blevet forelagt for en række andre skatteretseksperter, og de er enige om, at det er mere end vanskeligt at se en konsistent linje i Skats afgørelser.

»Sagerne viser, at der er brug for klarere regler via lovgivning. Man skal mere over mod objektive kriterier for, hvor meget man må arbejde i hvilke situationer,« siger lektor og fagansvarlig for skatteret ved Aalborg Universitet Thomas Rønfeldt.

Samme holdning har partner i Deloitte og ekspert i skatteforhold for udlandsdanskere Richardt Tabori Kraft.

Debatten om udlandsdanskeres skattepligt har fået stor opmærksomhed i medierne pga. en række spektakulære sager om den tidligere fotomodel Camilla Vest og statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) mand Stephen Kinnock. De to sager har igangsat en større diskussion om en uklar praksis på området, men det er langtfra de eneste sager, der springer i øjnene.

Blandt de mest iøjnefaldende sager er en hidtil overset afgørelse fra januar i år, hvor en forretningsmand bosat i Hong Kong bad om et bindende forhåndssvar fra Skat. Forretningsmanden, en svensk statsborger med en dansk hustru, ville have bekræftet, at han ikke blev skattepligtig i Danmark ved enkeltstående møder under ferieophold.

Det fremgår af sagsfremstillingen, at forretningsmanden muligvis ville deltage i op til fem-seks møder i Danmark i løbet af to kalenderår, og at hustruen ejer en lejlighed i København. Skat fastslog, at manden ville få dansk skattepligt, og sagen springer i øjnene, fordi Landsretten allerede på daværende tidspunkt havde fastslået, at Camilla Vest måtte arbejde syv gange inden for seks måneder fordelt på to kalenderår uden at være skattepligtig.

»Afgørelsen giver ikke mening, og det undrer mig, at man ikke har taget højde for Landsrettens afgørelse om Camilla Vest,« siger Henriette Kinnunen.

Skattemyndighederne må ikke udtale sig om konkrete sager, men Skat oplyser i en e-mail, at »arbejdets udstrækning« har betydning for afgørelserne, ligesom det er væsentligt, om arbejdet er tilbagevendende.