Bedre skattevilkår på vej til danske investorer

Noget tyder på, at investorerne kan se frem til flere godbidder. Regeringens netop fremlagte Helhedsplan for Et Stærkere Danmark indeholder forslag til nogen harmonisering, og ­Skatteministeriet lægger op til lavere skat på aktie- og kapitalindkomst, som i praksis også giver en vis forenkling.

Foto: Bax Lindhardt.
Læs mere
Fold sammen

Af de mange danskere, som investerer i værdipapirer, er det sandsynligvis kun få, som investerer i udenlandske fonde og ETFere. Sidstnævnte er typisk et langt billigere alternativ til de hjemlige fonde, som ca. 800.000 danskere har valgt at investere i. Selv de billigste danske fonde er ofte flere hundrede procent dyrere, og der er eksempler på danske fonde, som er mere end 1.000 pct. dyrere. Det er ­ærgerligt, at kun et fåtal danskere givetvis ­investerer i dem for omkostninger er en blandt få pålidelige indikatorer for fremtidig succes, hvor lavere omkostninger øger sandsynlig­heden for succes.

Næppe den største, men en betydelig barriere for udbredelsen af billige udenlandske fonde og ETFere er skat. Danske skatteregler er blevet fremført som diskriminerende over for danske investorer, der investerer i dem, men det er faktisk ikke altid tilfældet.

­Morningstar har tidligere i Berlingske dokumenteret, at danske investorer i flere tilfælde er bedre stillet – i form af højere efter-skat afkast – ved at vælge udenlandske fonde og de skatteregler som er forbundet hermed, frem for en dansk udbyttebetalende aktiefond.

Der er ikke nogen entydig konklusion på det optimale skattevalg mellem danske og udenlandske fonde. Investors civilstatus, øvrige kursgevinster og tab, økonomiske forhold mv. er nemlig afgørende for den optimale beskatningsform.

Artiklen fortsætter under grafikken:

Vi konstaterede også, at beskatnings­formen i den grad påvirker investorernes efter-skat afkast. Med andre ord bør skat være blandt ­investorernes nøgleovervejelser. Sidstnævnte vanskeliggøres af kompleksiteten i skattereglerne, og hvor reglerne ikke diskriminerer udenlandske fonde, så mener vi til gengæld at kompleksiteten er diskriminerende for ­investorerne. De er svært gennemskuelige og – ikke mindst i lyset af indflydelsen på investorernes efter-skat afkast – er der i høj grad behov for en forenkling.

Den manglende entydige konklusion og overvurderede diskrimination er i sig selv to afgørende konklusioner, for dermed burde det være lige til at harmonisere skattereglerne, uden at det koster staten penge.

Godter i sigte

Noget tyder på, at investorerne kan se frem til flere godbidder. Regeringens netop fremlagte Helhedsplan for Et Stærkere Danmark indeholder forslag til nogen harmonisering, og ­Skatteministeriet lægger op til lavere skat på aktie- og kapitalindkomst, som i praksis også giver en vis forenkling.

Næste år vil man betale 27 pct. af aktie­indkomst under 51.700 kr. (103.400 for gifte) og 42 pct. af resten. Skatteministeriet foreslår med effekt fra 2018 at reducere de 27 pct. til 25 pct. og derudover indføre et nyt trin med beskatning på 35 pct. i intervallet 51.700 til 150.000 kr. og først over 150.000 kr. betales 42 pct.

Et yderligere trin forenkler ikke ligefrem reglerne, men ikke desto mindre er der tale om en skattenedsættelse. Ministeriet foreslår også at positiv kapitalindkomst over 42.800 kr. udgår af topskattegrundlaget. Udover en skattebesparelse giver det en forenkling, da man fremover beskattes med ca. 37 pct. af al positiv kapitalindkomst – modsat tidligere med flere knæk og satser alt efter civilstatus og beløbets størrelse.

Regeringens helhedsplan indeholder forslag til harmonisering af beskatningen af danske og udenlandske aktiefonde. Sidstnævnte, som i dag er omfattet af lagerbeskatning og kapitalindkomst, foreslås fremover beskattet som aktieindkomst på lige vilkår med udbyttebetalende danske aktiefonde. Man må formode det også bliver tilfældet for akkumulerende danske aktiefonde. Regeringen har afsat 30 mio. kr. til at ensarte beskatningen, men spørgsmålet er, om det overhovedet vil koste penge. Vores tidligere beregninger viser, at aktieindkomsten i flere tilfælde resulterer i hårdere beskatning end lagerbeskatning og kapitalindkomst. Harmoniseringen kan med andre ord overraske og vise sig provenu-neutral eller måske endda bidrage til statskassen.

Effekt ved implementering

Vi har regnet på effekten af de forslåede ­ændringer på investors slutafkast, og sammenligner det med gældende skatteregler. Resultaterne er vist i tabellen. Der er antaget ti-årig investeringshorisont med startkapital på 500.000 kr. Den årlige forrentning er ti kalenderårs afkast på det globale aktiemarked.

Scenarie 3, 4 og 5 viser effekten for investor for værdipapirer, der beskattes som aktie­indkomst. I forhold til gældende regler forbedres efter-skat afkastet i alle tre scenarier. Det skyldes reducerede skattesatser og indførelsen af et yderligere trin med lavere beskatning, inden højeste sats på 42 pct. betales.

Med forslaget er der lagt op til, at udenlandske aktiefonde fremover beskattes efter principperne for scenarie 3, 4 og 5, hvor de i dag beskattes efter principperne i scenarie 6-12. Både med gældende skatteregler og ændringsforslaget findes mest optimale efter-skat afkast i lagerbeskatningens scenarie 11, hvor ­beskatningsniveauet af negativ kapital­indkomst gør scenariet attraktivt. Nogle investorer vil således få en mindre attraktiv ­beskatning, hvis udenlandske fonde i fremtiden beskattes som aktieindkomst.

Udover mere fordelagtigt efter-skat afkast harmoniseres lagerbeskatningen i scenarie 8, 9 og 10, hvis forslaget om at positiv kapitalindkomst over 42.800 kr. udgår af topskattegrundlaget gennemføres. Udover forenklingen vil investorer med stor positiv kapitalindkomst typisk få størst gavn af dette forslag.

Årsagen til at lagerbeskatningen fortsat falder mest fordelagtig ud skyldes bl.a., at realisationsprincippet fører til en udskydelse af beskatningen til salgstidspunktet. Herved vil en større del af avancen blive beskattet med 42 pct. (i stedet for 25/27 pct. og 35 pct. som foreslået). Investorer med negativ kapital­indkomst under lagerbeskatningen nyder godt af beskatning på ca. 29 og 34 pct., samt tab der giver en øjeblikkelig skattebesparelse, som kan geninvesteres og forrentes med afkast i den resterende periode.

Implementeres forslagene som foreslået, vil det føre til en harmonisering af skattereglerne for investorerne for danske og udenlandske aktiefonde. Principperne i beskatningen for danske og udenlandske obligationsfonde er ikke helt identisk, men i praksis vil investorerne ofte ende med en beskatning, som ikke adskiller sig alverden – uanset om der vælges en hjemlig eller udenlandsk obligationsfond.

Selv om forenklingen måske stadig halter lidt, så er forslagene i vid udstrækning de facto en harmonisering af skattereglerne mellem danske og udenlandske fonde og dermed det bedste investorerne har set længe.