Bankkunder er på herrens mark

Det er ikke let for bankkunderne at få overblik over de renter, de betaler i banken, og bankernes oplysninger om renteændringer overholder ikke loven, vurderer professor.

Det kan være svært at læse sin egen rentes udvikling ud fra bankernes annoncer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Colourbox

Hånden på hjertet: Ved du, hvor meget du betaler i rente i banken? Nej, vel.

De færreste bankkunder kan uden videre remse deres rentesatser op, og det er der en god grund til - især i en periode som nu med jævnlige renteændringer fra Nationalbanken og stærkt svingede kreditforhold for bankerne selv på det såkaldte interbankmarked.

Bankernes måde at offentliggøre deres renteændringer på er som regel en generel annonce i et landsdækkende dagblad samt mere specifikke data på et skilt i filialen og på den næste kontoopgørelse til kunden.

Men i en tid med udbredt brug af netbank er det ikke alle kunder, der ser skiltet i filialen, og den generelle annonce i avisen er ikke nok til at overholde loven, vurderer Lennart Lynge Andersen, professor ved Copenhagen Business School.

Mange af annoncerne er nemlig formuleret med gummi og oplyser eksempelvis kun, at renten på ”visse kreditter” ændres med ”op til 0,75 procent.”

Dermed er den enkelte kunde ikke ret meget klogere, og det er ikke godt nok, vurderer Lennart Lynge Andersen, som har gjort opmærksom på problemet i en kommenteret version af kreditaftaleloven.

”Det står klart, at reglerne ikke bliver opfyldt i det virkelige liv, og det kan godt være, at der bør gøres noget nu. Der er ikke balance mellem praksis og det, der står i lovbestemmelserne,” siger han.

Læs også: Banker øger renteforskel

Bankernes brancheorganisation Finansrådet afviser, at bankerne bryder aftalekreditloven.

”Bankernes annoncering af renteændringer følger en mangeårig praksis. Den giver generel information, og så er der mulighed for at finde mere specifik information ved at henvende sig eller via hjemmesider. Vi mener, at den praksis er i overensstemmelse med kreditaftaleloven, og hvis bankerne generelt ikke opfyldte kravet, så var der nok nogen, der havde reageret,” siger underdirektør Susanne Dolberg fra Finansrådet.

Men rådet er dog netop sammen med tilsynsmyndigheden Finanstilsynet begyndt at kigge på, om det kan gøres bedre.

”Der bliver kigget på, om informationerne skal gives på andre medier, i en arbejdsgruppe, der er nedsat med medlemmer fra Finanstilsynet og Finansrådet,” siger hun.

EU tvinger banker på banen

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Finanstilsynet. Men arbejdsgruppen blev dog først nedsat i år, og der er endnu ikke fastlagt et tidspunkt for et resultat.

Men der er også udsigt til, at bankerne i nær fremtid kan blive tvunget til at forbedre informationen. Det seneste forbrugerdirektiv fra EU skal senest i maj 2010 være omsat til dansk lov, og Lennart Lynge Andersen vurderer, at blandt andet en forbedring af bankernes prisskiltning skal være en del af det.

Netop nu samles en arbejdsgruppe under Justisministeriet for at omarbejde EU-direktivet til dansk lov, og dén gruppe skal barsle med et resultat efter sommerferien – formentlig i september.

Læs også: Banker nøler med at sænke renten