Bankerne har snablen i velhavende kunders kasse: Usynlig pris for at pleje formuen

Traditionelle bankers forvaltning af de mest velhavende kunders formuer kritiseres for at indeholde højere omkostninger, end kunderne umiddelbart kan se. Velhavere får ofte forvaltet deres penge i flere lag af fonde.

Foto: Asger Ladefoged. Peter Møller jagtes af bankerne, som gerne vil forvalte hans formue. Peter Møller i hans virksomhed, der laver akustiske løsninger.
Læs mere
Fold sammen

Bankernes tilbud til de mest velhavende kunder er under hård beskydning for at have høje og ikke særligt synlige omkostninger under overfladen. Netop ved forvaltning af de største formuer på eksempelvis ti millioner kroner udgør en forskel i omkostningerne på selv en halv procent isoleret set en forskel på over 50.000 kr. hvert år.

Forvaltning af de rige kunders formuer sker ofte ved at lægge flere lag fonde oven på hinanden. For eksempel kan private banking-produktet i Nordea hedde PBPM 70/30 for kunder med ti millioner kroner investeret.

Under den overskrift ligger der en række af Nordeas egne fonde, som igen investerer i en række af Nordeas egne fonde. Dermed hober de interne omkostninger i fondene sig op i flere lag, og de fremgår ikke af den officielle ÅOP, årlige omkostninger i procent, siger kapitalforvalter Rune Wagenitz, Miranova, som har analyseret private banking-eksemplerfra de to største banker, Nordea og Danske Bank.

Som kapitalforvalter er Miranova i konkurrence med bankerne, men Rune Wagenitz’ kritik bakkes op af både Nikolaj Holdt Mikkelsen, chefanalytiker i analysevirksomheden Morningstar og uafhængig rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg.

»Det understreger, at der er behov for mere gennemsigtighed omkring omkostningerne,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Betaling for det samme to gange

Kim Valentin bekræfter også overordnet set, at omkostningerne er højere, end det fremgår af ÅOP i private banking. Han peger især på, at private banking-kunder efter hans mening ofte betaler flere gange for det samme – først for at få en aktiv forvaltning, som derefter består i at købe aktivt forvaltede investeringsforeninger, der koster mere end passive foreninger, der blot følger et marked.

»De betaler som regel cirka to procent i omkostninger afhængigt af, hvor mange aktier og obligationer de investerer i. En del af de aktive forvaltere bruger fund-of-funds. Vi kan som regel foreslå noget til 0,5 procent ved brug af passive foreninger og balancerede fonde. Vi tror ikke på, at aktiv forvaltning betaler sig, men vi er ikke religiøse omkring det, og man kan være tvunget til at købe en aktiv forening, hvis man ikke kan få en passiv. 90 procent af vores porteføljer er passive eller balancerede fonde med en lang horisont,« siger Valentin.

Miranova er i Nordas tilfælde kommet frem til, at en oplyst ÅOP på 1,8 reelt er på 2,2 procent. Men det afvises blankt af Hans Henrik Klestrup, direktør for Nordea Private Banking i Danmark:

»Alle omkostningerne er indeholdt i ÅOP, og som Investeringsfondsbranchen for nylig har påpeget i en grundig gennemgang, bygger Miranovas analyse af omkostningerne i danske investeringsfonde på en række forkerte præmisser,« siger Hans Henrik Klestrup.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Fonde i Luxembourg

Miranovas analyse er, at bl.a. kursspænd på valuta og værdipapirer bruges til at tjene ekstra, uden at det fremgår af ÅOP. Og så er ÅOP udregnet ud fra en ejertid på syv år, hvilket Miranova og bl.a. Morningstar også siger er for meget. Problemet er, at kursspændene ikke oplyses, og Investeringsfondsbranchen mener, at Miranova har skudt over målet i forudsætningerne i analysen.

I Danske Banks tilfælde benytter private banking-afdelingen fonde i Luxembourg, hvor oplysninger ikke er så tilgængelige som i Danmark. På baggrund af de tilgængelige oplysninger mener Miranova, at den oplyste ÅOP i eksempelvis Dansk Porteføljepleje Funds Extra er 1,9 frem for de oplyste 1,25 som vægtet gennemsnit. Men John Poulsen, investeringschef i Danske Bank, afviser også Miranovas analyse på grund af forkerte forudsætninger.

»Vi er uenige i den analyse, Berlingske har sendt. Forudsætningerne er simpelthen forkerte,« hedder det i et skriftligt svar.