Boliglån uden afdrag er stormet frem, siden de blev sluppet løs i efteråret 2003. Men på det sidste er interessen for den ellers så populære låneform blevet mindre. Da udviklingen toppede var 56,4 procent af realkredittens samlede udlån til ejerboliger og fritidshuse på 1.440 milliarder kroner således uden afdrag. Men nu er denne andel nede på 55,6 procent og aftagende, viser de sidste nye tal fra Danmarks Nationalbank. Nedgangen er ikke stor, men det er første gang, at der ses en mere tydelig tendens til, at danskernes appetit på afdragsfrie lån er ved at være mættet.

»Årsagen er især, at bidragene på lån uden afdrag er sat betydeligt op. Det er ganske enkelt blevet dyrere at få et afdragsfrit lån hos realkreditten,« siger cheføkonom hos Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig, som forklaring på udviklingen.

Direktør Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen er enig.

»Udviklingen går stille og roligt den rigtige vej. Det skyldes, at priserne på afdragsfrie lån er sat op, og realkreditten forsøger at gøre det mere attraktivt at afdrage på gælden.«

En del vælger også at bruge en del af de besparelser, som de høster fra den historisk lave rente, til at afdrage på deres lån. Samtidig begyndte de første afdragsfrie lån at udløbe sidste år. Man kan typisk kun slippe for at betale afdrag på sit boliglån i ti år, og den periode udløber nu for alle dem, som fik de første lån af denne type tilbage i 2004.

»Når perioden uden afdrag udløber, er der ganske mange, som begynder at betale af på lånet,« siger Karsten Beltoft.

Han tilføjer, at tæt ved halvdelen af alle nye lån lige nu er uden afdrag, hvorfor den langsigtede tendens går i retning af, at halvdelen af hele realkredittens udlån ender med at være afdragsfrie lån, som lige for tiden gør det muligt at låne én million kroner for bare 820 kroner efter skat om måneden, hvis man tager et F1-lån uden afdrag.

Danmarks Nationalbank har anbefalet at lån uden afdrag blev faset helt ud herhjemme. Det skal ske ved at sænke den maksimale lånegrænse for lån uden afdrag hos realkreditten fra 80 procent i dag til 70 procent om et år, 60 procent efter to år, 50 procent efter tre år og så videre, ind til de er helt væk.

Den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, har samme med Den Internationale Valutafond (IMF) også anbefalet Danmark at få bragt husholdningernes meget store gæld ned. Den private gæld i Danmark udgør 300 procent af de disponible indkomster efter skat, hvilket gør Danmark til det land i verden, der har den mest massive gældsætning. Til sammenligning vækker en gæld omkring 200 procent af de disponible indkomster i Sverige og Norge bekymring. Også EU har advaret Danmark mod den store gæld, der kan udgøre en risiko mod det finansielle system. Omvendt har flere andre herhjemme peget på, at danskernes opsparing også er meget stor, og at mange eksempelvis har kæmpe pensionsopsparing og stor friværdi i deres bolig, hvorfor gælden ikke spiller den store rolle.

Danmarks Nationalbank har da også flere gange peget på, at den private gæld især er stor blandt personer med høje indkomster, og at der ikke umiddelbart er noget, som tyder på, at de ikke vil kunne betale ydelsen på deres lån. Også på Christiansborg har der flere gange været debat om de afdragsfrie lån, som flere har ønsket at begrænse adgangen til. Men hvis den aftagende interesse for at få de populære lån fortsætter, kan problemet måske løse sig selv - helt uden politisk indblanding.