Ansvarlige og bæredygtige investeringer går ikke på kompromis med afkastet

Diskussionen om, hvorvidt man med bæredygtige investeringer går på kompromis med afkastet, er berettiget – men langtfra ny, påpeger chefstrateg Tine Choi.

Foto: Scanpix

Nys hjemvendt fra et inspirerende folkemøde på Bornholm, hvor jeg sugede til mig fra et utal af investeringsdebatter om bæredygtighed, ansvarlighed, klima og etik, kan jeg konstatere, at der er tre spørgsmål, som går igen, så snart talen falder på bæredygtighed og investering:

  1. Går man på kompromis med afkastet, når man investerer bæredygtigt?
  2. Gør vi institutionelle investorer det kun, fordi kunderne efterspørger det?
  3. Hvorfor ekskluderer vi ikke bare alt, som ikke lever op til ESG-kravene (Environmental, Social og Governance score, der anvendes til at vurdere, hvor bæredygtige og ansvarlige virksomheder er)?

»Vi går ikke på kompromis med afkastet, når vi investerer bæredygtigt!«


Som den økonom jeg er, vil jeg nu koncentrere mig om det, man kan kvantificere, nemlig afkastet. Og bare rolig, jeg har ikke tænkt mig at høvle gennem diverse beregninger og statistiske test. Afkastet taler for sig selv. Og jeg vover pelsen og giver det korte svar: Vi går ikke på kompromis med afkastet, når vi investerer bæredygtigt!

Kast et blik på graf et. Den viser det mest udbredte og kendte aktieindeks for globale aktier, MSCI Verden, og samme indeks i en ESG Leaders-version. Siden sidstnævntes tilblivelse i oktober 2007 har de to afkast i allerhøjeste grad fulgtes ad, og i skrivende stund er afkastforskellen på blot et procentpoint til fordel for det normale indeks.

Inkluderer vi emerging markets i ligningen, ændrer billedet sig markant. Graf to viser afkastet siden oktober 2014, hvor MSCI Verden All Countries ESG Leaders-indekset startede. Selvom afkastet taler for sig selv, er det svært ikke at nævne det igen: Det betaler sig at investere bæredygtigt. Afkastforskellen er på hele 13 procentpoint i ESG Leaders-indeksets favør. Med andre ord har en højere ESG-score en relativ stor indvirkning på aktiekursen i et emerging markets-selskab.

Her er det nok på sin plads at understrege, at diskussionen om, hvorvidt vi går på kompromis med afkastet, er berettiget – men langtfra ny. Det er en vigtig pointe, for der er ingen tvivl om, at screeningen for bæredygtige investeringer har givet anledning til højere omkostninger. Flertallet af institutionelle investorer har i dag ESG-teams, hvilket selvfølgelig koster penge.

ESG er en hygiejnefaktor

Men glem ikke, at der er omkostninger forbundet med alle investeringsstrategier. En fond, der kun består af for eksempel stabile aktier eller følger et bestemt tema, har også været gennem en screening, som er dyrere end en strategi, der bare vil følge et bestemt indeks. Det er der bare ikke så mange, der tænker på, fordi de parametre at vælge aktier ud fra er ren hygiejne og altså helt normalt.

Det samme gælder i øvrigt investeringer i unoterede aktiver, hvilket ligeledes er forbundet med lidt højere omkostninger end at købe en aktie på aktiemarkedet. Her mødes vi sjældent – hvis nogensinde – af spørgsmålet, om vi går på kompromis med afkastet. Det ligger ligesom i luften, at investeringen kun foretages, hvis det er en god forretning.

Det samme gælder for bæredygtighed. Vi investerer ikke blindt og uden hensyn til afkastet, for det er stadig penge, som vores kunder skal leve af engang, som vi forvalter. At vi så stiller nogle flere krav til, hvornår investeringen er attraktiv, er ikke meget anderledes end at stille krav om, at aktien er højt udbyttebetalende.

Giver også profitmuligheder

Det er stadig samme grundlæggende analyse og vurdering af afkast-risiko-forholdet, som gælder, og det forhold forbedres i vores optik, hvis man har en strategisk målsætning om at blive mere bæredygtig som virksomhed. Set gennem en virksomheds briller handler ESG ikke kun om adfærd, men giver også profitmuligheder, særligt i relation til E’et, klima.

»Millennial-generationen bevæger sig ud på investeringsmarkederne med ESG som en eksisterende faktor«


ESG som udvælgelsesparameter er ung, men ikke helt ny mere. Der findes derfor i dag utallige ESG-screenede versioner af alle mulige større aktieindeks, hvilket i min optik vidner om, at ESG er godt på vej til også at blive en hygiejnefaktor i investeringsprocessen kloden rundt. Disse muliggør passivt forvaltede ESG-produkter, og dermed er udbredelse til private investorer sikret, for det er alt andet lige et produkt, som private investorer har taget til sig over de senere år.

For millennial-generationen, som nu har brugt nogle år på at etablere sig på arbejdsmarkedet og med familie og huskøb, er ESG ikke nyt. De bevæger sig ud på investeringsmarkederne med ESG som en eksisterende faktor, og uden at skulle nedgøre min egen generation, så er det heller ikke dem, der spørger om, hvorvidt man går på kompromis med afkastet. For dem er bæredygtighed mere eller mindre allerede en hygiejnefaktor.