Andelsforeninger scorer kassen på håbefulde boligsøgende

Flere andels­boligforeninger opkræver et årligt gebyr, hvis du skal skrives på venteliste til en andelsbolig. En andelsboligforening på Indre Nørrebro scorer over 250.000 kroner årligt på at have en venteliste. Det er voldsomt, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

En stor del af de tusind mennesker, der har skrevet sig op på ventelisten i andelsboligforeningen AB JoJo, har ikke en reel chance for at få en lejlighed og kan se frem til at betale 250 kroner om året i mange år frem for ikke at blive slettet fra listen. »Jeg tror, folk er meget bekendt med, at det tager meget lang tid at komme ind i andelsboligforeninger,« siger foreningens formand, Sune Svendsen. Arkivfoto: Jeppe Bjørn Vejlø Fold sammen
Læs mere

Det brandvarme boligmarked i København får nu flere andelsboligforeninger til at opkræve et særligt gebyr for at blive skrevet op på venteliste til en andelsbolig.

En gennemgang af flere andelsboligforeninger viser, at mange foreninger kræver et årligt gebyr på mellem 100 og 300 kroner, hvis man skal være i betragtning, mens nogle samtidig også opkræver et oprettelsesgebyr.

En af dem er foreningen AB JoJo, der ligger på Indre Nørrebro. Andelsboligforeningen tager 250 kroner, hvis man skal skrives på venteliste, og yderligere 250 kroner årligt, hvis man vil beholde sin plads på listen. I skrivende stund har foreningen over tusind opskrevne, og der kommer cirka tre nye opskrivninger ugentligt.

Ifølge formanden for foreningen, Sune Svendsen, skal gebyret bruges til at administrere listen og til at dæmpe efterspørgslen.

»Det har to formål. Det ene er, at vi har en sekretariatsleder, der håndterer ventelisten, og det andet er, at vi for halvandet år siden begyndte at opleve et meget stort pres på vores venteliste,« siger Sune Svendsen.

Tusind opskrevne, som alle betaler 250 kroner årligt, giver 250.000 kroner i kassen. Er det fair at opkræve så mange penge for at administrere en venteliste?

»Det synes vi,« siger Sune Svendsen.

Foreningen har omkring 470 lejligheder, og Sune Svendsen oplyser, at der cirka bliver taget mellem 20 og 50 ind fra ventelisten årligt. Som nummer 1.000 på listen kan du altså i bedste fald se frem til en ventetid på 20 år, før du måske får en bolig.

Ifølge vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe, fremgår det i retningslinjerne fra Forbrugerombudsmanden, at gebyret skal afspejle de omkostninger, der er forbundet med at administrere en venteliste.

»Det kan være fornuftigt nok, at en andelsboligforening gebyrfinansiere udgifter, som ikke bør løftes af de almindelige andels­havere. Men det skal selvfølgelig have et niveau, som svarer til de udgifter, det handler om. Der vil jeg sige, at 250.000 kroner umiddelbart lyder lidt voldsomt i forhold til, hvad omkostningerne ved at have en venteliste kan være,« siger Vagn Jelsøe.

Som Berlingske Business tidligere har beskrevet i serien »De skæve andele«, er flere af landets andelsboligforeninger dybt kriseramte, mens mange af ejendomsvurderingerne er pilskæve. Samtidig florerer der sorte penge under bordet ved handler med andelsboliger. Alligevel går boliger i selv de kriseramte foreninger som varmt brød.

Holder useriøse købere væk

Andelsboligforeningen A/B Dybbølsgård på Vesterbro med 45 lejligheder tager et gebyr på 200 kroner for, at man kan blive skrevet på venteliste. Med modsat AB JoJo har foreningen lukket listen på 100 for ikke at udnytte situationen på boligmarkedet.

»Vi har mellem nul og ti salg om året, så chancen for at få tilbudt en lejlighed i foreningen er ikke så stor, hvis du står langt nede på listen. Det er jo et spørgsmål om, hvad der er rimeligt. Man skal ikke udnytte markedet bare fordi, det er så presset, som det er. Derfor har vi også et maks.-antal på vores venteliste, så den holder sig på et rimeligt niveau,« siger formand Christian Bundgaard.

Han mener også, at gebyret er med til at holde useriøse købere væk.

»Vil vi gerne sikre os, at dem, der skriver sig på listen, også er oprigtigt interesserede. Gebyret er til for at sikre dette – og så går det jo også til administration af ventelisten. Vi i bestyrelsen finder med andre ord beløbets størrelse helt rimeligt,« siger formanden. Christian Bundgaard.

Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet Tænk finder dog heller ingen grund til at kritisere selve det at have et gebyr.

»Men man skal vide, hvad mulighederne er for at få en bolig, og om det er pengene værd. Selve det med ventelister på over tusind virker under alle omstændigheder absurd. Det viser noget om, hvor glohedt det københavnske andelsboligmarked er. Man skal overveje, hvor mange penge man kaster ud på gebyrer for at stå på nogle lister, der måske giver bonus om 20, 30 eller 40 år,« siger Vagn Jelsøe.

Tilbage hos AB JoJo bliver de håbefulde boligsøgende ikke oplyst om, hvor mange der står på listen. Det er noget, de kan få oplyst, hvis de selv spørger.

»Vi oplever også, at folk frafalder, når de får deres nummer, fordi de synes, det er urealistisk. Jeg tror, folk er meget bekendt med, at det tager meget lang tid at komme ind i andelsboligforeninger,« siger Sune Svendsen.

Udnytter I så ikke situationen ved ikke at oplyse, hvor mange der er på ventelisten?

»Jeg vil ikke sige, vi udnytter det. Vi er fuldstændig åbne omkring, hvordan forholdene er. Det er ikke sådan, at vi vil prøve at udnytte situationen omkring et brandvarmt marked, som du beskriver,« siger han.

Der findes i dag omkring 200.000 andelsboliger i Danmark.