Andelsforening taber afgørende sag om renteswap

Højesteret har netop frifundet Jyske Bank for ansvaret for, at en renteswap har sendt andelsforeningen Engskoven i økonomisk uføre.

Højesteret har i dag endeligt afgjort slagsmålet om et swap-lån mellem Jyske Bank og Engskoven Andelsboligforening i Skødstrup. Her ses bestyrelsesmedlemmer fra Engskoven Andelsboligforening, da sagen blev behandlet i Vestre Landsaret - til venstre talmand Lund Poulsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Andelsforeningen Engskoven har lidt nederlag i sin kamp for at få Jyske Bank til at tage ansvaret for, at en såkaldt renteswap har sendt foreningen ud i økonomisk uføre. Renteswappen har medført, at foreningens boliger i realiteten er værdiløse, lige som andelshavernes boligydelse er steget mere end budgetteret.

Andelsforeningen har ellers fået medhold i sin sag gennem en stor del af retssystemet, og kravet var, at renteswappen skulle ophæves, så banken selv bar tabet på den, og desuden skulle andelshaverne have erstatning for det tab, de har lidt.

Men Højesterets afgørelse er meget klar:

»En banks rådgivning af en andelsboligforening medførte ikke, at en renteswapaftale var ugyldig eller kunne ophæves, ligesom rådgivningen ikke medførte et erstatningsansvar for banken,« lyder rettens konklusion.

Højesteret påpeger i sin afgørelse, at renteswappen som udgangspunkt udførte den funktion, som andelsforeningen efterspurgte, nemlig at holde rentebetalingen på et fast niveau uanset markedsrentens bevægelser.

»I begyndelse af 2006 var renten steget, og andelshaverne var bekymrede for yderligere stigninger med deraf følgende stigninger i boligafgiften. På den baggrund holdt medlemmer af foreningens bestyrelse i marts 2006 et møde med Jyske Bank, hvor banken rådgav dem om mulighederne for at optage realkreditlån med variabel rente og indgå en aftale om renteswap med banken. Derved kunne foreningen sikre en fast rente i aftalens løbetid på 30 år. På en ekstraordinær generalforsamling besluttede foreningen at indgå en renteswapaftale,« skriver Højesteret.

Men renten bevægelde sig uventet den anden vej, og et rentefald medfører en negativ markedsværdi på en renteswap - en negativ værdi, som dels skal regnes med i den enkelte andels værdi, dels skal betales til banken, hvis foreningen ville lukke renteswapaftalen før tid. Endelig medførte rentefaldet, at foreningen skulle betale højere afdrag på sine realkreditlån, hvilket medførte en højere boligydelse for andelshaverrne.

Andelsforeningen førte blandt andet sagen på, at Jyske Bank ikke havde rådgivet foreningen om de negative sider af swapaftalen - herunder at værdien af den udvikler sig asymmetrisk ved renteændringer - til ulempe for foreningen og fordel for banken eller den investor, der er modpart på swapaftalen.

MenHøjesteret udtaler, at bankens rådgivning skal vurderes ud fra forholdene i 2006.

»Da forventningen i 2006 var, at renten ville stige, og da renteswapaftalen måtte antages at opfylde foreningens formål om at sikre sig mod rentestigninger, vurderede Højesteret, at det ikke var urimeligt eller ansvarspådragende i sig selv at tilbyde foreningen en renteswap af den pågældende type,« skriver Højesteret.

Her er et overblik over flere swapsager blandt danske andelsforeninger.

OPDATERES