Andelsboliger lider en langsom død

Efter mere end 50 års succes har andelsboligen åndenød, vurderer økonomer og realkreditten.

Foto: Arkivfoto: Sigrid Nygaard

Siden 1981 er antallet af andelsboliger i gennemsnit vokset med knap 6.400 om året, viser tal fra Danmarks Statistik. I 2010 var stigningen på blot 974 - det laveste i de 30 år, antallet er opgjort, skriver Politiken. Og reelt er der nok tale om et fald, vurderer en af landets førende eksperter.

»Det står formentlig endnu værre til, end de officielle tal viser. En hel del andelsboliger er nu udlejet, fordi andelshaverne ikke har råd til at sælge dem med tab«, siger Jens Lunde, lektor i boligøkonomi fra Handelshøjskolen CBS, til Politiken.

Jens Lunde advarer om, at andelsboligerne nu er plaget af så mange problemer, at de risikerer at styre direkte mod afvikling:

»Den risikerer reelt at udrydde sig selv«, siger han til Politiken.

Især økonomiske problemer er skyld i, at stiftelsen af nye andelsboligforeninger er gået i stå. Det får kreditinstitutter til at holde igen med at låne penge ud til at stifte nye foreninger, bekræfter BRFkredit.

»Der skal være meget god drift i den enkelte andelsboligforening, for at man vil give lån til dem nu. Og foreningerne har svært ved at få en god drift, fordi det er svært at få solgt alle boligerne, nu hvor der er nedgangstider«, siger seniorøkonom Mikkel Høegh fra BRFkredit til Politiken.

Han vurderer, at andelsboligformen har en dødsdom hængende over hovedet:

»Boligformen er nu under stærkt pres, fordi andelsboligerne mere og mere ligner ejerboliger. Kongstanken er jo netop, at andelsboligen er billig. Andelsboligerne får en lang og stille død«, siger Mikkel Høegh til Politiken.