Andelsbeboere holdes i jerngreb af hjælpepakker

Det lykkedes Nykredit at afværge en kæmpekonkurs med store tab ved at love nødhjælp til de desperate andelshavere i Duegården. Danske Bank forsøger en tilsvarende manøvre i en anden stor og nød­lidende andelsforening.

Foto: Asger Ladefoged. Andelsforeningen Duegården har netop tabt en retsag til Nykredit, som står for foreningens lån. Duegården vil gerne gå konkurs, men fik ikke lov.
Læs mere
Fold sammen

Efter at den nødlidende andelsforening Duegården i første runde fik lov til at forlade den synkende skude, gav Østre Landsret fredag de desperate andelshavere den modsatte besked om at blive om bord.

Landsretten anerkender også i anden runde, at andels­haverne er konkursmodne. Men Nykredit har lanceret en redningsplan, og den får landsretten til at afvise en konkurs.

»Ses der bort fra Nykredits tilsagn, kan foreningen med de nuværende gældsforpligtelser og de aftaler, der er knyttet hertil, samt forventelige nye gældsposter, ikke antages at være i stand til at betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder,« hedder det i dommen.

Men andelshaverne mener, at der er tale om en skinmanøvre fra Nykredits side, som netop har til formål at forhindre en konkurs og et efterfølgende massivt tab på den store andelsforening.

»Vi har ikke indgået aftaler med Nykredit – den er ensidig. I forbindelse med en rekonstruktion i 2012 kom de med det figenblad, der gjorde, at vi var solvente. Men den er indgået med nogle rekonstruktionsfolk, som var Nykredits egne advokater. Det har også vist sig, at Nykredit ikke stod ved den. Da vi havde problemer med vandrør i 2013, ville de ikke betale men forhøjede boligafgiften. Der har været mange af de genopretningspakker, og det hele går ud på, at vi kan låne penge af Nykredit til at betale renter på de lån, vi ikke kan betale,« siger talsmand for den nu opløste andelsforening Lasse Larsen.

Danske Bank er långiver til en anden stor andelsforening, Bangsbohus, som heller ikke er tilfreds med de nødhjælpsplaner, som banken har konstrueret for at holde foreningen om bord på skuden og væk fra en konkurs.

»I Bangsbohus-sagen er der også et tilbud fra Danske Bank. Det er anderledes end Nykredits aftale og indeholder blandt andet et F10-lån. Men det giver det samme resultat, så vi bare om ti år ville stå med håret i postkassen. Og det er også en aftale, der aldrig er blevet godkendt af Bangsbohus. Vi vil nok se fremover, at de vil lave aftaler, som de så ikke vil honorere senere,« siger Niels Bjørnstrup, som ud over at være andelshaver i Bangsbohus også er talsmand i Foreningen af andels­boligforeninger i krise.

Underdirektør Sune Worm Mortensen kalder det »dødærgerligt« at møde sine kunder i retten.

»Men vi strækker os langt for at finde en løsning og har indgået konkrete aftaler med Duegården om vedligeholdelse og ydelser på lån,« siger han.

Derudover er han tilfreds med dommen.

»Vi har fået rettens ord for, at de kan betale deres regninger og dermed ikke kan gå konkurs. Men det løser ikke de problemer, der er i Duegården. Foreningen har en meget stor gæld i forhold til ejendommens værdi. Men det er centralt, at de kan betale regninger i forhold til de aftaler, vi har med hinanden. Hvis man kan sløjfe de låneaftaler, vi laver, ville vi have meget mindre sikkerhed for de lån, vi giver til andelsforeninger,« siger han.

Danske Banks presseafdeling afviser at kommentere udtalelserne fra Niels Bjørnstrup angående Bangsbohus.

Martin Østengaard, der er indehaver af Andelsbutikken og specialiseret i andels­boliger, peger på, at en række andelsforeninger – herunder Duegården – er blevet stiftet på et ikke rentabelt grundlag.

Han mener derfor også, at kreditinstitutterne bør tage det ansvar, der er forbundet med at give lån til noget, som ikke er bæredygtigt.

Han erkender, at andelshaverne i de vingeskudte foreninger også selv bærer en stor del af skylden for gældsmoradset, men understreger, at der hviler et særligt ansvar på kreditinstitutterne, når det gælder professionel og kompetent rådgivning.

»Man skal jo huske på, at de her stakkels tidligere lejere er lægfolk i det her og har krav på konstruktiv rådgivning. Og spørgsmålet er, om de har fået det? Det er jo lidt ræven, der vogter gæs. Rådgiverne er jo interesserede i at få kunder i butikken. Det er mit indtryk, at det er gået forud for lejernes tarv i mange henseender. Og vi har jo set konstruktioner både med swaps og rentetrapper, som er dybt komplicerede finansielle instrumenter, der bliver trukket ned over ørerne på folk,« siger Martin Østengaard.

Duegårdens andelshavere vil nu forsøge at få deres sag prøvet ved Højesteret.

»Vi mener, at afgørelsen er forkert, og at den ikke løser nogen problemer. Men sagen er principiel, og vi står med to modsatrettede afgørelser, så vi vil straks gå i gang med at prøve at få den i Højesteret,« siger han.

En erfaren boligøkonom er enig i, at sagen er principiel, hvilket er et af kriterierne for at få den prøvet ved netop landets højeste retsinstans.

»De forskellige retsinstanser har vurderet sagen forskelligt. Om det så skyldes, at markedet har ændret sig siden den første afgørelse, det tvivler jeg på. Jeg forstår godt, at foreningen gerne vil have sagen prøvet ved en højere instans,« siger Curt Liliegreen, Bolig­økonomisk Videncenter.

Boligøkonomen tvivler i øvrigt på, at andre andelsboligforeninger vil begå lignende fejl.

»Jeg vil mene, at den meget ukritiske tro på valuarvurderinger på toppen af en boligboble blandet med optagelsen af meget risikable lån næppe er noget, vi vil se igen,« siger han.

Andelshavere i Duegården hæfter i dag for en gæld på næsten 500 millioner kroner.