Alternative forældrekøb vinder frem

Få studieboliger og stigende priser på ejerlejligheder får forældre til at lede efter utraditionelle boligløsninger til børnene. Ejerlejlighederne er stadig mest populære, men der er stigende interesse for andelsboliger og projektsalg.

Foto: Jeppe Michael Jensen

Forældre er så småt begyndt at få øjnene op for projektsalg og andelsboliger, når de vil sikre børnene en god studiebolig – og måske samtidig sikre sig selv en god investering.

Flere af landets største ejendomsmæglerkæder oplyser, at de stigende priser på ejerlejligheder har fået forældre til at vende sig mod andelsboligerne i håb om at finde studielejligheder til en god pris. Andre køber sig ind i ejendomme, som endnu ikke står færdige, for at få en bolig i god stand. Danbolig fortæller, at både projektsalg og andelsboliger vinder frem som alternativer til det klassiske forældrekøb.

»Der har været interesse for forældresponsorerede andelsboliger gennem længere tid, og interessen har været stigende. Det skyldes stigende priser på ejerlejligheder. Priserne på andelsboliger stiger ikke på samme måde, fordi der er en maksimalpris,« siger Lars Ringsted, indehaver hos Danbolig på Østerbro i København, hvor der bliver solgt mange forældresponsorerede lejligheder.

De fleste andelsboligforeninger tillader ikke, at man køber lejligheder med henblik på at fremleje dem. Derfor kan det traditionelle forældrekøb med forældrene som ejere og barnet som lejer ikke lade sig gøre.

I stedet benytter mange familier en finte, hvor forældrene tager et lån, eksempelvis i deres friværdi, og efterfølgende låner pengene videre til barnet. På den måde kan barnet selv blive ejer af en andelslejlighed og betale af på lånet til forældrene.

God økonomi med lån i forældres bolig

Mange forældre benytter sig af et såkaldt anfordringslån, hvor man skriver under på, at man kan forlange lånet betalt tilbage uden varsel. På den måde kan lånet blive både afdrags- og rentefrit.

Der kan være god økonomi i forældresponsorerede andelsboliger. Forældre med friværdi kan nemlig låne pengene billigere, end børnene selv ville kunne, hvis de skulle tage et andelsboliglån.

Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank, har regnet på økonomien i forældresponsorerede andelsboliger. Beregningerne tager udgangspunkt i en andelslejlighed til en pris på 600.000 kroner og med en boligafgift på 3.700 kroner.

Hvis barnet selv skal finansiere boligen med et andelsboliglån, hvor renten ligger omkring fem procent, kommer den månedlige udgift efter skat op på 5.363 kroner. Renten vil oftest være variabel, og derfor vil udgifterne kunne stige uden varsel.

Hvis forældrene i stedet låner barnet de 600.000 kroner finansieret med et fastforrentet lån i deres egen friværdi, kommer udgiften ved at sidde i andelslejligheden ned på 4.900 kroner efter skat.

»På den måde kan man få en billig bolig og samtidig få et realkreditlån. Det kan man ikke normalt med andelsboliger, så det er en billigere model,« siger Las Olsen.

Fordelen ved andelslejlighederne er de relativt lave priser. Til gengæld kan forældre, som hjælper deres børn med lån til andelsboliger, ikke få de samme skattefordele som forældre, der lejer en ejerlejlighed ud.

»Fordelen ved at bruge andelsmodellen i stedet for at købe ejerlejlighed er, at forældrene ikke skal låne et lige så stort beløb. Det kræver ikke lige så stor friværdi. I København er der mange andelslejligheder. Det kan være svært at finde den rigtige ejerlejlighed, og det er også en forklaring,« siger Las Olsen.

En overset mulighed

Selv om der er sket en udvikling i interessen, er forældresponsorerede andelslejligheder stadig en overset mulighed, mener Kim Pauli, pressechef i Nybolig.

»Ejerlejlighederne appellerer mere til forældregenerationen. Det er en boligform, som de er trygge ved. På Nørrebro i København, som er et af de steder, hvor vi har mange forældrekøb, vil jeg for eksempel vurdere, at et ud af fem forældrekøb er andelsboliger, mens resten af ejerboliger,« siger han. Home har lavet et estimat af andelen af forældrekøb på hele boligmarkedet. Tallene er baseret på Homes egne tal og markeds-andel. Ifølge beregningerne var knap hver sjette lejlighed, som blev solgt i 2014, et forældrekøb. Home oplever også, at flere forældre søger mod andelsboligerne.

»Det er ret nyt, at man kigger i den retning. Det er simpelthen et spørgsmål om pris,« siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i Home.

En helt tredje mulighed er at købe en projektsalgslejlighed, som endnu ikke står færdig. Prisen vil ofte ligge relativt højt, men til gengæld får man en helt ny bolig.

Kristian Voldsgaard er indehaver hos Danbolig i Aarhus City, som var den Danbolig-forretning, der solgte flest projektsalgslejligheder i 2014. Han fortæller, at især forældre, som bor uden for Aarhus, er interesserede i projektsalgslejlighederne.

»De vil ind i en forening, hvor det hele kører. Der er ikke lige pludselig et tag, som skal skiftes. Prisen for lejligheden er lidt højere, men hvis det koster 300.000 eller 200.000 kroner mere, betyder det ikke så meget hver måned med de renter, der er i dag,« siger Kristian Voldsgaard.

Risiko for boligboble

Hvis interessen for lejligheder, som endnu ikke står færdige, stiger kraftigt, kan det være tegn på et boligmarked på vej mod over-ophedning. Det vurderer boligøkonom Morten Skak fra Syddansk Universitet.

»Hvis folk ligefrem står i kø til projektsalgslejligheder, kan det ligne en boblesituation med en voldsom efterspørgsel i forhold til udbuddet. Nu har vi hørt om obligationsrenter og bankrenter, som er meget langt nede. En måde at placere likviditet på er at købe en lejlighed, som endnu ikke står færdig. Det kan være et tegn på spekulation på markedet,« siger Morten Skak.

Forældrekøb er med til at presse priserne i de større byer op, og de nuværende billige lån bidrager til tendensen.

Morten Skak advarer potentielle forældrekøbere mod at tro, at renten bliver ved med at være lav. Han råder forældre til at tage fastforrentede lån og kun købe lejligheder, hvis der er et reelt boligbehov.