Alle med pensionsopsparing rammes: Pensionen bliver mindre, end de fleste har troet

Nye og mere realistiske forudsætninger betyder, at mange vil få op til ti procent mindre udbetalt i pension, end de hidtil er blevet informeret om af pensionsselskabet eller pensionskassen. Vi er nødt til vænne os til lavere afkast, mener rådgiver.

Pensionister
Fremtidens pensionister får mindre udbetalt, end de hidtil har fået oplyst. Her er det et pensionistpar, der nyder deres otium og synet over Rhinen fra en terrasse over Oberwesel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Der er dårligt nyt til alle med en pensionsopsparing. Når den årlige opgørelse og prognose dukker op ved årsskiftet, så vil det stå klart, at denne i årevis har været for optimistisk. Det skyldes, at den bygger på forudsætninger, der ikke længere holder: Dels er renten og afkastene på investeringer sat for højt, dels lever vi stadig længere og har derfor brug for penge i flere år end tidligere.

Nu er forudsætningerne ændret, så de matcher virkeligheden. Det betyder, at en typisk dansker med fem år frem til pensioneringen vil få 4,5 pct. mindre udbetalt end hidtil oplyst. Faldet stiger med antallet af resterende år på arbejdsmarkedet til i værste fald at udgøre et dyk i udbetalingerne på cirka 10 pct., såfremt man er ung og netop er kommet på arbejdsmarkedet med en pensionsordning, der ikke indbetales løbende til.

Det konkluderer brancheforeningen for pensionsselskaberne, Forsikring & Pension, på baggrund af beregningerne, der er foretaget af blandt andre professor ved CBS Jesper Rangvid. Professoren understregede ved præsentationen af tallene mandag, at netop afkastet er den afgørende faktor for pensionsopsparingens endelige størrelse.

»Størstedelen af opsparigen ved pensioneringen vil udgøres af afkastet i forhold til indbetalingerne,« sagde Rangvid.

Dernæst er afkastene blevet stadig mere nærværende i takt med, at antallet af danskere med markedsrentepensioner, der følger de finansielle markeder op og ned, nærmest er eksploderet fra stort set ingen til knap tre millioner danskere over de seneste ti år. De mange pensionsopsparere får allerede i år en første forsmag på, at de nye pensionstyper kan medføre et minusafkast på opsparingen. Det kunne den typiske ældre pensionstype med en garanteret rente ikke.

»Man går i højere grad over i markedsrenteprodukter, og man går også ind i andre aktivgrupper. Derfor er det også for snævert kun at kigge på aktier og obligationer,« siger Jesper Rangvid.

På den baggrund går det nye prognosesystem fra at forudsige afkast på aktier og obligationer til at forudsige udviklingen for hele ti investeringer samt den risiko, der er forbundet med disse.

Koldt vand i blodet

Privatøkonomisk rådgiver og stifter af Finanshuset i Fredensborg Kim Valentin råder til at slå koldt vand i blodet, selv om man må se sine pensionsudbetalinger falde, når prognosen ankommer i begyndelsen af det nye år.

»Du skal jo spørge dig selv, om du har fået lavere pensionsudbetaling, siden du begyndte at spare op. I løbet af de seneste 10 til 12 år er man jo blevet tvunget til at blive længere på arbejdsmarkedet, og på den baggrund kan det være, at det går lige op, fordi man har længere tid til at spare op,« siger Valentin.

Rådgivere som Kim Valentin og flere pensionsselskaber og -kasser har længe vidst, at de forventede afkast ikke passede til realiteterne.

PensionDanmarks adm. direktør, Torben Möger Pedersen, oplyser, at »de nye regler er meget på linje med de ret forsigtige skøn for de kommende års afkast og inflation, som PensionDanmark har anvendt i de seneste mange år.«

I Velliv – tidligere Nordea Liv & Pension – oplyser cheføkonom Jens Christian Nielsen dog, at kunderne i alt skal indbetale op til ti mia. kroner mere om året, såfremt de skal have samme udbetalinger.

»Det er primært de 45- til 55-årige danskere, der bør overveje at indbetale ekstra til pension. De har allerede en ganske betydelig opsparing og har samtidig forholdsvis få år til pension,« skriver Jens Christian Nielsen i en kommentar.

To gode nyheder

Dykket i prognoserne vil i størst omfang ramme danskere med ejerbolig og pensionsopsparinger af en størrelse, der afskærer dem fra offentlige ydelser. Derimod er der midt i elendigheden to gode nyheder til danskere med  lav- og mellemindkomster.

Den ene er, at faldet i de fremtidige pensionisters disponible indkomst efter skat bliver langt mindre end faldet i bruttoudbetalingen fra pensionsopsparingerne. Det skyldes, at indkomstskatten, lavere aftrapning af folkepensionens pensionstillæg samt boligydelse til lejere kompenserer for en del af faldet.

Den anden gode nyhed er, at nogle pensionsselskaber og -kasserne allerede er begyndt at indregne den forventede længere levetid, så deres kunders og medlemmers fald i udbetalingen ikke bliver så stort som de gennemsnitlige fald, der er beregnet.

»Selv om den forventede udbetaling for typiske pensionskunder bliver mellem nul og syv procent lavere, vil faldet i disponibel indkomst blive væsentligt mindre og ligge på et niveau mellem nul og to procent,« vurderer Per Bremer Rasmussen, adm. direktør i F&P.

De mere retvisende prognoser gør det desuden muligt for danskere at reagere på dette i god tid. Og reelt er der muligheder, konstaterer Kim Valentin.

»Der er forskellige strategier, man kan anlægge, for stadig at have samme balance: Man kan arbejde mere, spare mere op eller forbruge noget mindre. Men man må også bare finde sig i, at afkastet ikke er, som det har været. Hopper og springer man for at finde afkast, så får man en meget større risiko. Aktier udgør en større del af pensionsopsparing, end tilfældet var for ti år siden, og det betyder, at man løber en større risiko. Også obligationer medfører en højere risiko end i gamle dage, hvor man kunne sidde og klippe kuponer,« siger Kim Valentin med henvisning til, at obligationskurserne er helt i top og derfor medfører risiko for kurstab samtidig med, at renten typisk er lavere end inflationen.

Et eftersyn af pensionsforholdene kan dog også give anledning til at trimme pensionsordningerne til de lavest mulige omkostninger, hvilket ifølge disse beregninger kan udløse en halv million kroner ekstra i opsparing.

Forsikring & Pension og Finans Danmark har siden 2005 anvendt fælles forudsætninger med hensyn til investeringsafkast i pensionsprognoserne.

I foråret blev de to organisationer enige om at nedsætte et uafhængigt og sagkyndigt råd, som skal fastsætte forudsætningerne. Ud over Jesper Rangvid som formand består rådet af Torben M. Andersen, professor ved Aarhus Universitet, samt Peter Engberg Jensen, bestyrelsesformand for blandt andet Finansiel Stabilitet og tidligere koncernchef i Nykredit.