Aldersopsparingen går på pension

I regeringens nye pensionsudspil er der lagt op til stille og roligt at tage livet af den såkaldte aldersopsparing, som afløste kapitalpensionen i 2013. Det vækker undren hos pensionschefer.

Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Leth Williams

Mindre end fire år efter, at den populære kapitalpension måtte vige pladsen for en ny type pensionsordning kaldet aldersopsparing, ser afløserens dage nu også ud til at være talte. I regeringens »Helhedsplan«, som blev offentliggjort tirsdag, er der lagt op til, at man fremover kun må indbetale 5.000 kroner om året på aldersopsparingen mod 29.600 kroner i dag.

Ifølge Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension, vil det få ordningen til at visne.

»Man kan ikke forestille sig, at den gamle alderspension har nogen stor fremtid,« siger han.

Også topchefen i Nordea Liv & Pension stiller sig uforstående over for regeringens forslag:

»Aldersopsparingen var så småt ved at få fat, og så lukker man den i realiteten og erstatter den med en anden og ny pensionstype. Det bliver svært at forklare kunderne. Jeg frygter, at det nye forslag vil skabe stor forvirring, så vi ikke får den ønskede effekt på den samlede opsparing,« siger Steen Michael Erichsen.

Årsagen til, at kapitalpensionen blev afløst af aldersopsparingen, var et politisk ønske om at fremrykke skatten til indbetalingstidspunktet i stedet for udbetalingstidspunktet – og på den måde give den slunkne statskasse en solid saltvandsindsprøjtning. Men efter topchef i PFA, Allan Polacks, mening, er »aldersopsparingen ikke blevet en succes nogen steder,« hvilket også fremgår af tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Mens der i 2012 blev indbetalt næsten 16 milliarder kroner på kapitalpensioner, blev der sidste år kun indbetalt knap fire milliarder på aldersopsparinger. Og PFA-chefen frygter, at et nyt produkt vil lide samme skæbne.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) forklarer, at der er to årsager til de ændringer, regeringen lægger op til.

»Aldersopsparing indeholder en risiko for, at hvis pensionsselskaber begynder at omlægge fra fradragsberettige pensioner til alderspension, kan det øge presset på de offentlige finanser med op til 20 milliarder kroner,« siger han.

Det skyldes, at alderspensionen ikke modregnes og den pågældende dermed kan få mere i offentlige ydelser.

Desuden skal udbetalingerne fra den nye »aldersopsparingslivrente« spredes over resten af livet og dermed være med til yderligere at tage presset af de offentlig finanser.

»Meningen er netop, at en væsentlig del af pensionen i Danmark udgøres af opsparing gennem livet,« siger ministeren.

Pensionsbranchen mener, at det bliver svært at få danskerne til at binde deres allerede beskattede penge i en livsvarig pension. Men Jørn Neergaard Larsen forestiller sig, at der tilknyttes en udbetalingssikring i tilfælde af tidlig død, så de efterladte ikke går glip af opsparingen.