Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hvert år dør der omkring 55.000 danskere, der i dag sammenlagt afleverer 3,8 milliarder i statskassen i såkaldt boafgift. Det svarer til 69.000 per afdød dansker.
Det er ikke klart, hvilke præcise modeller der arbejdes med for at øge skatteafgiften, men Børsens oplysninger peger i retning af en forhøjelse af afgiftssatserne, eller at bundfradraget sænkes.
Ifølge avisens oplysninger er det især SFs ministerhold i regeringen - anført af skatteminister Thor Möger Pedersen - der har kig på formuende danskeres arvinger, når det kommer til at finansiere lavere skat på arbejde.
"Det er den helt forkerte vej at gå. Vi taler om mennesker, der har gjort noget godt for samfundet, skabt værdi og betalt skat af deres penge én gang. Så vil man beskatte dem én gang til," siger De Konservatives skatteordfører Brian Mikkelsen.
I dag beskattes arv over 264.000 kroner med 15 eller 36,25 pct. for henholdsvis nært beslægtede og andre arvinger. Hvis det er en ægtefælle, en almen nyttig institution eller staten, der arver, beskattes arven ikke.
Regeringen ønsker hverken at be- eller afkræfte oplysningerne.