Ændring af testamente uden konens vidende?

Et fælles testamente kan ændres, men der gælder særlige betingelser.

Foto: Simon Knudsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

? Jeg er gift og har været det i en del år, og vi har i dag testamente til fordel for hinanden. Da der i vort ægteskab er sket nogle forandringer, ønsker jeg at ændre vort testamente for den del, som er min arvelod.

Kan man ændre testamente, således at vores tre børnebørn hver kan arve 50.000 kroner? Mit ønske er, at det skal ske uden min ægtefælles viden og indblanding.

Testamentet skal tinglyses, men kun i mit navn. Kan det gøres?

Med venlig hilsen N. 

! Jeg forstår, at du med din ægtefælle har oprettet et fælles testamente. Tilbagekaldelse af fælles testamenter, hvad enten de er oprettet mellem ægtefæller eller mellem andre end ægtefæller, kræver normalt meddelelse til medtestator. Arvelovens § 80 bestemmer, at »ensidig tilbagekaldelse af en fælles testamentarisk disposition skal for at være gyldig meddeles den anden part, med mindre dette af særlige grunde er udelukket«. Som du forklarer dig, vil der efter min mening være tale om en ensidig tilbagekaldelse af det, I har lavet sammen, men et sikkert svar kræver kendskab til, hvad I har aftalt i jeres fælles testamente.

Jeg kan ikke lade være med at skrive, at jeg i øvrigt synes, du skal tage en snak med din hustru. Det kunne jo være, at I er helt enige.

Må jeg benytte lejligheden til at gentage en tidligere bragt advarsel om fælles testamenter. Længst-levende kan let komme i klemme, hvis det fælles testamente ikke giver længstlevende ret til at ændre, når den ene ægtefælle er død.

Reglerne om længstlevendes ret til at ændre testamentet er blevet ændret ved den nye arvelov. De findes i § 81 (og gælder ifølge § 82 også, hvor et fælles testamente er oprettet af andre end ægtefæller). Reglen gælder ifølge forarbejderne også for testamenter oprettet før 1. januar 2008. Reglen lyder sådan:

§ 81. Har ægtefæller ved en fælles testamentarisk disposition truffet bestemmelse om, hvordan arven skal fordeles ved længstlevendes død, kan den længstlevende ægtefælle ved testamente råde over friarven i boet efter længstlevende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den længstlevende ægtefælle kan ikke ved testamente råde over

1) friarv, der ifølge det fælles testamente skal tilfalde førstafdødes særlivsarvinger, og

2) halvdelen af friarv, der ifølge det fælles testamente skal tilfalde fælles livsarvinger.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den fælles testamentariske disposition indeholder anden bestemmelse om den længstlevende ægtefælles testationsret.

Udgangspunktet er altså, at længstlevende kan råde over friarven. Det gælder dog ikke hele den friarv, der ved testamentet er bestemt til at skulle tilfalde først-afdødes særbarn og halvdelen af den friarv, der ifølge testamentet skulle tilfalde fælles børn.

Det fremgår af § 81 stk. 3, at der i testamentet kan træffes anden aftale. Der bør altid i et testamente være truffet bestemmelse om længstlevendes muligheder for at lave ændringer.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk