Årsopgørelse fra Skat – dette skal du tjekke

Det er muligt at logge på Skats hjemmeside og se årsopgørelsen for 2014. Den kan give svar på, om man skal betale eller modtage penge.

En regnefejl hos Skat betyder, 900.000 danskere får penge tilbage. Det er folks beskæftigelsesfradrag, der er udregnet for lavt. Fold sammen
Læs mere

På mandag 9. marts kan alle 4,4 millioner danske skatteydere tjekke deres årsopgørelse for 2014 på Skats hjemmeside – hvis siden altså ikke bryder sammen på grund af overbelastning. 800.000 danskere har allerede smugkigget, hvilket var muligt fra fredag.

Årsopgørelsen er yderst interessant læsning for de fleste, fordi den giver det første overblik over, om der er betalt for lidt eller for meget i skat sidste år. Det er afgørende for, om man skal have penge retur eller betale en sur skatteregning.

Tidligere år har det været nødvendigt at indtaste en del oplysninger. Men i år har Skat automatisk påført årsopgørelsen langt flere oplysninger end før. De er hentet automatisk fra forskudsopgørelsen. Alle har dog fortsat pligt til at kontrollere alle tal og oplyse, hvis der er ændringer eller tilføjelser.

Hvis årsopgørelsen kommer med det noget triste svar, at en restskat venter forude, er det bedst at få den betalt hurtigst muligt. Så slipper man nemlig for at betale tårnhøje renter af restskatten i disse tider, hvor renten er helt i bund.

Skat skal have renter af restgælden fra første dag, og renten hedder 2,9 procent om året fra 1. januar 2015 til betalingsdatoen, hvis der betales senest 1. juli 2015.

Betales der senere end 1. juli 2015, er der tale om et fast tillæg på 4,9 procent om året, som også beregnes fra dag til dag.

Årsopgørelsen udsendes som udgangspunkt digitalt. Den kommer dog med posten som brev fra 14. april i år, hvis man er frameldt digital post.

Tjek oplysningerne

Selv om det meste efterhånden oplyses automatisk, peger partner Per Ørtoft Jensen fra revisorfirmaet Ernst & Young på et par steder på årsopgørelsen, som stadig kræver særlig opmærksomhed.

Det gælder håndværkerfradraget, som er på op til 15.000 kroner per person. Det skal man selv føre på årsopgørelsen.

»Befordringsfradrag overføres også i år automatisk fra forskudsopgørelsen. Men man bør stadig tjekke og opdatere oplysningerne, da det helt præcise antal arbejdsdage kan have været svært at forudsige 100 procent, da man lavede forskudsopgørelse. Det er eksempelvis sygedage, rejsedage, hjemmearbejdsdage og weekendarbejde, som er umulige at forudsige helt præcist ved årets start,« siger Per Ørtoft Jensen.

Opmærksomhed skal der også være på det såkaldte rejsefradrag, som er relevant for alle, der har været på rejse i mindst 24 timer med overnatning, og som på grund af afstanden har været forhindret i at overnatte på den normale hjemlige bopæl.

Det udløser et fradrag på 116 kroner per døgn, selv hvis man har fået al kost og logi betalt. Fradraget er højere, hvis man ikke har fået kost og logi betalt af arbejdsgiveren. Det maksimale fradrag for hele året er dog på 25.500 kroner.

Hvis man ikke vil snyde sig selv, skal der på årsopgørelsen også påføres renteudgifter på privat gæld, eksempelvis til venner eller familie. Her er fradraget dog betinget af, at man indberetter, hvem modtageren er.

Også bidrag til en tidligere ægtefælle og børnebidrag skal på årsopgørelsen, og det samme gælder tab på tilgodehavender efter 27. januar 2010 i forbindelse med flyselskabers eller rejsebureauers konkurs. Her kan tabet trækkes fra, hvis det overstiger en bundgrænse på 2.000 kroner. Det gælde også om at tjekke, at der ikke er indbetalt mere end 50.900 kroner på en ratepension i 2014. Overskydende beløb kan overføres til en livrente, hvor der ikke er nogen øvre grænse for indbetaling.