Årets største boligafslag

Selv om året ikke er gammelt, tør vi alligevel udnævne prisdykket på denne villa til årets største - indtil videre.

Der er barberet mere end seks millioner kroner af prisen på denne strandvejsvilla. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Claus Borg Ejendomme

Et afslag på 6,2 millioner kroner bliver formentlig et af årets største prisafslag, selv om de fleste økonomer forventer fortsat faldende priser på boligmarkedet.

Denne italiensk inspirerede villa på Strandvejen nord for København blev sat kraftigt ned efter 126 dages liggetid hos ejendomsmægleren Cand.jur. Claus Borg & Partner, fremgår det af bolighjemmesiden Boliga.

De 6,2 millioner kroner svarer til en prisreduktion på 24 procent. Men selv om prisen dermed er kommet ned i 19,8 millioner kroner, bliver den endelige bundlinje formentlig større.

Ifølge salgsannoncen fremtræder ejendommen "overvejende originalt og det må påregnes, at der skal foretages istandsættelse og omfattende modernisering".

De knap 20 millioner giver 345 kvadratmeter bolig med 133 kvadratmeter kælder på 4325 kvadratmeter parkligende grund