Årets julevin

Læs mere
Fold sammen
Når tid er, vil ErhvervsBladets testpanel smage sig gennem en række formodede velegnede julerødvine - altså

vine, som kan klare traditionel julemad.



Normalt udvælges julevinen blandt de vine, der er i sortimentet, men det fine

gamle vinhus H.J.Hansen har ikke villet nøjes med det. De lukkede Jacques Grange, der regnes blandt verdens bedste vinmagere,

og deres egen Lars Bo Henriksen, inde i en kælder i Rhnedalen. De måtte ikke komme ud, før de havde kreeret den

ultimative julevin.



Madpakken i hulen bestod af and, flæskesteg, brunede kartofler, rødkål, æbler med

ribsgele og masser af brun sovs. Efter flere døgns intenst arbejde fandt man frem til en vin, som havde alle de egenskaber

man søgte - og mere til.



Det gode firma Delas lagde druen til - en syrah fra det solrige år 2003. Vinen er kommet

til at hedde Granite - Cuvée de Canard. Altså en "granit" fra andecuvéen. Granitten kommer ind i billedet,

fordi syrah-vinstokkene, der har leveret druerne står i den rene granit.



Det er varm "jord", der suger sol til

sig, og skaber ekstra sødme, som i sidste ende er god ved and og rødkål. Den koster kr. 79,75 - 63 12 82 00.



Jeg

ved ikke, om nogen har være lukket inde for at finde frem til en 2001 Mont-Redon Lirac. Jeg har tidligere være begejstret

for den i julesammenhæng. Den har fylden, frugten og velsmagen, der passer til klassisk julemiddag. Intet kan vælte den.

Samtidig har vinen den fine balance mellem frugt og syre, som kan mangle i oversøiske kraftkarle. Kr. 79,75 hos Cort Trap

75 92 06 44.