A.P. Møller-arving sætter luksusejendom til salg

Et af de mere ukendte medlemmer af Danmarks rigeste familie har sat sit landsted i Birkerød til salg.

Foto: PernilleSams.dk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det drejer sig om Anette Følsgaard, som er niece til Mærsk Mc-Kinney Møller og barnebarn af A.P. Møller, skriver boligportalen Boliga.dk.

Helt i tråd med familiens forkærlighed for milliondyre ejendomme er der tale om et luksuriøst landsted med 350 kvadratmeter bolig og en grund på knap ni hektar, blandt andet med stald, ridebane og hegnede folde.

Salget står kendis-mægleren Pernille Sams for.

Udbudsprisen er sat til 14,6 millioner kroner, og skulle det ikke lykkes Anette Følsgaard og hendes mand Carsten Følsgaard at få solgt til den ønskede pris, går parret næppe i panik.

Som bestyrelsesmedlem i og som begunstiget af familiens milliardsvulmende fond behøver arvingen ikke at bekymre sig om sin nuværende eller fremtidige økonomi.

Familiefonden er under delvis opløsning, og i de kommende år vil arvingerne derfor blive forgyldt af udbetalingerne fra pengetanken.

Ifølge familiefondens fundats deles pengene i tre, hvor den første tredjedel er reserveret til Mærsk Mc-Kinney Møllers slægtsgren, og resten fordeles til hans to søstres arvinger, herunder Anette Følsgaard, der er datter af Mærsks lillesøster Jane Mc-Kinney Møller, som døde som 75-årig i 2002.

Se luksusejendommen her