500 mia. kroner samler støv og minusrenter i banken

Efter turbulens på aktiemarkedet søger flere danskere fast grund under fødderne i form af en bankkonto til deres opsparing. Men det sker på et tidspunkt med rekordlave renter, og de overser, at inflationen derfor gnasker i deres opsparing.

Det koster både penge at tage en risiko og at forsøge at undgå den, understreger Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen. Foto: Brian Bergmann Fold sammen
Læs mere

Når danskerne står over for risikoen for hurtige klø på aktiemarkedet eller langsomme tæsk af inflationen, vælger flere og flere det sidste.

Det viser en rundspørge, som Gallup har foretaget for Nordea. Og konklusionen er klart, at danskernes opsparing i højere grad har kurs mod en konto i banken, hvor renterne danser omkring nul, frem for mod fondsbørsens aktier eller andre værdipapirer.

Det bekræftes desuden af helt friske tal, som Nationalbanken har trukket ud til Berlingske Business.

Tallene viser, at danskernes indestående på bankkonti på trods af et lille fald stadig ligger på et rekordhøjt niveau. Mest bemærkelsesværdigt er det måske, at danskerne har over 500 milliarder kroner placeret på anfordringskonti, som i de fleste tilfælde har en rente på nul og derunder.

»For hver tredje er opsparing lig med en konto i banken. Den forsigtige opsparing tiltrækker fem procentpoint flere end sidste år svarende til næsten 200.000 ekstra,« konstaterer forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

Overført på hele befolkningen betyder det, at 1.235.000 voksne danskere eller 35 procent vil bruge en bankkonto frem for et værdipapirdepot til deres opsparing.

Dyrt at være forsigtig

Men det er en uheldig udvikling, mener Ann Lehmann Erichsen, som kalder det en menneskelig systemfejl, når vi – tilsyneladende – flygter fra risiko med vores opsparing.

»Når vi afskyr risiko, koster det også penge. Det koster altså både penge at tage en risiko og at forsøge at undgå den. Men vi regner aldrig på, hvad den risikoafsky koster os i form af udhuling som følge af inflation,« siger Ann Lehmann Erichsen.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Hun vurderer, at de urolige aktiemarkeder og de lave obligationsrenter har fået aversionen mod risiko til at stige. Og hun tror dels, at danskere ikke er klar over prisen ved at lade kontanter stå på kontoen, dels at de ikke tænker over, hvordan de kommer ind i investeringer igen.

»At stille sig i venteposition indebærer altid en fare for, at man går glip af kursstigninger på aktiemarkedet, når udviklingen vender, så man står tilbage på perronen,« påpeger hun.

Hvis man vil placere sin opsparing med mindst mulig risiko, lyder rådet fra den uafhængige økonomirådgiver Hans Peter Christensen fra Uvildige.dk at benytte en blanding af en udvalgt bankkonto med højest mulig rente samt lidt værdipapirer.

Fordel din portefølge

Konkret er hans generelle anbefaling til opsparerne et indlån hos for eksempel Santander Bank til 0,8 procent med en måneds opsigelse kombineret med lidt højrenteobligationer og aktier.

Fordelingen kan eksempelvis være 70 procent i banken, 15 procent i højrente­obligationer samt 15 procent i en global aktiefond.

»Havde du haft den fordeling under finanskrisen, ville du have tabt cirka ti procent af den samlede portefølje på det værste tidspunkt, men være i plus igen et par år efter. Og det forventede afkast med det nuværende renteniveau er cirka to procent efter omkostninger, men før skat,« påpeger han.

Det giver et afkast på cirka 1,25 procent efter skat, hvilket er rigeligt til at holde den nuværende inflation på cirka 0,5 procent fra døren.

Kvinderne er mest forsigtige

Især kvinderne har mistet appetitten på fondsbørsen og værdipapirer over det seneste år, viser Gallup-rundspørgen.

Antallet af kvinder, der foretrækker en bankkonto frem for et værdipapirdepot, er steget med syv procentpoint på et år, mens stigningen for mænds vedkommende kun er på tre procentpoint.

Gallup-rundspørgen viser desuden, at 17 procent af mændene og 13 procent af kvinderne ikke har sparet én krone op.

Overført til hele befolkningen betyder det 530.000 danskere uden opsparing. Men det er færre end sidste år, da 600.000 danskere ikke sparede op.