2.000 fritidsbåde til skue

2.000 fritids- og yachtbåde samlet på ét sted. Lørdag den 19. januar åbner verdens største bådemesse

i Düsseldorf i Tyskland. 215.000 kvadratmeter standareal er solgt - og det betyder helt udsolgt i de 17 messehaller, hvor også

22 danske udstillere er med for at vise de danske farver.


Messen, der løber frem til til den 27. januar, har udstillere

fra 47 lande. Messen er delt op i klart afgrænsede segmentområder - bl.a. motoryachts og sejlbåde. Det betyder,

at de besøgende kan finde rundt til den type af både, de interesserer sig specielt for.


Udover både og yachts

er der områder med fokus på søturisme, serviceydelser og charter. Der er i en særlig aktionshal med regattabassin -

her er der udstillere med surfer-, dykker- og sportsfiskeudstyr samt tilhørende beklædning. Andre udstiller produkter

af mere teknisk indhold som f.eks. motorer og instrumenter.

Windsurfere

Windsurfing og vandski er andre aktiviteter, der er taget

til i interesse - ligesom sportsdykkere også har deres eget område at boltre sig på. Er man interesseret i at bygge

sin egen katamaran, er Boot også stedet at møde op. Det gælder også, måske især for yngre gæster,

udstillingens kanoforum. Det kulinariske er der også tænkt på - så "madlavning om bord" vil nok

også trække mange nysgerrige.


De største danske udstillere er Quorning Boats med en 240 kvm. stor stand, X-Yachts

med 200 kvm. - og Elvstrøm Sails med 80 kvm. Derefter kommer Nordship Yachts på 60-, Royal Denship med 50-, Kolding Marinecenter

på 45- og Banana Boat med 33 kvm.


Åbnigstiden er kl. 10-18 hver dag. Entreen er på 90 kroner. Man kan se mere

om messen på www.boot-online.de og bestille adgangskort på info@intermess.dk.