14 spareråd i en krisetid

Her er nogle tip, hvis man vil hoppe med på sparebølgen. Kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan spares på - men nogle af de største poster er bil, bolig og bank.

Det er en kold tid, og med en økonomisk krise lurende om hjørnet kommer sparsommelighed i højsædet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Colourbox

Nærmest med et brag er de økonomiske bremser blevet slået i. Ledigheden er pludselig på vej op med stor fart. Dansk økonomi er omvendt på skrump, både fordi det private forbrug og eksport samt erhvervslivets investeringer står enten helt stille eller falder.
Når økonomien strammer til, vokser danskernes lyst til at spare. Pist væk er interessen for at låne stort til ny bil, feriebolig i udlandet eller en jordomrejse på første klasse. Flere år med overtrukne kassekreditter og tyngende prioriteter har da også gjort mange danskere hårdt gældsatte. Så nu samler interessen sig pludselig om at nedbringe gæld, stille vilde indkøb i bero og blive mådeholden.
Der kan da også hentes flere penge, end de fleste lige tror, ved blot at ændre simple vaner og tænke lidt økonomisk i hverdagen.
En typisk dansk familie med to voksne og to børn bruger 67.000 kroner om året på føde- og drikkevarer, viser tal fra Danmarks Statistik. Her kan de fleste spare en del ved at handle mere i discountbutikker og købe stort ind, når der er tilbud i det lokale supermarked.
Men der kan også hentes pæne summer, hvis der skrues ned for varmen hjemme i dagligstuen, spares på strømmen eller hvis man besøger de steder i Danmark, hvor grøntsager og en klipning fås til spotpriser. Det er f.eks. tilfældet flere steder på Nørrebro eller Vesterbro i København. Er man ude efter en meget stor besparelse, er det bilen, som må lade livet til fordel for cykel eller offentlig transport.
Læs 14 konkrete sparetips på de næste sider:

Spar på strømmen
Hele 8.000 kroner årligt. Så meget bruger en typisk husholdning på strøm om året. Men kundechef for husholdninger hos Elsparefonden, Birgitte Brange, siger, at det tal let kan bringes betydeligt ned. Skifter man eksempelvis alle glødepærer ud med sparepærer, kan man spare 800 kroner på elregningen om året. Helt op mod halvdelen af forbruget af strøm er typisk knyttet til brug af computer og TV, og her kan en spareskinne, der slukker for alt standby-forbrug, let hive en tusindlap eller mere hjem. Har man gamle hårde hvidevarer, der er mere ti år, er der rigtig meget at spare ved at skifte dem ud med nye, fortæller Birgitte Brange. »Så snakker vi om flere hundrede kroner i besparelse om året,« siger hun.

 
Skru ned for varmen

Find de uldne trøjer frem. De færreste tænker over, om der er 21 eller 20 grader i deres bolig. De fleste af os sætter radiatorerne, som de plejer at gøre. Men der er mange penge at spare på varmeregningen, hvis blot rumtemperaturen sænkes én grad. Hertil kommer selvsagt mindre udledning af drivhusgasser. Besparelsen på varmeregningen bliver større, jo flere kvadratmeter ens bolig er på, men selv i små lejligheder er der en pæn besparelse at hente ved at dreje radiatortermostaten en anelse mod venstre.

 
Fyr op med brænde
Hvis man gider arbejde med sav, økse, trillebør og aske, så er der en del penge at spare ved at varme boligen op med en brændeovn. Det gælder især, hvis man har en ny moderne brændeoven, som udnytter træets energi optimalt. Der er dog meget arbejde forbundet med at hente og save brænde, men det skulle være meget sundt at slide med, og så giver brændet jo også varme flere gange, som man siger.

 
Lej sommerhuset ud

Indtægter fra udlejning af sommerhuse beskattes forholdsvis lempeligt. De første 7.000 kr. beskattes slet ikke, og man kan trække 40 procent fra den resterende lejeindtægt, inden beløbet medtages på selvangivelsen. Lejernes betaling for el, gas, varme, telefon med videre skal medregnes som indtægt. Så har man en samlet lejeindtægt på 30.000 kroner, er det »kun« 13.800 kroner, der kommer til beskatning som kapitalindkomst. Så har man et feriehus, kan det være en hurtig genvej til ekstra penge. Man kan selvsagt også sælge huset og derved spare ejendomsskatter, forsikringer, vedligeholdelse med videre.

 
Sælg bilen

Byt bilen ud med en cykel. Det er nok det bedste og mest lukrative spareråd, man kan foretage i Danmark, der har nogle af verdens højeste bilafgifter. Selv en forholdsvis lille bil, eksempelvis en Opel Astra Classic med en 1,8 liters dieselmotor til 200.000 kroner, koster over 4.000 kr. om måneden at eje, når værditab, forsikringer, benzin, grøn ejerafgift og det hele tælles sammen. Betaler man topskat, skal man tjene mere end 10.500 kroner om måneden for få råd til at betale de 4.600 kroner om måneden til bilen. Derfor er alternativt til bilen ikke kun, at man kan spare en masse penge op. Man kan også vælge en anden vej og gå betydeligt ned i arbejdstid, hvis man sælger bilen. Selv hvis man ikke betaler hverken top- eller mellemskat, er bilen en dyr fornøjelse. I Danmark er der for tiden indregistreret tæt ved 1,9 millioner personbiler, så det er ikke få mennesker, der vil kunne spare stort, hvis de kan undvære deres sikkert højt elskede transportmiddel.

 
Kvit smøgerne

Ryger man 20 cigaretter om dagen, som koster 33 kroner, summer det sig til 990 kroner om måneden, eller næsten 12.000 kroner om året. Så man får ikke alene en bedre økonomi, men også et bedre helbred, hvis tobakken kvittes.

 
Shop på Nørrebro

En klipning koster 100 kroner mange steder på Nørrebro i København. Den kan let løbe op i flere hundrede kroner andre steder. Der er de senere år skudt et sandt mylder af små indvandrebutikker op – også på Vesterbro, Østerbro og andre steder, hvor der ofte kan gøres gode kup. Det gælder ikke kun, hvis man skal klippes. Der er også mange små grønthandlere og slagtere, som sælger en masse dagligvarer til priser, der ligger pænt under, hvad samme varer koster i Netto eller Fakta. Flere steder kan man tilmed slå en god handel af, hvis man er lidt kvik i replikken og er klar til at lave en hurtig handel.

 
Sammenlign priser på nettet

Større forbrugsvarer af enhver slags bør man aldrig købe – uden man først har lavet en søgning på nettet. Der er de senere år dukket en masse hjemmesider op, som kan sammenligne priser på køleskabe, fotoapparater, fladskærme og meget andet. www.pricerunner.dk er et af flere steder, hvor man kan sammenligne priser. Er der tale om flybilletter er www.supersaver.dk et sted at starte.

 
Tag til Sverige

Den lave svenske krone gør det lige for tiden til en økonomisk fidus at købe alt lige fra tandpasta til dyr elektronik på den anden side af Øresund. På mange dagligvarer kan der let spares 20 procent og på visse typer elektronik kan er der op mod 50 procent at hente. En del af årsagen til de store prisforskelle er, at Sverige har en lavere moms end Danmark på fødevarer. Den er kun på 12 procent i vores nordiske broderland. Men Sverige har heller ingen afgifter på slik og sodavand. Det er uden for Malmø ligger flere store centre og indkøbskæder.

 
Skift bank

Der kan være mere end 10.000 kroner årligt at spare for en nogenlunde velstillet familie, hvis den skifter fra en dyr til en billig bank. Direktør Morten Westergaard fra Mybanker.dk, der er ekspert i at sammenligne bankernes priser, siger at besparelsens omfang afhænger af, hvor store lån eller opsparing man har. Netbanker uden filialer er typisk betydeligt billigere, end de store danske banker. Det gælder både, når der er tale om renter på ind- og udlån.
»Men Danske Bank og Nordea kan også i visse tilfælde stille gode priser. Det afhænger af, hvem man er. Så man skal se sig for. Det er en god ide, at tjekke bankernes priser én gang om året. Men lige nu kan det være særlig svært, fordi bankerne for tiden ændrer deres priser ganske hyppigt,« siger Morten Westergaard.

 
Undgå impulskøb
Alle der har for vane, lige at købe en pakke tyggegummi og en kop kaffe på stationen om morgen, en avis i frokostpausen og et stykke chokolade på vejen hjem fra arbejde, kan spare stort ved at droppe denne form for luksus. Bruger man bare 50 kroner om dagen på unødvendige impulskøb, bliver det til over 18.000 kroner om året.

 
Køb på udsalg

Vinterfrakken skal købe i det tidlige forår og sommerjakken, når efteråret sætter ind. På den måde kan der let spares 50 procent på et tøjbudget, som løber op i flere tusinde kroner årligt for de fleste. I følge Danmarks Statistik bruger en familie med to vokse og to børn 23.000 kroner om året på tøj og sko. Så her burde der let kunne hentes at par tusindelapper.

 
Søg bedre betalt arbejde
Hvis man er ude af stand til at spare, og fortsat mangler penge, kan man søge arbejde med en bedre løn. Ellers tage et bijob i fritiden eller arbejde over og bede om at få pengene udbetalt. Arbejder man mere, bliver der også mindre fritid til at bruge penge i, så det samlet set kan vise sig at være en bedre forretning, end de fleste lige tror.

 
Besøg loppemarkeder

Snart er det forår og så myldrer det atter frem med små loppemarkeder mange steder i Danmark. Her kan man ofte finde brugte ting, som er langt billigere, end at føre sig frem med stor indkøbsvogn og varekatalog i Ikea eller Ilva. Mange af de brugte ting har også en anden og større charme, end det sidste nye look fra varehuset. Kan man selv lappe lidt sammen på eventuelle fejl og mangler, kan de fleste varer på loppemarkedet, fås til rene spotpriser.