Forårs-getaway til Sydsverige: 11 ting du ikke vidste, du skulle opleve
Tag en tur til den herlige by Karlskrona i Blekinge og oplev ægte svensk skærgårdsidyl. Foto: Alexander Hall.
En smuttur til Sydsverige kan hurtigt blive til et helt eventyr. Find lykken i naturens oversete afkroge, forsvind ind i et wellness-eksil eller begiv dig ud på en kulinarisk mikrorejse gennem by og land.
Det pusler i jordbunden og kvidrer fra trækronerne, der folder sig ud i en grøn pragt. En kano skærer sig gennem en spejlblank sø, mens en flok cykelentusiaster hiver den friske forårsluft dybt ind i sjælen et sted på de bakkede skovstier. Foråret er kommet til Sydsverige, men det er ikke kun naturen, der står i fuld flor.
Gå på opdagelse med smagsløgene, udforsk de sydsvenske byer og slotte eller tjek ind til spa eller glamping. Vi guider til 11 getaways, der byder på nærvær med naturen og autentiske øjeblikke i sydsvenske kringelkroge, du måske ikke vidste, du skulle opleve.
Kent Petersen
Formand, Finansforbundet

Kolde gys, spa og wellness i Halland
Tag til Halland og lok sanserne ud på et pirrende spa-getaway. Oplev det kolde bad ved Ästad Vingård, inden du lader skovens dufte, den perlende vin og varmen fra Sinneras Spa sende dig ind i en tilstand af komplet ro. Du kan passende afslutte dagen med at forkæle smagssanser på den et-stjernede Michelin restaurant Restaurant ÄNG.
Er du mere til en dukkert i Kattegat, forener Varberg Kusthotell thalassoterapiens kurtraditioner med ægte badehotelsstemning.
Ellers kan du nyde det gode strandliv med spa, drinks og god mad på Falkenberg Strandbad eller hvorfor ikke Hotel Tylösand?
1
En af de mange luksuriøse og afslappende spa-oplevelser i Halland finder du på Ästad Vingård. Foto: Kristian Sahlberg.


Eriksberg Hotell og Safaripark i Blekinge er en vild oplevelse, hvor du kommer tæt på dyrene og den smukke natur. Foto: Presse.
Få fart i hjulene på en af de mange cykelruter i Småland. Foto: Alexander Hall.
Kent Petersen
Formand, Finansforbundet

Nærvær og nydelse i vildmarken
Glampingtelt? Jagthytte? Eller Synvillan - en imponerende vildmarksvilla på pæle? Tjek ind i naturens vilde verden på Eriksberg Hotell & Safaripark i Blekinge og vågn op til lyden af de morgenfriske dyr, mens morgenduggen langsomt lægger sig.
Dagene går med vildtsafari og nærværende naturoplevelser, hvor dufte, lyde og synet af vildsvin og kronvildt lagrer sig som uforglemmelige minder, mens aftenen byder på gourmetoplevelser fra Eriksbergs natur.
På mountainbike gennem Smålands skove
Spænd hjelmen og udforsk den smålandske natur på mountainbike. Biking South East er et netværk af cykelruter i det østlige Småland og på Öland, hvor du kommer gennem tætte skove, over stejle stigninger og klippeterræn og forbi blanke søer.
Forfin teknikken på pumptracks, nyd duften af mos og nåletræer og slå lejr undervejs på ruten. Efter en dag med sved på panden og trætte muskler, sænker roen sig om bålet med nattens lyde som baggrundsmusik.
2
3
Utvandrarleden - en aktiv færd gennem historie og idyl
Det kan være svært at forestille sig, at nogen ville forlade de tætte granskove, søerne og de blomstrende enge i Småland for det uvisse, store Amerika. Men ikke desto mindre udvandrede hele sydsvenske byer fra midten af 1800-tallet til 1930 og efterlod området, der i dag kendes som Utvandrarleden (emigrantruten), nærmest tomt. Tag cyklen eller gå turen ad den 120 km lange rute med pittoreske levn og hyggelige B&Bs gennem den karakteristiske sydsvenske natur. En del af ruten kan du desuden sejle i kano.
Gå i et med naturen og kom tættere på både den - og måske hinanden på den svenske Utvandrarleden i Småland. Foto: Erik Solie.
4


Oplev Blekinges lange kyststrækning og skærgård. Foto: Visit Blekinge.
Nyd udsigten og frokosten på toppen af Skuruhatt i Småland. Foto: Day Fotografi, Sara Landstedt.
Skærgårdens hemmeligheder
Blekinge er en herlighed af klipper, vildmark og en knudret skærgård. Med appen ARK56 tilrettelægger du nemt en rute langs kyststierne, der kombinerer aktiviteter til fods, på cykel og i kajak fordelt over en eller flere dage med overnatning og madoplevelser undervejs.
Oplev eksempelvis dele af Blekingeleden med udsigter, havgus og rislende vandløb. Du kan padl fra Sturkö via Tjurkö til Aspö med kig til Karlskrona. Kombinér turen med vilde dyr og gå på opdagelse på egen hånd i Olofström længere inde i landet.
Skurugata - vandring i Sveriges mægtige natur
Snør skoene og klæd dig godt på til en anderledes vandretur, der kræver lidt klatring undervejs. Skurugata i det nordlige Småland er en 800 meter lang bjergkløft, hvor du vandrer over kampesten og ad ujævnt terræn mellem den smalle korridor af mosklædte klippevægge, der til tider tårner 35 meter op.
Skovens dufte prikker til næsen, og terrænet udfordrer, men strabadserne er det hele værd – ikke mindst når du nyder udsigten fra toppen af Skuruhatt, et af Smålands højeste punkter.
5
6
Kulinarisk cykeltur - smag på Kattegattleden
Tramp i pedalerne og tag ud på en kulinarisk cykeltur, der forkæler alle sanser. Kattegattleden starter i Göteborg og fortsætter ad Hallands kyst, over Hallandsåsen og Bjärehalvøen til Helsingborg. Ruten er spækket med en god blanding af gastrostop ved vingårde, gårdbutikker, landbrug og små spisesteder, der nørder med de lokale råvarer. På Smakapakattegattleden.se finder du en rute med inkluderede gastrostop til dit temperament og dine smagspræferencer.
Kom vidt omkring, få vind i håret og kilometer i benene langs Hallands kyst på cykelruten Kattegattleden, og tag en pause på en af de mange strande. Foto: Alexander Hall.
7

Svensk skærgård og moderne fusionskøkken er, hvad der venter dig, hvis du besøger KAI Krog. Foto: Alexander Hall

Nyd middagen med havudsigt og solnedgang hos Sillen & Makrillen i Helsingborg i regionen Skåne. Foto: Sillen & Makrillen.
Kent Petersen
Formand, Finansforbundet

Madturné i Karlskrona
Karlskrona i Blekinge er blandt andet kendt for sin UNESCO-verdensarv, men byen er også et trækplaster for foodies og feinschmeckere. På KAI Krog venter en kulinarisk fusionsoplevelse i et miks af det japanske og nordiske køkken med udsigt til skærgården.
Udsigten fejler heller ikke noget på den italienske restaurant Antonios eller på Italiano Ristorante, der byder på et autentisk udvalg af antipasti, pasta og pizza. Glem ikke et besøg i Vinberga Vinkiosk, der disker op med cocktails og naturvine i baren – og 5-retters menuer i Matsalen.
Kaffebarer, havnedukkert og petanque i Helsingborg
Tag en dukkert ved Pålsjö Bad og nyd en snack og et spil petanque på Pålsjö Krog. Skal oplevelserne suppleres med en lokal øl, så stik forbi en af Benchwarmers Taproom. Gå også på opdagelse i byens historiske gader med spændende butikker og gode kaffebarer, eksempelvis Bruket Kaffebar.
Den maritime stemning på havnen lokker til en middag med alt godt fra havet på Sillen & Makrillen efterfulgt af en is fra Helsingborgs Glassfabrik. Skånsk byliv når det er bedst!
8
9
Kent Petersen
Formand, Finansforbundet

Helsingborg - danske konger og blomstrende haver
Historiens vingesus kan mærkes overalt i Helsingborg, og byen er særlig eventyrlig i maj og juni, hvor alt blomster. Besøg fæstningen Kärnan, der blev bygget af Erik Menved i 1300-tallet, fortsæt gennem Rosenhaven, hvor mere end 500 gamle arter af roser, står i fuld flor.
Følg Landborgpromenaden til Sofiero Slot, hvor 10.000 rododendronbuske blomstrer i maj og juni, mens dufthaver, temahaver og rosenhaver lokker dig ud på en lille, botanisk skattejagt.
Et stenkast fra Helsingør venter en anderledes hoteloplevelse. The Vault i Helsingborg forfører dig til en svunden tid med en snert af smugkro-stemning, dekadence og bohemevibes. En atmosfære, der udspiller sig i rammerne af en gammel bank fra starten af 1900-tallet - perfekt til en overnatning udover det sædvanlige.
Træd ind i eventyret på Tjolöholm Slot
Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig historiens gang med engelske adelsmænd, store balkjoler og måske et enkelt spøgelse. På en bakketop med udsigt over omkringliggende skærgårde ligger barokslottet Tjolöholm Slot.
Bliv indkvarteret i en ærkesvensk hytte, få din afternoon tea serveret i slottets gamle stuer og oplev slottets kringelkroge på en guidet tur. Udforsk barokhaven og fortsæt ud i naturen, der inviterer til kolde dukkerter i skærgården samt traveture og geocaching.
10
11
Kom op i højderne på Sofias Bro, der slynger sig mellem træerne på Sofiero Slot, der ligger i den Sydsvenske region Skåne. Foto: Johanna Kärnstrand.
Udsigt over Tjolöholm Slot, der ligger smukt placeret i sydsvenske Halland. Foto: Thomas Carlen.
Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.
Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.
Grundlagt 1749 af Ernst Henrick Berling
Berlingske Media A/S | Pilestræde 34
DK-1147 København K, Danmark
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
Tom Jensen, ansv. chefredaktør
Pierre Collignon, chefredaktør
Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver
© Berlingske Media | Generelle handelsbetingelser
Privatlivspolitik | Cookiepolitik | Ophavsret og vilkår | CVR.nr.: 29 20 73 13r


