Knud Romer: Du er mere tysk, end du tror
Foto: Borgen Wartburg er på UNESCOs Verdensarvsliste
og ligger højt i den lille by Eisenach. Kredit: DZT/Loïc Lagarde
Forbindelsen mellem Danmark og Tyskland trækker tråde langt tilbage i historien, både sprogligt og kulturelt, og nogle af vores tætte bånd kan stadig opleves som UNESCO Verdensarv. Knud Romer fortæller her, hvordan dansk flabethed og tysk højkultur er en naturlig del af hans selvforståelse, og hvorfor der er brug for begge dele.
»Du er mere tysk, end du selv tror«. Knud Romers ord hænger et øjeblik i luften. Hvad mener han? Han, om nogen, ved jo, hvad han taler om. Da han blev født, fik han verden foræret hele to gange, som han udtrykker det.
Kent Petersen
Formand, Finansforbundet


Foto: Søren Ronholt
»Jeg er vokset op med to sprog, tysk og dansk. For hvert sprog, du lærer, får du en ny verden foræret. Sproget er ikke kun ord og betydninger, kultur og historie, men et fænomen, der sætter sig dybt i kroppen. Sprog former vores følelsesliv. I mine barndomsår på Falster løb jeg hele dagen omkring i korte bukser, oversået med myggestik, omgivet af en kæmpe himmel, flade roemarker, stynede piletræer og Østersøen. Men når mørket faldt på, bredte de tyske skove sig i min fantasi med min mors sprog og fortællinger, bjerge skød majestætisk op af jorden, tyske borgruiner, posthorn og riddere. Jeg havde to uendelige horisonter til min rådighed«, fortæller Knud Romer.
Knud Romers to verdener, Danmark og Tyskland, har historisk set været dybt forbundne, og du kan stadig opleve de steder, hvorfra vores fælles kultur har taget sit udspring. Mange af stederne er bevaret som UNESCO Verdensarv og sender de besøgende på en rejse tilbage til dengang, der ikke blev skelnet så meget mellem, hvad der var dansk og tysk kultur.

Foto: Søren Rønholdt.
Oplev Knud Romer live
Kom med til smuk sommeraften på toppen af København i selskab med Tysklands UNESCO-perler med spændende inputs fra Knud Romer og FDM Travel
Den 24. august fra kl.16.00-19.30 kan du blive klogere på de kulturelle oplevelser, forskelle og ligheder Tyskland og Danmark imellem.
FAKTA
Thüringen
Det var personligheder som Goethe, Nietzsche og Schiller, der i sin tid travede rundt i gaderne i Weimar og lod sig inspirere af den charmerende by, hvis klassiske og barokke bygninger sidenhen fik selskab af Bauhaus-stilen. Med UNESCO Verdensarv, masser af historie og en arkitektonisk tidslinje, der rummer de fleste nuancer.
Foto: Belvedere slottet i udkanten af Weimar. Kredit: Stiftung Schloss Friedenstein Gotha für die Schatzkammer Thüringen/Marcus Glahn
FAKTA
Thüringen
Snyd ikke dig selv for et besøg på Weimar Bauhaus Museum, og tilbring en nat eller to på Design Apartments Weimar, hvor Bauhaus-stilen får selskab af dansk design og andet godt, som i øvrigt alt sammen er noget, du kan købe med hjem.
Besøg Thüringen og gå på opdagelse i verdensarven
Foto: Ved borgen Wartberg finder du også Romantik Hotel, der byder på en overnatning ud over det sædvanlige. Kredit: Thüringer Tourismus
FAKTA
Thüringen
I Thüringen finder du også en vaskeægte ridderborg. Wartburg, der siden 1999 har figureret på UNESCOs Verdensarvsliste, er som taget ud af et af brødrene Grimms eventyr, og det er skam heller ikke så få historier, slottets mure har været vidne til gennem de sidste 1000 år. Tilbage i middelalderen var her sangdyster blandt lokale trubadurer, og i 1600-tallet gik reformatoren Martin Luther i skjul på slottet, hvor han blandt andet begyndte at oversætte Bibelen til tysk.
16 steder i Thüringen er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, blandt andet Weimars historiske bydel, Wartburg og Hainich Nationalpark.
Besøg Thüringen og gå på opdagelse i verdensarven
Foto: Trætopstien i Nationalpark Hainich. Kredit: © TTG
Dansk og tysk kultur er bundet sammen
Guldalderen er en af de perioder i historien, som for alvor er med til at binde den danske og tyske kultur sammen. En periode, hvor man på den ene side er travlt optaget af at kridte grænserne op for nationalstaten, men samtidig også er dybt inspireret af, hvad der foregår på den anden side af landegrænsen.
Her spiller byen Weimar i delstaten Thüringen en væsentlig rolle. Delstaten er til at overse på landkortet, men ikke i den tyske historie. Weimar er spændende, fordi byen rummer aspekter af hele Tysklands nyere historie med hjemstedet for Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich Schiller. Her finder man også Nationalteatret, hvor Weimar-forfatningen blev født i 1919. Derfor er Weimar symbolsk fødeby for det tyske demokrati.
Netop Friedrich Schiller, som har lagt den filosofiske grundsten til den tyske romantik, er et udtryk for de tætte bånd mellem Tyskland og Danmark. Han modtager nemlig stor støtte fra den danske kronprins og datidens borgerlige intellektuelle miljø i Danmark.
»Man danner en læsekreds, hvor man studerer Schillers banebrydende tanker. Han er på det her tidspunkt alvorligt syg og har vanskeligheder med at skaffe brød på bordet til sin børnerige familie. Derfor inviterer danskerne ham til København, hvor man tilbyder ham et professorat ved universitetet. Men Schiller er for svag til at rejse, og i stedet samler man ind til et stort legat. Det bliver afgørende for, at Schiller overlever og kan fortsætte sin forfattergerning frem til sin død i Weimar i 1805«, siger Knud Romer.
Schillers forfatterskab har afgørende betydning for den måde, vores verden udvikler sig helt frem til i dag. Han undersøger blandt andet, hvorfor den franske revolution og dens visioner om et mere retfærdigt samfund ender i blodsudgydelse. En af hans konklusioner er, at det er essentielt at skabe et dannet, oplyst og fornuftsbaseret borgerskab med folkeskole, universitet og øvrige dannelsesinstitutioner, som kan modvirke diktaturlignende tilstande og arbejde for medbestemmelse i kraft en styreform, som vi senere kommer til at kalde demokrati.
FAKTA
Niedersachsen
For foden af Danmark ligger den tyske delstat Niedersachsen. Et område fyldt med historie, verdensarv og hyggelige byer.
Niedersachsen er utrolig varieret. Den har en storby som Hannover, men samtidig har den en lang række mindre byer, der er fyldt med charme og historie.
Foto: St. Michaels kirken er opført i barokstil og er blandt andet kendt for sit 132 meter høje spir, hvorfra der er udsigt over Hamborg. Kredit: Max Weisenbach
FAKTA
Niedersachsen
Der er en charme i de mindre byer i Niedersachsen, som du ikke finder andre steder. Goslar kan opleves meget nostalgisk på grund af byens bindingsværk. I Danmark ser vi især mindre bygninger opført i bindingsværk, men i Goslar finder du store, flotte huse, og rådhuset er noget helt særligt.
Byen Lüneburg, der ligger længere nordpå, er ligeledes kendt for bindingsværkshuse og sin lange historie. Tilfælles har byerne det, at de begge er bygget på rigdomme trukket ud af naturen.
Gå på opdagelse i Niedersachsen
Foto: Tag en tur gennem Goslars smukke gader. Kredit: AdobeStock/Jon Chica
FAKTA
Niedersachsen
Goslar har en fantastisk velbevaret sølvmine kaldet Rammelsberg, som også er på UNESCOs Verdensarvsliste. Den er tusind år gammel og lukkede først i 1988.
I Lüneburg finder du til gengæld en saltmine. Fordi byen er bygget på denne salthorst, kan du se flere huse, der er blevet pilskæve, fordi man har trukket så meget salt ud fra undergrunden.
Gå på opdagelse i Niedersachsen
Foto: Rammelsberg syd for byen Goslar er især kendt for minen. Du komme helt ind i minen, der også er på UNESCOs Verdensarvsliste. Kredit: Lookphotos/Günther Bayerl
Kent Petersen
Formand, Finansforbundet

5 højdepunkter på Deutsche Fachwerkstrasse
Hessenpark frilandsmuseum
Det 65 hektar store frilandsmuseum Hessenpark rummer 100 historiske bindingsværkshuse og giver en levende indføring i det historiske Hesse med fokus på byggestilen og dagliglivet i de historiske huse.
Vinfestival
Sæt kryds i kalenderen i weekenden efter 15. september, hvor vinavlerbyen Gross-Umstadt afholder den årlige vinfestival, og hvor der er rig lejlighed til at smage på de lokale drue
Brødrene Grimms hjemby
Få en eventyrlig oplevelse af det medrivende univers fra Brødrene Grimms Eventyr, når I besøger brødrenes hjemby Steinau.
Action i havpark
Slå jer løs i Seepark Linzgau, som tilbyder udendørsaktiviteter for hele familien, for eksempel adventure- og fodboldgolf, vandski, dykkercenter og store legepladser.
Elfenbensmuseum
Gå ikke glip af en sand kuriositet, Tysklands eneste
elfenbensmuseum i byen Walldürn. Her begyndte byens æresborger Oskar Stalf at samle på elfenbensudskæringer i begyndelsen af det 20. århundrede.
1
2
3
4
5
Historie og verdensarv for foden af Danmark
Lige syd for Hamborg ligger delstaten Niedersachsen. Et område fyldt med historie, verdensarv og hyggelige byer. Her, tæt på Danmark, er Danmark og Tysklands fælles fortid også vævet tæt sammen.
»Halvfjerds procent af det danske sprog er tysk. Vores sprog er ekstremt ens, for at sige det mildt. Til trods for, at de færreste af os taler tysk i dag. Men det gør vi så alligevel uden at vide det«, siger Knud Romer.
Jakob Grimm, som både var lingvist og udgiver af den berømte folkeeventyrsamling sammen med sin bror, gik endda så vidt, at han betegnede jysk som en form for tysk dialekt, fordi der er så mange sproglige sammenfald.
»Det udfordrer selvfølgelig tanken om den danske nationalstat, som man er i fuld gang med at danne på dette tidspunkt i historien. For hvis der står en tysk sprogforsker og påstår, at jysk er en dialekt af det tyske sprog, hvordan skaber man så en nationalstat? Derfor bliver danske sprogforskere meget optagede af at bevise, at dansk er dansk med henblik på at cementere den kunstige afgrænsning, som nationalstaten er. Historisk set har det jo været en stor blanding, ikke kun på det sproglige område, men også politisk, kulturelt og geografisk«, understreger Knud Romer.
Geografien er for eksempel Vadehavet, som Danmark og Tyskland deler, og som i Niedersachsen er optaget som UNESCO Verdensarv. Derudover har delstaten tre yderligere verdensarvssteder: Fagus-fabrikken i Alfeld, Hildesheim domkirke med kunstskattene og St. Michaeliskirke i Hildesheim.
Som små perler ligger de idylliske byer i delstaten, hvilket gør området til den perfekte kør-selv-destination. I Niedersachsen er der både historie, natur og samtidig har du mange charmerende byer som Wolfenbüttel, der blandt andet er verdenskendt for urtelikøren Jägermeister. Ni af byerne har slået sig sammen om fællesmarkeringen "9 Städte", og med partnerbyerne Autostadt i Wolfsburg og Hannover lufthavnen er betegnelsen siden ændret til "9+2 Städte".
Hannover er delstatens storby, men det betyder ikke, at du ikke kan mærke historiens vingesus her. Du kan blandt andet vandre i de kongelige haver ved Herrenhausen og parkerne ved det gamle rådhus, operahuset (Staatsoper Hannover) og Hannover Congress Centrum.
FAKTA
Fachwerkstraße
Tysklands mere end 2,5 million historiske bindingsværkshuse trækker tråde tilbage til en stolt byggetradition, hvor et selvbærende træskelet danner ramme for murstens- eller lervægge i kunstfærdige konstruktioner.
Tag turen langs den tyske bindingsværksrute
Foto: Selvom Monschau er en lille by, er den rig på bindingsværkshuse og skøn natur. Kredit: DZT/Stijn Van Hulle
FAKTA
Fachwerkstraße
Bindingsværksbyerne på Fachwerkstraße, den tyske bindingsværksrute, byder på adskillige UNESCO-steder undervejs på den 3000 kilometer lange rute, som snor sig gennem mangfoldige Harzen, den romantiske Lahn-dal, fortryllende Taunus, Odenwalds grønne højder og ferieregionen Baden-Württemberg.
Foto: Den gamle bydel i Tübingen med Hohentubingen Slot i baggrunden.
FAKTA
Fachwerkstraße
Kursteder og festivaler veksler med naturparker og romantiske kroge. Cider og Bock øl blev opfundet her, og næppe nogen anden turistrute kan tilbyde sine gæster så mange forskellige kulinariske lækkerier.
Tysklands nordligste vingård, det største julelys i verden og Tysklands eneste elfenbensmuseum ligger alle på den tyske Fachwerkstraße.
Tag turen langs den tyske bindingsværksrute
Foto: Byen Schilltag er et must see på den tyske Fachwerkstraße.
På besøg i Middelalderens Tyskland
En oplagt måde at opleve de mange bånd mellem dansk og tysk kultur - og gå i fodsporene på kulturens største forfattere, digtere og filosoffer som brødrene Grimm, Herman Löns og Doktor Eisenbart, er at besøge de gamle, smukke byer på Tysklands bindingsværksrute - Fachwerkstraße. Det er et netværk af ruter i Tyskland, der forbinder mere end 100 velbevarede bindingsværksbyer. Den i alt 3500 kilometer lange vej snor sig fra Elben i nord til Bodensøen i syd med en afstikker til det østlige Sachsen.
Her kan du opleve de steder, som inspirerede datidens største danske tænkere.
»Der ville ikke have været nogen Kierkegaard uden de tyske filosoffer Johann Gottlieb Fichte og Georg Wilhelm Friedrich Hegel. Havde H.C. Andersen ikke været inspireret af den tyske romantik og de tyske kunsteventyr, var han ikke blevet den verdensforfatter, han er. Det, vi nu om dage opfatter som vores nationalkultur, udspringer af en omfattende kulturel udveksling med Tyskland«, pointerer Knud Romer.
Tysklands mere end 2,5 million historiske bindingsværkshuse trækker tråde tilbage til en stolt byggetradition, hvor et selvbærende træskelet danner ramme for murstens- eller lervægge i kunstfærdige konstruktioner. Denne byggemetode er både bæredygtig, modstandsdygtig i forhold til vind og vejr og smuk at se på. Bindingsværk var den dominerende byggestil gennem Middelalderen.
Byggestilen varierer fra det nordlige til den centrale og sydlige Tyskland og har særegne karakteristika. De tyske bindingsværkshuse står tilsammen som vigtige historiske vidnesbyrd i forhold den til den måde, man har boet og levet gennem århundreder.
Bindingsværkstilen kender vi selvfølgelig også fra Danmark, og dermed bliver Fachwerkstraße et glimrende billede på den forening af dansk og tysk kultur, som Knud Romer genkender i sin egen dansk-tyske personlighed.
»Blandingen betyder for eksempel, at jeg altid er udtalt flabet og uforskammet dansk, når jeg er i Tyskland. Jeg ved lige præcis, hvordan jeg får dem til at grine, så det formelle og stive hierarki falder fra hinanden. I Danmark er jeg så til gengæld ofte ekstrem tysk. Udfordrer danskerne i deres mangel på belæsthed og klassisk dannelse«, siger Knud Romer.
Denne vedholdende måde at skubbe til grænserne for, hvad der er tysk og hvad der er dansk, gavner ifølge Knud Romer kun vores opfattelse af, hvem vi er.
»Jeg har brugt hele mit liv på at bygge bro over den her underlige opfattelse af, at Danmark og Tyskland er to helt forskellige ting. Vi er så tyske, at det gør ondt, og mange af os skal ikke langt tilbage i familien, før vi ender i seng med hinanden. Der er uendelig meget, vi deler, og det har vi stor nytte af at vide for rigtigt at begribe, hvor vi egentlig kommer fra og hvem vi i virkeligheden er«, siger Knud Romer
Gå på opdagelse i FDMs guide til verdenskulturarv i Tyskland
FAKTA
UNESCO Verdensarv i Tyskland
Tyskland er et af de lande i verden, som har flest steder på UNESCOs liste over verdensarv. Det betyder, at stederne skal bevares for eftertiden, og at de tilhører hele menneskeheden, uafhængigt af landegrænser og national placering. Men det er ikke kun bygninger og arkitektur, som skal bevares - listen rummer også kultur som litteratur, musik, teater og kunst.
Følg historiens vingesus og unikke oplevelser blandt Tysklands 52 UNESCO-steder
Foto: Belvedere slottet i udkanten af Weimar. Kredit: Stiftung Schloss Friedenstein Gotha für die Schatzkammer Thüringen/Marcus Glahn
FAKTA
UNESCO Verdensarv i Tyskland
Listen tog sin form i 1972, hvor UNESCO, som er en organisation under FN, begyndte at registrere alle de ting, som har betydning for vores fælles historie og selvforståelse. Listen udvides hvert år og tæller så forskellige steder som pyramiderne i Egypten over koralrevene ved Great Barrier Reef i Australien til Jellingestenene i vores egen baghave.
Følg historiens vingesus og unikke oplevelser blandt Tysklands 52 UNESCO-steder
Foto: Herrenhaeuser slottet i Hannover er omgivet af smukke haver. Kredit: HMTG Lars Gerhardts
FAKTA
UNESCO Verdensarv i Tyskland
Der er 52 steder, kulturskatte og traditioner fra Tyskland på UNESCOs Verdensarvsliste. Det betyder, at der næsten altid er mulighed for at besøge et af de vigtige steder, hvis du tager på opdagelsesrejse i vores nabo mod syd.
Følg historiens vingesus og unikke oplevelser blandt Tysklands 52 UNESCO-steder
Foto: Holstentor er en byport i Lübeck, der blev bygget i 1478. Kredit: Adobe Stock/JFL Photography
Dette indhold er produceret af Berlingske Media Advertising i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.









