BT_100_mm_rgb.png
Font
Brand, Logo, Text, Font

Sponseret indhold fra

Iværksætter bag dansk modesucces:
»At få at vide, at jeg ikke kan, er ren benzin på mit bål«

Skal man tage et par 21-årige drenge med en stak hvide t-shirts og en stor drøm seriøst? Ja! Det kunne nemlig gå hen at blive én af de største danske modesucceser nogensinde. Andreas von der Heide er ekstremløber, far til tre, cand.jur og medejer af Les Deux – og så er han i øvrigt kun 33 år.  

En halv basketballbane, crossfit-faciliteter, en cocktailbar og en lounge. Det er det, du bliver mødt af, når du træder indenfor hos Les Deux i Tap1 på Amager. En trappe leder op til førstesalen, og det er først her, du virkelig forstår, at det er en arbejdsplads, du er landet i. Les Deux er alt andet end en traditionel arbejdsplads – og manden, der var med til at starte det danske herrebrand, er heller ikke som de fleste.  


Fotos af Aske Jørgensen

Clothes hanger, Interior design, Outerwear, Table, Furniture, Fashion, Sleeve, Wood, Collar, T-shirt

En stak hvide t-shirts og solidt købmandskab

Det startede midt i finanskrisen. Med en bunke hvide t-shirts, en tilsvarende mængde militærpatches, et venskab og store ambitioner, der for udefrakommende kunne tolkes som storhedsvanvid. Nok var ambitionerne høje, men set i bakspejlet var det i virkeligheden med en vis ydmyghed, Les Deux banede sig vej ind i den danske modebranche.

”Les Deux blev bygget på et venskab, og det venskab var bygget på modsætninger. Virgils familie var fra Congo, jeg var fra Helsingør. Han var ’street’ i sit udtryk, jeg var mere konservativ. Alle de forskelligheder kom til at forme vores brand – og trods forskelligheder var vi helt enige om, at iværksætteriet skulle være sjovt,” fortæller Andreas von der Heide, der siden 2011 har drevet Les Deux sammen med Kristoffer Haapanen, mens Virgil Nicholas valgte at gå egne veje i 2013.

Efter salget af de første 500 t-shirts, blev der råd til at producere sweatshirts, og dernæst kunne der sættes skjorter i produktion. Og sådan udviklede Les Deux sig gradvist.  

”Det var langt fra alle, der troede på os, og der var ingen kassekredit at hente i banken. Kristoffers far gik med til at låne os 80.000 kroner, og aftalen var, at disse skulle betales tilbage, inden vi igen lånte 80.000 kroner. På den måde lærte vi at passe på hver en krone, og virksomheden udviklede sig organisk. Det er vel det, man kan kalde solidt, jysk købmandskab – selv om vi er københavnere.”

I dag har Les Deux mere end 800 butikker rundt omkring i verden, 70 fuldtidsansatte og en række anerkendelser med sig. Euroman har blandt andet udnævnt Les Deux som et af ’Danmarks vigtigste mærker – til folket’ i 2015, mens Magasin kårede det danske modebrand til ’Årets Vækstkomet’ 2017. Hertil kommer en række Gazelle-priser, en indstilling til Berlingskes ’Talent 100’ og mere fra samme skuffe.

»Det har altid været vigtigt at bevise over for mig selv og over for omverdenen, at jeg kan, hvad jeg vil. At jeg kunne få vores virksomhed til at vækste sideløbende med jurastudiet og samtidig være en god far og have energien til at løbe ekstremløb«

Andreas von der Heide,
Cofounder af Le Deux

»Det har altid været vigtigt at bevise over for mig selv og over for omverdenen, at jeg kan, hvad jeg vil. At jeg kunne få vores virksomhed til at vækste sideløbende med jurastudiet og samtidig være en god far og have energien til at løbe ekstremløb«

Andreas von der Heide,
medejer af Les Deux

Ung, uvidende og ukuelig

Siden teenageårene har Andreas von der Heide vidst, han ville være iværksætter. Han var drevet af lysten til at skabe noget, friheden til at være sin egen chef og den kontante afregning, der fulgte med.

”En af vores største styrker var, at vi ikke vidste, hvad vi gik ind til. Vi var på SU og havde ingen økonomiske forpligtelser, og hvis vi skulle klare den, var vi tvunget til at være de frække drenge, der gik vores egen vej. Vi var unge og tænkte ikke i begrænsninger, og det var nok en kæmpe styrke.”

Paradoksalt nok begyndte Andreas von der Heide på jurastudiet, samtidig med han startede Les Deux op.

”Jeg vidste, at jeg skulle være iværksætter, men jeg ville også have en uddannelse, og da jeg kommer fra en familie af advokater, lå jurastudiet lige til højrebenet. Det var aldrig meningen, at jeg skulle være advokat – og der var da også flere gange, hvor jeg overvejede at droppe ud – men jeg kunne også se, at juraen kunne blive et vigtigt arbejdsredskab som iværksætter,” forklarer han.

Benzin på bålet

Vil du have Andreas von der Heide til at udrette noget, er det bare med at insinuere, at han ikke kan. En medstuderende antydede for år tilbage, at Andreas ikke kunne gennemføre Copenhagen Marathon. Tre dage senere løb han 42 kilometer gennem København. Utallige gange skulle han høre på, at de hvide t-shirts aldrig ville blive en succes. Det gik som bekendt anderledes.

”At få at vide, at jeg ikke kan, er ren benzin på mit bål, og det har altid været vigtigt at bevise over for mig selv og over for omverdenen, at jeg kan, hvad jeg vil. At jeg kunne få vores virksomhed til at vækste sideløbende med jurastudiet og samtidig være en god far og have energien til at løbe ekstremløb,” fortæller Andreas von der Heide.

Efter studiekammeraten udfordrede Andreas til en lang løbetur gennem København, er det blevet til mere end 50 maratoner, flere ironmen og 250 kilometer gennem Sahara.

”Jeg startede med at løbe, fordi jeg skulle bevise noget, men det gik hurtigt op for mig, at løbet også var et meditativt frirum, der satte gang i de helt store tanker omkring virksomheden. Faktisk er der mange ligheder mellem at løbe og drive virksomhed. Det er hårdt, og det kræver dedikation – og det giver en særlig lykkefølelse, når jeg præsterer lidt ekstra.

På dybt vand

På første semester af jurastudiet – før der var penge i Les Deux – havde Andreas von der Heide et studiejob på Joe & The Juice, og før han vidste af det, var han udnævnt til ’Head of Legal’. Chefen stak ham en stor kontrakt, som han fik det fulde ansvar for, og så var det ellers om at præstere.

”Jeg blev øjeblikkeligt sendt ud på dybt vand, og så var det op til mig, om jeg kunne komme i land. Der gik det op for mig, at jeg godt kan lide at være på dybt vand, og at jeg er bedst i modgang,” siger han.

Erfaringen fra Joe & The Juice har blandt andet været inspirationskilde til Andreas von der Heides egen ledelsesstil.

”I de tidligere år havde vi ikke råd til at hyre de dyre og erfarne medarbejdere, så mange af vores medarbejdere var ret unge, da de startede. Derfor har vi også en kæmpe forpligtigelse over for vores ansatte – til at give dem chancer, støtte dem og teste dem af. Også på dybt vand. Vi vil også gerne være med til at sikre, at vores medarbejdere får en uddannelse sideløbende med de arbejder her. Det gør vi, fordi vi gerne vil holde på vores talenter, og fordi vi gerne vil have nogle medarbejdere på de ledende stillinger, som er opbragt i vores egen kultur,” forklarer han.

Viljen til at gå all in

Andreas von der Heide blev i 2021 indstillet til Berlingskes Talent 100. Tidligere var anerkendelsen vigtigere, end den er nu, men den betyder stadig noget.

”Det er altid rart med anerkendelse, men vigtigst af alt, så giver den mig et talerør. Blandt andet via et samarbejde med Uddannelsesministeriet, hvor jeg holder foredrag på handelsskolerne – og forhåbentlig er med til at give de unge mod på iværksætteriet.”

Andreas von der Heide og Les Deux har altid gjort tingene lidt anderledes. Men han har aldrig været bange for at søge råd hos andre iværksættere og erhvervsfolk. Da de startede Les Deux, googlede han de ti bedste danske iværksættere, skrev til dem og fik svar og gode råd fra én. Efter mere end 10 år i branchen har han selv et par gode råd til de spirende iværksættere.

”Husk, at der altid er en forside og en bagside. Det kræver dedikation, fokus og viljen til at ville mere end konkurrenterne, hvis du skal lykkes. Du skal gøre det, der skal til. Om det så er 20, 50 eller 100 timer om ugen. Hvis jeg selv skulle have gjort noget anderledes, ville jeg være gået mere all in på Les Deux tidligere og levet med lidt lavere karakterer på jurastudiet.”

Men hvad så herfra? Andreas von der Heide har skabt én af de vildeste danske modesuccesser, gennemført en cand.jur, dyrket ekstremsport, fået tre børn og er blevet gift – og så er han kun 33 år.  

”Der er stadig mange markeder derude, som vi skal have fat i, og vi står stadig midt i en udvikling. Jeg føler kun lige, at vi er begyndt, og jeg er stadig nysgerrig på, hvor godt jeg kan gøre det – både som far, som mand og som medejer af Les Deux,” afslutter han.

Porsche støtter udviklingen af danske talenter

Porsche støtter Talent 100, som hylder og fremhæver 100 af de mest lovende talenter i dansk erhvervsliv og fra det offentlige.

”Porsche er bygget på en ung mands drøm om at skabe den perfekte sportsvogn, hvilket har udviklet sig til, at Porsche i dag er en af verdens mest succesfulde sportsvognsproducenter. Derfor ser vi os også forpligtet til at være med til at støtte og udvikle andre unge talenter, der forfølger deres drøm. Det er helt i tråd med Porsches strategiske tiltag om at være ’partner-to-society’.”

Direktør for Porsche i Danmark Christine Jelved

Dette indhold er produceret af Berlingske Media Advertising i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

Cookie- og Privatlivspolitik & Cookiedeklaration