Fra Uni til Hæren: Her betyder 12-taller ikke noget

Julie Thorsager skiftede universitetslivet i Århus ud med en millitær lederuddannelse på Hærens Officersskole. Det blev starten på en personlig udvikling, tætte venskaber og et møde med et læringsmiljø, hvor der er plads til at fejle.

I august 2020 tog 24-årige Julie Thorsagers liv en radikal drejning. Sammen med 126 andre officerskadetter startede hun det militære grundskolingsforløb på Varde Kaserne, som er en del af lederuddannelsen på Hærens Officersskole.

”Det var en helt ny verden, jeg mødte på kasernen. Jeg har ikke været værnepligtig før, så jeg anede ikke, hvad der ventede. Vi fik udleveret en masse ting, blandt andet uniformer og en baret. Det var helt mærkeligt. Før har jeg jo kunnet gå i hvad som helst. Men det er fedt, og jeg er også vild med alle de traditioner, der er knyttet til stedet her,” siger Julie, der efter syv måneders militær grundskoling i Jylland skal videre på fire måneders løjtnantsuddannelse i Slagelse for derefter at slutte uddannelsen på Frederiksberg Slot, hvor Hærens Officersskole holder til. 

Julie brugte sin bachelor i international business kommunikation til at søge ind på officersskolen og bliver dermed en del af den nye generation af militære ledere med en akademisk baggrund. Mens man tidligere kunne nøjes med en gymnasial uddannelse for at blive optaget, er adgangskravet i dag en bachelorgrad, hvis man ikke har en relevant militær uddannelsesbaggrund.

Toilet til deling

For Julie var det en stor beslutning at skifte studielivet i Århus ud med en hverdag som officerskadet med militærstøvler, natteøvelser og skydetræning. Men hun har ikke fortrudt et sekund.

”Jeg var træt af at sidde så mange timer bag en skærm og med kun få undervisningstimer om ugen. Jeg kunne virkelig mærke, at jeg manglede noget praktisk i min uddannelse,” siger hun og tilføjer.

”Desuden har jeg også altid gerne ville ind i militæret. Jeg har også altid gerne ville være leder, så da jeg læste om officersuddannelsen, kunne jeg se, at det var lige noget for mig,” siger Julie.   

Hun er én ud af 13 piger på holdet. Men den skæve kønsfordeling afskrækker hende ikke. Heller ikke at skulle dele stue med ti drenge. 

”Da jeg første gang kom ind på stuen og så, at der kun var ét toilet og tre bade med et tyndt forhæng, tænkte jeg da lige mit. Men det går super fint. Faktisk vil jeg hellere bo med ti drenge end ti piger. Der er fis og ballade og gang i den. Der er ikke så meget hønsegård. Drengene er så søde, og vi er jo sammen hver eneste dag, så det bliver nærmest ens lille familie,” siger Julie, der ikke kun har fået ”ti nye bedste venner”, men også et solidt fagligt fællesskab, der står klar, når hverdagen på kasernen trækker tænder ud.

”Vi var på en prestur, hvor vi gik omkring 80 kilometer på halvandet døgn og nærmest ikke fik mad eller søvn. Det er det hårdeste, jeg har prøvet i hele mit liv, men jeg kom igennem det, fordi vi stod sammen og støttede hinanden. Der er også plads til at sige, at man lige har en dårlig dag. Hvis folk kan se, at man hænger lidt, får man lige et kram.”

I øjenhøjde 

Når Julie i midten af 2021 fortsætter uddannelsen på Frederiksberg Slot, vil der ud over den fysiske træning, dannelsesfag og militært engelsk blandt andet blive undervist i taktik, militær ledelse og strategi. Men for at forstå taktikken og de ledelsesmæssige udfordringer, er det helt afgørende, at man kender det miljø, man skal operere i – og som de første 11 måneder før Frederiksberg Slot altså er en forsmag på. Det forklarer Nicolas Veicherts, Chef for Hæren Officersskole.

”Som officer får du et kæmpestort ansvar for at føre dine soldater gennem komplekse og farlige opgaver og situationer. Det kræver, at du er i god form, fordi det er det eneste middel mod at træffe dårlige beslutninger, når du er træt. Og så skal dine soldater have tillid til, at du kan indgå i kampen, når det kræves. Og det gælder både at kunne finde vej i mørke og håndtere sit gevær og udstyr korrekt.”

At kende forholdene ”på gulvet” er ifølge Nicolas Veicherts netop det, som udmærker militære ledere. 

”I militæret stiger du i graderne på baggrund af dine erfaringer og kender derfor virkeligheden på niveauerne under dig. Når kandidater fra universitetet rykker ind på et eller andet niveau i en virksomhed, skal de først til at lære virksomheden at kende,” siger han og tilføjer.

”Vi har en ledelsesmæssig tilgang, hvor officeren har pligt til at anlægge et helhedsperspektiv udover sin egen enhed: ’Hvad er det overordnede formål med den opgave vi har fået? Hvordan løser vi opgaven med de ressourcer, vi har? Og helt afgørende: Hvad er konsekvenserne for soldaterne to niveauer under os, når vi iværksætter løsningen?”

En anden verden

I august 2020 startede 127 unge på Hærens Officersuddannelse. En del af dem har aldrig før været i Forsvaret, men til gengæld har de en akademisk uddannelse. Dokumentarserien "En anden verden" følger deres første måneder i Forsvaret.

Liv og død 

Allerede under grunduddannelsen lægges der vægt på evnen til ”føring”, som er Hærens betegnelse for militær ledelse.

”Kadetterne går til eksamen i faget efter cirka to år, men i vores metier er føring en kompetence, man hele tiden skal blive bedre til”, understreger Nicolas Veicherts.   

For Julie var ”føring” også en øjenåbner for det ansvar, der hviler på skuldrene af en officer.

”Vi har blandt andet trænet i at føre vores egen gruppe ude i skoven. Her kan man godt mærke, at nu er det dig, der bestemmer. Dig, der skal træffe de rigtige beslutninger. Og her gælder det virkelig om at stole på sine egne evner og bare øve og øve, for det handler i yderste instans om liv og død. Det er lidt skræmmende, at man skal ud at være leder på den måde,” siger Julie.

Kammeratskabet i gruppen har spillet en vigtig rolle under øvelserne. 

”Man lærer at lede, fordi man er i et godt læringsmiljø, hvor man tør at tage beslutninger, og hvor der er plads til at fejle. Her bidrager vores tætte kammeratskab virkelig positivt. Jeg ved, at drengene er lige bag ved mig og støtter mig, hvis jeg er presset eller laver fejl. Så tør man give sig lidt mere,” siger Julie, der netop har gennemført de første fire måneder af den syv måneder lange grunduddannelse. Det har ikke kun været en intens faglig læringsproces for Julie, men også en personlig rejse.

”Man udvikler sig utroligt meget, og når man så kommer hjem i weekenden, tænker man, hold da op, der sker virkelig meget på de her måneder. Jeg er helt klart blevet stærkere, også mentalt i forhold til, hvad jeg troede, jeg kunne. Jeg kan også godt føle mig lidt sej, når jeg løber rundt og laver det samme som de store stærke fyre.”

Julie oplever ellers ikke den samme konkurrencementalitet, som prægede studieårene i Århus.

”På universitetet handlede det meget om at få de der 12-taller. Her får vi ikke særlig mange karakterer, og dem vi får, betyder ikke særlig meget. Vi er så tætte venner, at vi bare ved, hvad hinanden kan, og ser mere mennesket bag, frem for bare tallet.”

Julie har endnu ikke helt besluttet sig for, hvad der skal ske, når hun bliver færdig som officer. Men det skal gerne ”være noget med at passe på mennesker”.”Det kunne være som en del af de fredsbevarende styrker. Måske et sted i Afrika”, slutter Julie.