Eventyrer Morten Kirckhoff: »Hvis bare vi alle sammen kunne være to procent mere modige, ville verden se helt anderledes ud«
Foto: Aske Jørgensen
Med modet som pejlemærke er Morten Kirckhoff igen og igen rejst ud i verden for at opdage steder, som de fleste ville holde sig fra, samtidig med at han har skabt sig det liv, han drømmer om. Ifølge ham kan man øve sig i at blive mere modig, og det har han fem konkrete råd til.
Hele bagvæggen lyser op i pastelfarver. Rutchebaner, loops og halsbrækkende forlystelsestårne kæmper sig himmelstræbende op mellem slyngplanter og trætoppe, der langsomt og sikkert indtager det menneskeskabte legeland.
»Jeg har taget billedet i Japan,« fortæller Morten Kirckhoff, mens han skænker sort kaffe i hvide kopper. »Det er både smukt og skræmmende, fordi alt er forladt, og naturen har taget over. Midt på stien stod der mandshøje plastikfigurer, hvor der voksede planter og grene ud af et stort hul i maven.«
Det kræver mod at begive sig ind på ukendt terræn, hvor man ikke aner, hvad der gemmer sig omkring det næste hjørne. En tilgang til livet, som er helt central for eventyreren, forfatteren og tv-producenten Morten Kirckhoff.
»Jeg blev tvunget til at være modig, fordi jeg ikke havde noget andet valg. En ulykke resulterede i, at jeg smadrede min ryg og blev lagt ned i tre måneder. Tom kalender. Ingen telefonopkald. Ingen e-mails. En meget brat overgang fra et liv som kreativ direktør i eget reklamebureau med 80 ansatte,« siger Morten Kirckhoff.
Mens han lå og kiggede op i loftet, tog han en definitiv beslutning. Hvis han fik sin førlighed igen og kunne komme på benene med fornyet styrke, ville han forene en livslang passion for at rejse, opdage ukendte steder og være eventyrer med en ny levevej.
»Jeg ville ikke leve for at rejse, men leve af at rejse,« pointerer Morten Kirckhoff.
Om Morten Kirckhoff
Født i 1971 i København.
Fra 2001-2017 var han direktør og partner i et reklamebureau i København.
Har udgivet en række bøger, senest »Hvad er det bedste, der kan ske?«, samt serien »Abandoned vol. 1-5«, »Velo« og »ILD«.
Særligt kendt fra serien »Nul stjerner«, som han laver i samarbejde med komiker Jan Elhøj.
Han har rejst i mere end halvdelen af verdens lande og blev i 2013 optaget i Eventyrernes Klub.
Har desuden grundlagt spiritusvirksomheden Wanderum.
Bor på Frederiksberg med sin hustru og deres tre børn.
Foto: Aske Jørgensen
Verden er et fantastisk sted
Siden da er det blevet til utallige rejser rundt i hele verden. Ikke kun til forladte steder med tilgroede forlystelsesparker, men også til nogle af verdens mest bizarre og ringe anmeldte rejsedestinationer med tv-programmet »Nul stjerner«, som har rullet over skærmen i de danske hjem i syv sæsoner.
»’Nul stjerner’ handler om at være modige sammen. Tage derhen, hvor alle andre siger, at du skal løbe skrigende bort. Møde de mennesker, som gemmer sig bag alle advarselssignalerne, for at finde ud af, hvem de i virkeligheden er,« siger Morten Kirckhoff.
Det er møder, som gang på gang har bekræftet Morten Kirckhoff i det enkle faktum, at verden i sin essens er et helt fantastisk sted.
»Den er meget smukkere og mindre farlig, end vi går rundt og tror. Helt grundlæggende. Vi befinder os i et ret vildt øjeblik i Danmarkshistorien, hvor rigtig mange af os har både midlerne og friheden til at skabe det liv, vi ønsker os,« siger Morten Kirckhoff.
Derfor vil han gerne inspirere andre mennesker til at være modige og indrette deres tilværelse på nøjagtig den måde, de drømmer om.
»Jeg møder mange mennesker, som har et ønske om at gøre noget andet med deres liv. Det kan være, at de har lyst til at prøve tilværelsen som selvstændig. Nogle vil gerne flytte på landet, andre ind i byen. Rigtig mange vil gerne rejse ud i verden. Men de nøler med det, fordi de fortæller sig selv, at de ikke har hverken tid eller råd. For en stor dels vedkommende handler det også om social status. For hvis man pludselig siger sit job op – hvem er man så…?« spørger Morten Kirckhoff.
Spørgsmålet hænger i luften et øjeblik, inden han supplerer, at det på mange måder er paradoksalt, at vi undlader at tage en chance, når vi har et stort samfundsmæssigt sikkerhedsnet og lever privilegerede liv. I hvert fald, hvis vi sammenligner os med de fleste andre steder i verden.
Foto: Aske Jørgensen
Hvad er det bedste, der kan ske?
En af årsagerne til, at vi afholder os fra at være modige og tage en chance i livet, skyldes, ifølge Morten Kirckhoff, at vi er bange for de forkerte ting.
»Mange mennesker tror, at verden primært er et farligt sted at opholde sig. At vi nærmest står på tærsklen til Dommedag. Jeg kan godt forstå, hvorfor man tænker på den måde, for vi bliver hele tiden præsenteret for den slags historier i nyhedsstrømmen. Men verden er så meget mere. Hver gang jeg rejser, bliver jeg forsikret om, at langt de fleste mennesker, uanset hvor i verden de bor, er venlige, imødekommende og grundlæggende vil én det bedste,« fastslår Morten Kirckhoff.
Modet til at møde verden med nysgerrighed frem for frygtsomhed, har ansporet Morten Kirckhoff til at skrive en bog med den sigende titel: Hvad er det bedste, der kan ske? En titel, som helt bevidst vil skubbe til devisen om: »Hvad er det værste, der kan ske?«
»Jeg vil gerne vække folks nysgerrighed og få dem til at spørge sig selv: ‘Tænk nu, hvis jeg tog en chance, og det rent faktisk gik godt?’ Ofte standser folk jo sig selv, før de overhovedet kommer i gang, fordi de automatisk forventer det værste,« siger Morten Kirckhoff.

»Mod smitter. Så find sammen med mennesker, der har de samme ønsker og drømme som dig selv. Det er meget nemmere at tage chancen og gøre noget modigt, når man gør det sammen med andre.«
– Morten Kirckhoff
Foto: Aske Jørgensen
»Der er mange ting, jeg synes, vi skulle gøre, men jeg ved også, at det er et langt sejt træk for både mennesker og virksomheder at skabe den forandring, der er brug for.«
- Morten Lagstrøm
Konsulent i PwC
Mod på skoleskemaet
Det er ikke kun vores handlinger, som gør os modige. Måden vi taler om mod, kan også være med til at gøre os mere modige.
»For en seks-syv år siden blev jeg opsøgt af en fremmed kvinde i Kvickly, da jeg stod bøjet over køledisken på udkig efter aftensmaden. Hun genkendte mig fra fjernsynet og sagde helt uden omsvøb: ‘Du er nok det mest modige menneske, jeg kender’. Det er første gang i mit liv, at nogen har kaldt mig modig, og det satte virkelig tanker i gang hos mig,« siger Morten Kirckhoff.
Han kunne godt tænke sig, at vi taler meget mere om mod og alle de måder, man kan være modig på. I skolen, på arbejdspladsen, på Christiansborg.
»Hvorfor bliver man ikke undervist i at være modig i folkeskolen, når det nu er det, der for alvor får os til at vokse som mennesker? Mod flytter også organisationer. Det flytter et samfund. Hvis bare vi alle sammen kunne være to procent mere modige, ville verden se helt anderledes ud. Der er ikke noget mere kraftfuldt end en modig person, som tør række lappen i vejret og spørge ind til alt det, som alle sidder og tænker, men ikke tør sige højt,« påpeger Morten Kirckhoff.
Ideen med at sætte mod på skoleskemaet trækker i virkeligheden lange tråde tilbage i historien, hvor mod er en del af de fire kardinaldyder i det antikke Grækenland.
»Her agiterede de store filosoffer for visdom, retfærdighed, mod og selvbeherskelse, så det er ikke nogen ny opfindelse, men måske er det på høje tid, at vi minder os selv om dem igen,« siger Morten Kirckhoff, mens han retter sig op i stolen og kigger ud ad vinduet.
Fotos: Aske Jørgensen
Mod handler om livsduelighed
I Morten Kirchhoffs liv blev modet for alvor vakt, da han bogstaveligt talt blev ramt i rygsøjlen og tvunget til at tage sit liv op til revision.
»Vi taler næsten altid om krisen og knap så meget om den mulighed, som pludselig melder sig, når man bliver nulstillet i livet på den ene eller anden måde. Her er der faktisk en tilbøjelighed til, at folk træffer nogle ret modige valg. Fordi de ikke kan andet. Der er en gave i livskriserne, som vi godt kunne fordybe os meget mere i,« funderer Morten Kirckhoff.
Han tilføjer, at det også kan gøre os bedre til at håndtere livskriser, så de ikke vælter os omkuld, men giver os mod til at komme videre i livet.
»Her kunne man passende øve sig i hverdagen, så det at være modig bliver en del af vores måde at være i verden på. Jeg kalder det 'hverdagsmod' i min bog, fordi tanken er, at man hver dag øver sig i at være en lille smule mere modig, end man var i går. Hvis vi øver os i at være modige på daglig basis og overkomme små forhindringer, bliver det nemmere at forcere de livskriser, som uundgåeligt rammer os alle gennem et langt liv,« siger Morten Kirckhoff.
Hvis man godt kunne tænke sig at være mere modig, anbefaler Morten Kirckhoff, at man sørger for at omgive sig med modige mennesker.
»Mod smitter. Så find sammen med mennesker, der har de samme ønsker og drømme som dig selv. Det er meget nemmere at tage chancen og gøre noget modigt, når man gør det sammen med andre,« siger Morten Kirckhoff.
Her sporer samtalen sig helt automatisk ind på Morten Kirchhoffs mangeårige modige rejsekammerat, Jan Elhøj, fra »Nul stjerner«.
»Vi er modige sammen, når vi laver ‘Nul stjerner’. Som oftest lader vi bare kameraet rulle og ser, hvad der sker. Udstiller vores egne svagheder og forfængelighed. Giver et stykke af os selv både til dem, vi møder på vores rejser og seerne derhjemme i stuerne. Det kræver, at man stoler på, at det bliver taget imod med kærlighed. Og det gør det heldigvis i stort set alle tilfælde,« afslutter Morten Kirckhoff.
Drømmer du om at finde modet frem og få livet til at ske? Codan står klar til at hjælpe dig med at føre dine drømme ud i livet. Læs mere her
Mortens fem råd til at blive mere modig

Foto: Aske Jørgensen
1. Tag dig selv seriøst
Ønsker og ideer er ikke noget værd, før de er eksekveret. Gør noget, og sæt handling bag dine tanker og ord.
2. Start hvor du er
Start i det små og find plads til at være modig i det liv, du lever lige nu.
3. Vær sammen med modige mennesker
Find sammen med mennesker, der vil det samme som dig. Det gør det både nemmere og sjovere at få tingene til at ske.
4. Opsøg tilfældet og grib chancen
Hvis man opsøger tilfældet, tager man helt automatisk en chance, som kræver mod.
5. Rejs ud og oplev verden
Det er en livsvaccine mod intolerance og manglende mod.
Om Codan – forsikringsselskabet, der får livet til at ske
Hos Codan ser vi det som vores vigtigste opgave at fjerne så meget som muligt af den usikkerhed og risiko, der findes i vores kunders hverdag – så de kan læne sig helhjertet ind i livet, og gribe de muligheder, der opstår undervejs.
Sådan kan du styrke din udvikling hos PwC
PwC er det førende revisions-, rådgivnings- og skattehus i Danmark. De arbejder for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.
Det kan du også komme til. PwC arbejder nemlig målrettet med karriere og talentudvikling.
Start din karriere hos PwC
Sammen med din career coach sætter i mål for din udviking og fremtidige karrierevej. Det er også her, du finder sparring og vejledning.
I takt med at dit fundament bliver stærkere, kan du tage nye roller og større ansvar ved at tone din karriere med fokus på Ledelse, Marked eller Specialisering.
Din udvikling bliver i PwC tilpasset både dine styrker og virksomhedens behov. Det sker fx gennem PwC Professionel. En model, der afspejler forventningerne til de kompetencer, som du udvikler og finpudser som en del af PwC.
Når du er godt i gang hos PwC
Gennem et Key Talent-program, der er et udviklingsforløb for udvalgte medarbejdere med minimum to års erfaring og et ekstraordinært potentiale, identificerer og udvikles talenter i tæt samspil med topledelsen.
Gode rammer for mobilitet udvikler dig som medarbejder. Derfor kan du udvikle og anvende dine kompetencer i den afdeling eller i det land, du brænder for.
PwC har kontorer over hele verden, og du kan derfor skabe en international karriere. Du kan søge om at blive udstationeret i typisk 1-3 år og samtidig få en garanti for, at du har et job, når du vender hjem
Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.
Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.
Grundlagt 1749 af Ernst Henrick Berling
Berlingske Media A/S | Pilestræde 34
DK-1147 København K, Danmark
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
Tom Jensen, ansv. chefredaktør
Pierre Collignon, chefredaktør
Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver
© Berlingske Media | Generelle handelsbetingelser
Privatlivspolitik | Cookiepolitik | Ophavsret og vilkår | CVR.nr.: 29 20 73 13r
Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

